Seriøst tunge skyer forude. K-folk har større ansvar end nogensinde

Budskabet er ikke apokalypse, men forberedelse. I en verden præget af konstante forandringer og uforudsigelighed er det afgørende at forberede sig på potentielle forstyrrelser, der kan påvirke vores samfund og den måde, vi lever og arbejder på. Rapporten "Disruptions on the Horizon 2024" fra Policy Horizons Canada skitserer de mest sandsynlige foranstående kriser.  

Men husk: fremtiden er ikke noget, der sker. Det er noget, vi kontinuerligt kommunikerer og dermed skaber. Man kan ikke fastholde gamle informationsparadigmer men må omfavne rollen som brobyggere i en tid med fundamental usikkerhed.

Sammendrag af "Disruptions on the Horizon 2024”

Rapporten undersøger 35 potentielle samfundsomvæltninger. Rapporten er baseret på omfattende research, workshops og interviews med eksperter, og suppleres af en spørgeskemaundersøgelse blandt 500 interessenter. Rapporten er opdelt i fem domæner: samfund, økonomi, miljø, sundhed og politik/geopolitik. For hvert domæne præsenteres en række mulige forstyrrelser, der beskrives som fremtidsscenarier, hvor forstyrrelsen er blevet en realitet. Rapporten understreger, at selvom forstyrrelserne ikke er garanteret at ske, er de plausible og bør tages i betragtning ved udformningen af politikker og strategier. 

Rapporten præsenterer tre hovedkategorier af forstyrrelser

• Fremtrædende forstyrrelser: De ti forstyrrelser med den højeste kombinerede sandsynlighed og effekt. Disse inkluderer misinformation, kollaps af økosystemer, overbelastet nødberedskab, cyberangreb på kritisk infrastruktur og milliardærers dominans over politik.
• Ikke forventede forstyrrelser: Otte forstyrrelser, der ifølge Policy Horizons kræver mere opmærksomhed end spørgeskemaundersøgelsen indikerer. Disse omfatter antibiotikaresistens, utilfredsstillede basale behov, kommercialisering af biodata, borgerkrig i USA og indfødte folks styre over uafstået territorium.
• Sammenhænge mellem forstyrrelser: Rapporten understreger vigtigheden af at forstå, hvordan forskellige forstyrrelser kan påvirke hinanden. Én forstyrrelse kan have kaskadeeffekter på uventede områder, og forekomsten af én forstyrrelse kan udløse andre. 

Særligt for K-folk

For kommunikationsfolk er det især vigtigt at være opmærksom på de forstyrrelser, der kan påvirke informationslandskabet, tilliden til institutioner og den offentlige diskurs. Rapporten fremhæver blandt andet:

• "Folk kan ikke skelne mellem sandt og falskt": I en tid med oversvømmelse af information, misinformation og AI-genereret indhold bliver det stadig vanskeligere at navigere i informationsstrømmen og afgøre, hvad der er troværdigt. Kommunikationsfolk spiller en afgørende rolle i at bekæmpe misinformation, opbygge tillid til pålidelige kilder og fremme en sund offentlig samtale.
• "Demokratiske systemer bryder sammen": Den globale demokratiske recession udgør en alvorlig trussel mod den frie meningsudveksling og den offentlige deltagelse. Kommunikationsfolk skal være forberedt på at arbejde i et mere polariseret og potentielt restriktivt miljø, hvor det kan være vanskeligere at nå ud til målgrupper og fremme dialog.
• "Cyberangreb lammer kritisk infrastruktur": Hyppige cyberangreb kan forstyrre vitale tjenester, skabe usikkerhed og underminere tilliden til digitale platforme. Kommunikationsfolk skal være i stand til hurtigt og effektivt at kommunikere under kriser, håndtere misinformation og genopbygge tillid.

