Stop nu med at underrate intern kommunikation

Skrevet af Simon Hall, intern kommunikatør

"Kan vi ikke lige få det her hurtigt ud?"

Sætningen afslører et grundproblem i mange organisationer: intern kommunikation bliver stadig alt for ofte reduceret til distribution. En mail. Et opslag på intranettet. En plakat ved kaffemaskinen. Færdig.

Men når du degraderer intern kommunikation til logistik, gambler du med alt det, der holder organisationen sammen: kultur, retning og troværdighed. Og dét er dyrere og mere skadeligt end en kampagne, der flopper.

For intern kommunikation er ikke for sjov. Det er en strategisk disciplin, der afgør, om en strategi omsættes til adfærd eller ender som pdf-støv på SharePoint. Men hvis vi skal ændre det, kræver det, at vi tager kampen op mod nogle myter, der lever i bedste velgående.

De berømte myter

Myte 1: Ekstern kommunikation er vigtigst – intern er HR-hygge

Det er en klassiker. Direktionen jubler over presseomtale, LinkedIn-kampagner og brandingfilm, mens intern kommunikation behandles som et sideprojekt for HR eller "en god service".

Men hvad hjælper det at bruge millioner på at polere facaden, hvis fundamentet smuldrer indefra? Hvis medarbejderne ikke forstår, hvad organisationen står for – eller værre, ikke tror på det – holder ingen kampagne i længden. Strategier, der ikke oversættes til hverdagen, bliver til varm luft.

Og kunder, samarbejdspartnere og medier gennemskuer hurtigt, når der er forskel på, hvad en organisation siger, og hvad den rent faktisk gør.

• Princip: én stemme, mange sprog.

Autenticitet starter indefra. Det kræver konsistens, men også fleksibilitet. En kernefortælling skal kunne oversættes til forskellige teams, markeder og kulturer. Én stemme, mange sprog—ellers ender du med mange stemmer og ingen retning.

Myte 2: Det er kommunikationsafdelingens job

Forestil dig, hvis finansafdelingen alene havde ansvar for at skabe økonomisk bevidsthed i hele organisationen uden at ledere eller medarbejdere tog del i det. Helt absurd, ikke? Alligevel er det sådan, mange tænker om intern kommunikation.

Når ansvaret parkeres i kommunikationsafdelingen, reduceres intern kommunikation til formidling. Et nyhedsbrev her, et opslag dér. Resultatet bliver støj i stedet for retning. For medarbejdere lytter langt mere til deres nærmeste leder end til en anonym kanal.

Intern kommunikation virker først, når ledere, teamledere og rollemodeller tager ejerskab, trænes og tør kommunikere som sig selv. Når de ikke gør, efterlades medarbejderne uden retning. Eller værre – de skaber deres egen fortælling i fraværet af en fælles.

• Princip: kommunikation former kultur.

En stærk arbejdskultur er ikke noget, du kan designe i PowerPoint. Den formes i de daglige samtaler, møder og beslutninger. Derfor er intern kommunikation ikke en afdeling, men et fælles ansvar. Og det ansvar skal tages alvorligt—ellers er kulturen det første, der smuldrer.

Intern og ekstern: to sider af samme mønt

Forestil dig at invitere gæster til middag og bruge timer på at gøre klar, alt imens køkkenet sejler. Uanset hvor pænt det ser ud udenpå, er oplevelsen tabt, før gæsterne har taget den første bid.

Sådan er det også med kommunikation. Den externe del med kampagner, pressearbejde og branding er serveringen. Den interne kommunikation er køkkenet, hvor råvarerne forberedes: sproget, kulturen, forståelsen. Hvis der er kaos i køkkenet, hjælper ingen smuk opdækning.

Når medarbejderne forstår og tror på strategien, taler de den naturligt videre. Til kunder, samarbejdspartnere og deres netværk. De bliver organisationens stærkeste ambassadører. Men når de ikke gør, bliver de til kritikere. Og kritik indefra har det med at sive hurtigt ud – ofte hurtigere end din næste kampagne kan nå at afbøde.

Kort sagt: du kan ikke købe dig til troværdighed med reklamer, hvis kulturen halter. Den skal bygges indefra og ud. Tænk dig derfor om.

Intern kommunikation er ikke en hyldevare, man støver af, når "det rigtige arbejde" er gjort. Den ér det rigtige arbejde. Den afgør, om organisationen rykker i flok eller i hver sin retning.

Så til alle, der stadig tænker på intern kommunikation som pynt, et HR-bilag eller en opslagstavle i kælderen: tænk jer om en ekstra gang inden I giver intern kommunikation det kommunikative coup de grâce.

Den dag, vi begynder at behandle intern kommunikation som den strategiske disciplin, den er, vil vi se organisationer, hvor medarbejderne ikke bare forstår men også handler.

Og det er dér, forskellen ligger: mellem management-bullshit, PowerPoint-ord og reel forandring. Forandring skabt fordi man tro på intern kommunikation og rater det som vigtigt.