Svingdørslobbyisme: En EU-løsning på et problem, vi ikke har

Af Martin Vith Ankerstjerne, Direktør Decision

EU-Kommissionen udgiver hvert år en rapport om retsstatssituation i medlemslandene. Kapitlet om Danmark indeholder en masse ros af, hvor godt vi gør det i vores land. Det har medierne ikke interesseret sig for. Til gengæld har de igen fremhævet den helt rituelle kritik af Danmark, nemlig at vi nøler med at indføre regler mod svingdørslobbyisme. Kritikken bygger imidlertid på en grundlæggende misforståelse af det danske system og illustrerer perfekt, hvorfor vi ikke skal lave regler bare for at lave regler.

Regler skal løse reelle problemer – ikke hypotetiske

I Danmark oplever vi ikke de problemer med korruption, nepotisme og magtmisbrug, som har præget andre europæiske lande. Vi har ikke dokumenterede tilfælde af, at tidligere politikere eller embedsmænd har misbrugt deres position til at favorisere deres nye arbejdsgivere. Alligevel forventer EU, at vi indfører de samme regler som lande, hvor mistillid og korruption har været reelle problemer.

Det er som at kræve, at alle skal have paraplyer, fordi det regner i Bruxelles.

Hvert år skifter tusindvis af danskere mellem det offentlige og det private – fra kommunale sagsbehandlere til regionale direktører, fra politiske rådgivere til ministre. Denne mobilitet er ikke blot normal, den er sund for vores demokrati. Den sikrer, at politikere og embedsmænd forstår det samfund, de skal regulere.

Regler uden problemer skaber nye problemer

Hvis vi indfører regler mod et ikke-eksisterende problem, risikerer vi at skabe reelle problemer. Allerede i dag kæmper vi med at tiltrække kompetente kandidater til politik. For mange potentielle politikere afskrækkes af de personlige omkostninger ved at træde ind i det politiske liv.

Hvis vi samtidig gør det sværere at vende tilbage til erhvervslivet eller den offentlige sektor efter en politisk karriere, gør vi politik endnu mindre attraktivt. Resultatet bliver en politisk elite, der er mere isoleret fra det virkelige liv – ikke mindre.

Paradoksalt nok vil EU's krav om flere regler mod svingdørslobbyisme føre til præcis det problem, som reglerne angiveligt skal løse: Et politisk system, der er afkoblet fra samfundet.

Tillid bygges ikke gennem mistillid

Det danske samfund er en succes, fordi det bygger på tillid. Vi har tillid til, at politikere og embedsmænd handler i samfundets interesse – også når de skifter job. Denne tillid er ikke naiv; den er bygget på årtiers erfaring med, at systemet virker.

Når vi indfører regler, der antager, at vi som udgangspunkt ikke kan stole på politikere og embedsmænd, undergraver vi netop den tillid, som er fundamentet for vores demokrati. Vi signalerer, at vi ikke længere tror på, at vores folkevalgte kan skelne mellem rigtigt og forkert.

Men hvad med konkurrenceklausuler i det private?

Kritikere kan med rette indvende, at vi også i det private erhvervsliv har konkurrenceklausuler, der begrænser, hvor ansatte kan arbejde efter et jobskifte. Hvis det er acceptabelt for private virksomheder, hvorfor så ikke for det offentlige?

Jeg er absolut heller ikke nogen stor fan af konkurrenceklausuler, der i bund og grund er udtryk for manglende tillid til medarbejderne. Private konkurrenceklausuler er imidlertid målrettede og tidsbegrænsede løsninger på specifikke problemer. Og medarbejderne kompenseres økonomisk for begrænsningerne – typisk 60 procent af lønnen ved fratrædelsen i hele karensperioden.

Regler mod svingdørslobbyisme er fundamentalt anderledes. De bygger på en generel mistanke om, at alle skift mellem offentlig og privat sektor er problematiske – uden dokumentation for konkrete problemer. Og hvor private virksomheder kan vælge at betale for konkurrenceklausuler, vil restriktioner på politikere og embedsmænd belaste offentlige budgetter med millioner i kompensation. Hvad vil vælgerne sige til det?

Danske løsninger på danske forhold

Danmark har brug for danske løsninger på danske forhold. Vores system med åbenhed, gennemsigtighed og tillid har tjent os godt i generationer. Det er ikke perfekt, men det virker. I stedet for at indføre regler, der løser problemer, vi ikke har, bør vi fokusere på at bevare og styrke det, der virker: Gennemsigtighed i lobbytilværelsen, åbenhed om interessekonflikter og ikke mindst en fortsættelse af den åbne dialog mellem alle dele af samfundet.

EU kan beholde sine regler. Vi beholder vores tillid