Analyse

Skriver du bedre eller dårligere med eller uden AI?

Der er delte meninger om AI og skrivning – meget delte. Den ene fløj ser maskinstormeragtigt AI som den store sabotør af kreativitet og humanistisk dannelse. Den anden ser AI som et værktøj og en legekammerat, som gør din skriveproces sjovere og dine tekster bedre.

by Judy Hermansen

Opdateret marts 07, 2025

Jeg skriver, altså tænker jeg

Alle har en roman i sig. Men for de fleste er der langt fra idé til virkelighed, ikke mindst fordi mange synes, at det er svært at skrive. Datalog og anti-AI essayist Paul Graham spår, at om få år vil der ikke være mange bare nogenlunde habile skribenter tilbage. Verden vil være opdelt i nogle få, der skriver rigtig godt – og rigtig mange, der overhovedet ikke kan skrive.

Og det er katastrofalt, siger han, for at skrive er at tænke. Det, der gør skrivning svært, er netop, at du skal tænke klart for at kunne skrive godt. Og det kræver både viden, træning og tålmodighed. Den byrde har AI fritaget os for. De få, der kan skrive i fremtiden, er folk, som kan lide de og dyrker det. Den store masse mister skrivefærdigheden på grund af AI.

Det er jo ikke første gang i verdenshistorien at en færdighed bliver overtaget af en teknologi. Det har vi oplevet før. Men lige netop når det handler om skrivning er det ret dramatisk, mener Paul Graham, for det er samtidig et farvel til den tankeproces, der er karakteristisk for skrivning, nemlig den indre dialog, som udfolder sig i en dialektik mellem ens skriblerier og efterfølgende refleksioner. Paul Graham siger ikke lige ud, at vi bliver dummere, når vi ikke skriver rigtigt mere – men at vi bliver ’ikke-tænkere’.

Paul Graham er langt fra alene om betænkelighederne ved AI som skriveværktøj. Authors Guild, som er USAs største sammenslutning af forfattere, mener også, at der er nogle helt særlige kvaliteter ved bøger, der er skrevet af mennesker og ikke genereret af AI. Authors Guild har derfor lanceret et projekt, hvor forfattere kan certificere, at deres bog er skrevet af et menneske uden hjælp fra AI for at differentiere deres bog på et marked, der er stadig mere gennemsyret af AI teknologi.

Creative AI is going to change everything - It’s also going to change nothing

”Kreativ AI bliver ofte mødt af en mærkelig blanding af foragt og frygt”, siger forfatteren Steven Marche, som ikke selv har berøringsangst i forhold til AI. Så lad os tage en tur med ham gennem en AI genereret skriveproces for at få et 1:1 indblik i, hvor dum man bliver af det.

Marche er hyret af Pushkin Industries til at ”være producer på en AI, som vil skrive en roman”, som det hedder i AI-lingo.

Romanen skal være 95% computergenereret, og på ca. 25.000 ord. Plottet er en kriminalgåde, hvor en forfatter bliver dræbt af en teknologi, der hader forfattere, og ambitionen er at levere et professionelt kvalitetsniveau, som en forfatter vil være bekendt. Titlen er ”Death of an Author”.

Steven Marche lægger ud med at få ChatGPT til at skrive som hans absolutte yndlingsforfatter, Jim Thompson, der er en slags ”pulp-fiction-Dostojevski”, hvis skrivestil er karakteriseret af en ret subtil blanding af ironi og horror. Det kom den overhovedet ikke i nærheden af. Selv mener Marche, at den nok er undskyldt, for han havde enormt svært ved at sætte ord på kompleksiteten i Thompsons karakteristiske stil. Så det første udkast måtte skrottes.

Den overordnede skrivestil hos en anden af hans favoritter, Raymond Chandler, gik det derimod meget bedre med at forklare til maskinen. Det blev et kort, præcist diktat: ”Medrivende, elektrificerende, stærk, aktiv prosa iblandet glimt af lysende skønhed”.

