The AI Boooo er det nye sort

Af medieforsker Katrine Pedersen

Buh-råb mod erhvervsledere, der hylder AI ved sommerens dimissionsceremonier, er blevet et af sommerens virale internetøjeblikke. Det er blevet kaldt et AI-backlash, men handler mindre om at afvise teknologien og mere om AI-glazing og voksne, der ukritisk prædiker klichéfyldte, neoliberale paroler.

Why College Students Are Booing AI

The sound of a cosmic howl

The AtlanticIan Bogost

Det var den amerikanske virksomhedsleder Gloria Caulfields tale til studerende ved University of Central Florida, der satte gang i det store AI-boo.

Iført ceremoniel kåbe og mortarboard nåede hun knap nok at erklære AI for “the next industrial revolution”, før tusindvis af studerende brød ud i buhråb. “What happened?” spørger hun forvirret, mens hun drejer rundt mod publikum. “OK, I struck a chord! May I finish? Only a few years ago, A.I. was not a factor in our lives.”

Som Noah Glenn Carter en af de mange TikTok influencers, der efterfølgende reagerede på det såkaldte “AI backlash,” formulerer det, så er unge godt trætte af boomers der er out of touch og ukritisk hylder og hyper AI.  

En af de studerende, der selv deltog i buh-råbene, beskrev det efterfølgende til The New York Times som en reaktion på “AI glazing” — en ukritisk begejstring for klichéfyldte AI-narrativer.

“It wasn’t one person that really started the booing,” forklarede han. “It was just sort of like a collective: ‘This sucks.’”

Dagen efter gik Scott Borchetta, fra Big Machine Records, på scenen for at tale for de dimitterende studerende ved Middle Tennessee State University. Også hans AI-formaninger: "AI is rewriting production as we sit here" blev mødt af buh-råb fra de studerende, der var et stadium værdigt, som det amerikanske medie Fortune skriver. 

Og en uge senere var det tidligere Google chief executive Eric Schmidt, der blev mødt af en buhende flok, da han talte om frygten for AI’s indvirkning på arbejdsmarkedet. “ There is a fear in your generation that the future has already been written, that the machines are coming, and I understand that fear.“ Som NBC News påpeger, var AI ikke den eneste grund til modstanden mod Schmidt. Flere studerende havde allerede kritiseret universitetets valg af taler på baggrund af anklager om voldtægt og seksuelle overgreb fra en tidligere partner — anklager Schmidt tidligere har afvist.

Buh-råbene lander i en tid præget af stigende folkelig modstand mod datacentre i lokalområder, massive fyringsrunder i tech-industrien, et presset arbejdsmarked og voksende online bevægelser imod AI-hype og automatisering.

Samtidig peger nye undersøgelser på en mere ambivalent relation til teknologien. En ny Gallup-rapport beskriver Gen Z’s forhold til AI som et “AI-paradoks”, hvor eksponeringen stiger, mens begejstringen falder. En survey fra Pew Research Center blandt over 5.000 amerikanske voksne viser desuden, at kun 10 % er mere begejstrede end bekymrede over AI, mens omkring halvdelen beskriver sig selv som “more concerned than excited.”

Det er selvsagt ikke muligt at drage en hel generation til indtægt for amerikanske collegestuderendes buh-råb. The AI boo er også bare et meme. Et øjeblik, der går viralt, fordi det rammer en vibe, en stemning.

Men måske kan man alligevel lære noget af den slags memetiske oprør. En form for internetaktivisme, der ikke nødvendigvis har et klart politisk program, men som alligevel siger noget om hvilke fortællinger, der ikke længere lander lige så ukritisk hos den generation, der er vokset op midt i tech-industriens fremtidsfikserede fortællinger.

