Subscribe to Our Newsletter

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Skarp og struktureret kommunikationskonsulent med blik for både den store fortælling og de skarpe tekster

Copenhagen ROC profile image
by Copenhagen ROC
Skarp og struktureret kommunikationskonsulent med blik for både den store fortælling og de skarpe tekster

Har du mod på at løse kommunikationsudfordringer på et komplekst område? Er du god til at samarbejde, finde løsninger med andre fagligheder og drive processer frem? Så er du måske den kollega, vi søger i Koncernkommunikation i Skatte- og Vækstministeriet.  

Prøv kræfter med mange kommunikationsdiscipliner
Stillingen er placeret i kontoret Koncernkommunikation. Her arbejder vi med intern kommunikation og ledelseskommunikation på tværs af en stor koncern med mere end 10.000 medarbejdere, samarbejder med koncernens andre kommunikationsenheder om, hvordan borgere og virksomheder møder forvaltningen, understøtter hele departementet med formidlingsbistand og driver selv en række interne og eksterne kanaler. Og meget, meget andet.

Du får mulighed for at spidse pennen og producere alt fra interne nyheder og LinkedIn-opslag til orienteringer til vores minister. Samtidig får du brug for dit overblik og din strategiske sans, når du skal lave planer for, hvordan vi med kommunikation understøtter forskellige dele af departementets og koncernens strategi. Og så kan du også få mulighed for at udarbejde taler og præsentationer, arrangere seminarer eller udvikle interne kampagner.

Derudover skal du rådgive kolleger og departementets ledelse om kommunikation og bidrage til, at deres viden og budskaber kommer ud over rampen. Du vil også komme til at samarbejde med styrelserne i Skatte- og Vækstministeriet.

Du kommer til at blive kastet ud i ting, du ikke har prøvet før – men altid med hjælp fra gode kolleger. Vi løber af og til stærkt, men der er god stemning, og vi har selv stor indflydelse på rammer og mål for vores arbejde.

Du elsker både processen og produktet
Du har formentlig en samfundsvidenskabelig eller kommunikationsfaglig uddannelse, og gerne erfaring fra en større organisation eller måske et bureau, hvor du har fået lov at prøve kræfter med mange forskellige opgaver.

Du har en stærk analytisk sans og kan gennemskue sager med høj kompleksitet. Samtidig kan du også sætte dig til tasterne og formulere alt fra en ministerorientering til en intern kampagne eller trylle en fængende præsentation frem.

Du har erfaring med at planlægge strategiske kommunikationsforløb, fx ved at udarbejde kommunikationsplaner og have rollen som projektleder eller koordinator. Du kan sikre fremdrift i en proces med mange involverede ved at være pragmatisk og tænke i konkrete løsninger.

For at blive en succes i stillingen skal du kunne begå dig i en stor organisation, hvor der kan være mange holdninger til de ting, du leverer. Som person er du positiv, nysgerrig, åben og god til at skabe relationer. Du tager udfordringen op, når løsningen ikke ligger lige for og processen ikke er skåret ud på forhånd, og er god til at få tingene gjort.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse vores opgaver på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for hele vores koncern.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, der dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest kl. 12 den 13. august. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Christoffer Grann på telefonnummer 72389810 fra den 5. august.

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. 

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet her.

Om Skatte- og Vækstministeriet

Skatte- og Vækstministeriet består ud over departementet af en række specialiserede styrelser og institutioner, der hver især løfter en afgørende samfundsopgave. Vi arbejder med alt fra finansiel regulering og rammer for investering og vækst over opkrævning af skatter, afgifter og inddrivelse af gæld til beskyttelse af det danske samfund mod ulovlige varer og forebyggelse af problematisk spiladfærd. 

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Søg stillingen her

Copenhagen ROC profile image
by Copenhagen ROC

Subscribe to New Posts

Copenhagen Review of Communication er et medie for alle, som arbejder med kommunikation. Vores mission er at gøre os kommunikationsfolk endnu bedre til vores arbejde.

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Read More