Til selve teksten fik ChatGPT instruktioner som ”Skriv en artikel i stil med Toronto Star, som indeholder følgende information: Peggy Firmin var en canadisk forfatter, der blev myrdet på en bro på Leslie Street Spit den 14. august, uden vidner.” Outputtet pastede han ind i Sudowrite, som har en række AI baserede muligheder for at bearbejde tekst: Du kan tilføje, forkorte, omformulere og ”costumize” en passage. Fx kan du bede Sudowrite om at “gøre sproget mere aktivt” eller ”mere talesprogsagtigt”, hvilket Marche gjorde med næsten alle de passager, som ChatGPT spyttede ud. Man kan desuden give Sudowrite prompts som fx ”Gør det mere Hemingway-agtigt”.

En blondine, som kan få en biskop til at sparke hul i et blyindfattet vindue!

Grunden til at Marche er fan af Raymond Chandlers bøger er, at hans prosa er kendetegnet af glimtvise helt utrolige sætninger, som bare står og bimler og bamler. Det går over stok og sten, og lige pludselig kommer der så en fuldstændig sindssyg sætning som fx den her:

“Det var en blondine. En blondine, som kunne få en biskop til at sparke hul i et blyindfattet vindue!”

Sådanne passager, som lige tager pusten fra læseren et øjeblik, ville Marche også gerne have ind i sin tekst. Men til den slags kreativitet måtte han over på Cohere, en AI platform, der giver mulighed for prompts, som man efterfølgende kan udvikle på gennem iterationer. Fx kan man bede programmet om at skrive en simile om duften af kaffe, og give det forskellige beskrivelser af duften af kaffe og refreshe skærmen indtil det kommer op med en sammenligning, der sidder lige i skabet.

I Marches tilfælde var det “The smell of coffee was like fog burning off a field.”, hvilket vel næppe kan beskyldes for at være den mest fortærskede simile, man er stødt på i litteraturen!.

Marche er da også vildt begejstret for Cohere. ”Programmet er rystende godt til det, som den russiske litteraturteoretiker Mikhail Bakhtin (1895-1975) kaldte heteroglossia, (direkte oversat: ’forskelligstemmighed’), dvs. romanens evne til at rumme flere forskellige diskurser i sig. Hvis du beder en lingvistisk AI som Cohere om at imitere en sproglig stil kan den udføre det uhyggeligt præcist.”

Men programmerne er generelt svage på den basale fortælling, som jo egentlig er det mest enkle ved at skrive en roman. Kreativ AI ligger under for Moravecs paradoks: at et svært problem er let, mens et let problem er svært.

**Som AI producer har du brug for mere viden om litterær stil, ikke mindre**

Projektet gjorde Marche meget klogere på, hvad der skal til for at lykkes som producer af en kreativ AI: ”For det første havde jeg en grundigt udarbejdet plan for bogen. For det andet har jeg virkelig god kendskab til teknologien - dens muligheder og begrænsninger. Og måske allervigtigst, så har jeg litteraturteoretisk kendskab, og jeg ved, hvad god litteratur er.

Jeg ved hvem Sudowrite skulle efterligne – og kan artikulere hvorfor og hvordan – og jeg ved, hvad en smuk sætning og et velkomponeret afsnit er. En producer af kreativ AI skal være et arkiv af viden om sprog og litteratur. Skaberen af god litterær AI skal være en litterær kurator.”

Marches AI generede romanprojekt ligner til forveksling et traditionelt kreativt skriveprojekt, hvor du veksler mellem at producere og reflektere. Det er svært at hævde, at der ikke er præcis samme form for tænkning involveret, som Graham mente var forbeholdt den fysiske skriveproces. Det udtrykkes bare i et andet værktøj.

”Overgangen fra maleri til fotografi var også en teknologisk revolution, som krævede en fuldstændig revurdering af, hvad visuel kreativitet er”, siger Marche, ”men det er stadig viden om form, farve, linjer, materialer, stemninger og temaer, der giver billedet betydning og værdi.”

Hvis man laver dårlig kunst pga. et nyt værktøj, så er det fordi, man ikke har forstået værktøjet endnu. Værktøjer er bare værktøjer. Og til dem, der ser AI som en trussel mod vores kreativitet, kan han kun sige:

”You’re too late!

Originality died well before the arrival of AI; we are currently in the most derivative period of human creativity since the Industrial Revolution.”