Det vækker minder om en scene fra HBO-serien Silicon Valley, hvor Erlich Bachman (T.J. Miller) er fanget i et dårligt trip, hvor alle visionerne ender i corporate buzzwords. Og ligesom serien prikkede hul på Silicon Valleys neoliberale evangelisme og startup-fantasier, udstiller the AI boo også det dominerende AI-imperativ — AI ER FREMTIDEN — som en fortælling, der ikke længere mødes helt så ukritisk

Et meme er et meme, men memes fungerer også som en slags kulturelle termometre, hvor man kan tage temperaturen på en folkestemning. Og som den amerikanske forfatter og journalist Michelle Goldberg skriver i sin klumme og the AI boo: “A.I. is increasingly a pop culture villain.” 

Som teknologimagasinet WIREDs politiske chefredaktør Leah Feiger skriver i mediets dækning af ugens største AI-trends: “Every single little story and comment warms my AI Grinch heart.”

Meta Is in Crisis, Google Search’s Makeover, and AI Gets Booed by Graduates

In this episode of “Uncanny Valley,” we unpack the mass layoffs at Meta, big announcements at Google I/O, and the latest backlash against AI.

WIREDBrian Barrett and Zoë Schiffer and Leah Feiger

Der findes flere måder at tale om AI på, og måske er det på tide at lytte frem for per default at messe den samme Silicon Valley-prædiken. Den massive opmærksomhed på studerende, der buer af erhvervsledere, der taler om AI prikker til behovet for en anden og måske større samtale. For AI-debatten reduceres ofte til frygt eller hype. Dommedag eller tech-evangelisme. Men midt imellem ligger alt det, mange – ikke kun unge – reagerer på: arbejdsmarkedet, magten, datacentrene, investeringerne, interesserne — og følelsen af, at fremtiden allerede bliver solgt til dem som et færdigt produkt.

Netop den følelse går igen i mange af de kommentarer og memes, der cirkulerer omkring the AI boo. Som en bruger skriver i et gaming-subreddit på Reddit om Gloria Caulfields tale:

“When you're in the bubble, you think everyone else is, too. It's like she truly didn't understand the response.”

Kender du AI-typen

Et studie fra Aalto University, The Itching Back of a Cyborg: Grasping AI Systems (Dufva & Dufva, 2020), identificerer tre dominerende måder at forstå AI på: AI som den fjerde industrielle revolution, AI som vejen til singularitet og AI som én brik i et større økosystem. Hver position hviler på forskellige verdenssyn, samfundsforståelser og forestillinger om menneskets forhold til teknologi, natur og fremtiden.

Siden studiet blev publiceret, er AI blevet en del af populærkulturen, hverdagslivet og internettets memekultur. De overordnede AI-forestillinger lever videre, men kommer i dag ofte til udtryk gennem mere genkendelige positioner, identiteter og internetarketyper.

AI-evangelisten"AI will change everything." AI som frelse, disruption og effektivitet. Gloria Caulfield-typen, der prædiker den samme tech-optimistiske trosbekendelse fra scenen, som var AI ikke længere blot teknologi, men en slags religion. En Silicon Valley-kult bygget på idéen om, at enhver acceleration er fremskridt, og at kritik primært skyldes manglende forståelse for fremtiden.

AI-transhumanistenElon Musk, Peter Thiel, singularity-folkene og "we merge with the machine"-viben. AI som menneskets næste evolutionære trin. Neuralink, uploading consciousness og forestillingen om teknologi som menneskets fremtidige form.

AI-grindset bro'en"Rig the system." En blanding af startup-kultur, hustlerkapitalisme og crypto-vibes. YouTube-guruer, der lover, at AI kan automatisere dit liv, optimere din produktivitet og gøre dig økonomisk uafhængig. Men også politiske meme-krigere, growth hackers og content creators, der bruger AI til at click-farme opmærksomhed, engagement og indflydelse.

AI-doomerenAI som eksistentiel trussel. AI slop overtager internettet, kreativitet udvandes, arbejdspladser forsvinder, og civilisationen er på vej mod kollaps.

AI-boo-generationenIkke nødvendigvis anti-AI. Bare trætte af hype, glazing og corporate buzzwords. En kulturel modreaktion mod forestillingen om, at enhver tale om fremtiden nødvendigvis skal handle om AI.