Udover disse specifikke forstyrrelser peger rapporten også på en række underliggende tendenser, der har betydning for kommunikationsarbejdet:

• Stigende social ulighed og polarisering: Forværrede levevilkår, økonomisk usikkerhed og en voksende kløft mellem rig og fattig kan føre til social uro og øget mistillid til institutioner. Kommunikationsfolk skal være sensitive over for disse spændinger og arbejde for at fremme inkluderende og retfærdig kommunikation.
• Klimaforandringernes eskalerende konsekvenser: Ekstreme vejrbegivenheder, ressourceknaphed og migration vil præge den globale dagsorden i stigende grad. Kommunikationsfolk skal være i stand til at formidle komplekse videnskabelige budskaber, mobilisere handling og støtte en bæredygtig omstilling.
• AIs hurtige udvikling: AI transformerer alle aspekter af samfundet, herunder kommunikation. Kommunikationsfolk skal forstå AI's potentiale og begrænsninger, udvikle etiske retningslinjer for brug af AI og tilpasse sig et arbejdsmarked i forandring.

Informationsøkosystemets sammenbrud

Et af de mest alarmerende scenarier er verden, hvor mennesker ikke længere kan skelne mellem sandhed og løgn. Rapporten peger på, hvordan generativ AI, faldende tillid til traditionelle kilder og algoritmer designet til følelsesmæssig engagement kan skabe parallelle virkeligheder. Dette scenario truer ikke blot k-folks grundlag, men hele vores sociale sammenhængskraft. Det betyder et paradigmeskift: Fra at formidle budskaber til at skabe forståelse for komplekse, systemiske sammenhænge og mulige løsninger.

Luhmanns systemteori som fortolkningsramme

For Niklas Luhmann er kommunikation ikke blot overførsel af information, men selve den grundlæggende operation, hvorigennem sociale systemer producerer og reproducerer sig selv. De 35 identificerede disruptions kan dermed forstås som fundamentale udfordringer for systemernes evne til selvreproduktion. Rapporten peger eksempelvis på scenariet "Folk kan ikke skelne mellem sandhed og løgn" som en direkte trussel mod systemernes selektive mekanismer. AI, der "løber løbsk", repræsenterer mere end en teknologisk udfordring - det er et systemisk sammenbrud i evnen til meningsfuld kommunikation. Når informationssystemet mister sin evne til meningsfuld differentiation, risikerer hele det sociale system at miste sin indre kohærens.

Becks risikosamfund som fortolkningsramme 

Ulrich Beck argumenterede, at senmoderniteten karakteriseres ved en grundlæggende transformation af sociale risici. Hvor industrisamfundet primært producerede materielle goder, producerer risikosamfundet globale trusler, der transcenderer traditionelle sociale, geografiske og politiske grænser. Rapportens disruptions bekræfter nærmest paradigmatisk Becks teori. Scenarier som biodiversitetstab og økosystemsammenbrud, cyberangreb mod kritisk infrastruktur, potentiel verdenskrig og sammenbrud af demokratiske systemer illustrerer fx præcist de grænseoverskridende risici, Beck beskrev. De er ikke blot lokale eller nationale udfordringer, men systemiske trusler, der potentielt kan destabilisere hele sociale og teknologiske systemer.

Resiliens som systemisk respons

Både Luhmann og Beck ville pege på behovet for øget systemisk resiliens; dvs. evnen til at håndtere en kritisk eller truende situation og komme uskadt eller styrket igennem den. For k-folk handler det derfor ikke om at forhindre disruption, hvilket nok også ville være for meget at forlange, men om at udvikle kommunikative strategier, der kan reducere kompleksitet, skabe meningsfuldhed og facilitere systemisk tilpasning.

En kritisk note til afslutning 

Rapporten er baseret på spørgeskemaundersøgelse blandt 500 interessenter på tværs af lande. Men det er stadig bare deres tanker om fremtiden. Tidshorisonterne er generelt lange (3-9+ år), hvilket reducerer forudsigelsernes præcision. Rapportens tone kan forekomme alarmerende og til tider ret spekulative eller sensationalistiske. Der er risiko for at skabe unødig angst ved at præsentere worst-case scenarier og utilsigtet bidrage til offentlig usikkerhed og pessimisme. Der er et eurocentrisk og canadisk-centreret perspektiv. Dette medfører begrænsede perspektiver fra det globale syd og ikke-vestlige synsvinkler, hvilket potentielt skaber blinde pletter i forståelsen af globale dynamikker. Rapporten udviser en til tider teknologisk determinisme, hvor flere forstyrrelser antager en lineær teknologisk progression. 

Læs mere i rapporten

Policy Horizons Canada. https://horizons.service.canada.ca/en/2024/disruptions/index.shtml