Abonnér på vores nyhedsbrev

Succes! Tjek nu din e-mail

For at fuldføre abonnementet, klik på bekræftelseslinket i din indbakke. Hvis det ikke ankommer inden for 3 minutter, tjek din spam-mappe.

Ok, tak
TikTok lobbyisme begynder at slå sig løs i Danmark
Photo by Solen Feyissa / Unsplash

TikTok lobbyisme begynder at slå sig løs i Danmark

Ville du tage til en sundhedskonference sponsoreret af Coca Cola & McDonalds? En miljøkonference sponsoreret af olieindustrien? En kærlighedsmesse betalt af pornoindustrien? Eller en fredskonference arrangeret af Putin?

Pernille Tranberg profile image
by Pernille Tranberg

Ville du tage til en sundhedskonference sponsoreret af Coca Cola & McDonalds? En miljøkonference sponsoreret af olieindustrien? En kærlighedsmesse betalt af pornoindustrien? Eller en fredskonference arrangeret af Putin?

Sådan skriver Imran Rashid, læge og forfatter til bøger om børns skadelige skærmadfærd, på LinkedIn og henviser til en konference, som foregår hos Altinget senere på måneden: Et fælles ansvar for børns og unges digitale dannelse og brug af sociale medier.

Problemet er, at konferencen er betalt af kinesiske TikTok. Den finansiering er tydeligt deklareret på Altingets hjemmeside, men Imran Rashid budskab er jo klart: Kan vi tage en konference seriøst, når handler om, hvordan vi undgår skader af sociale medier og den er betalt af et socialt medie, som har en grum track-record, der netop skader børn og unge? Blandt kommentarerne på Rashids væg er: Det glade vanvid, ethics washing, tech washing og scary shit. 

Og der er umiddelbart noget om snakken. Det TikTok gør er såkaldt soft power. Mens hård magt udføres med direkte åbenlys brug af magtmidler, er blød magt en mere usynlig, distribueret magt, som kan bruges til at påvirke samfundet til at have de samme mål, som dem der udøver den bløde magt. Soft power kan netop være at betale sig til konferencer i sammenhænge, hvor man selv kan fremstå som en ansvarlig demokratisk medspiller. Her er det så sammen med Altinget, som er kendt som et anerkendt publicistiske medie, der kommer til indirekte at blåstemple TikTok  også selv om det måtte være sat i værk af Altingets kommercielle afdeling.

Det er samme lobbisme-metoder, som tobaks-, medicin - og olieindustrien har brugt i årtier som beskrevet i en rapport om Big Techs Soft Power, hvor medier, forskere og civilsamfundsorganisationer er målgruppen. Så det er langt fra kun Altinget, der kun gør det. F.eks. afholdt brancheorganisationen Nye Medier i denne uge en årlig festival på Klub i København med Google som sponsor og dermed således både Google og Google-ejede Youtube som hovedtalere.

Christian Hannibal, tidligere embedsmand og senere chef DI og dermed godt forbundet til danske beslutningstagere er i dag TikToks cheflobbyist. Han skriver på LinkedIn:

"I TikTok vil vi gerne drøfte alle elementer af de unges digitale liv. Både når det er godt, og når det er skidt. Derfor arrangerer vi sammen med Altinget.dk og i samarbejde med Operate en konference om netop disse emner. Om hvordan børn og unges digitale liv ser ud ud. Om hvad de sociale medier bruges til. Og om hvordan vi bedst tager ansvaret for de unges digitale adfærd."

Statsstøtten er vi vant til

I Danmark har vi en mangeårig tradition for, at publicistiske medier får statsstøtte. Mange medier i udlandet løfter øjenbryn over det og mener, at det er problematisk at få penge af staten, som man skal dække kritisk. Men igennem årtier har publicistiske medier bevist, at de godt kan være kritiske og samtidig modtage mediestøtte, der i øvrigt uddeles af et uafhængigt Medienævn. Spørgsmålet er så, om det er okay at tage penge fra private virksomheder. Frihedsbrevet er et af få medier i Danmark, der praler med ikke at modtage statsstøtte. Til gengæld modtager mediet penge fra private rigmænd. 

Det optimale er hverken at modtage penge fra private virksomheder eller staten. At kunne holde sig fuldkommen ren af den mindste mistanke om politiske og økonomiske interesser. Men uden statsstøtte ville vi som samfund være ilde stedt (se bare på de polariserede medier i USA).

Støtte fra erhvervsfonde med uafhængige bestyrelser kan også være uproblematisk og måske endda også i nogle tilfælde fra visse virksomheder. Men så må pengene ikke være øremærkede. Og det må man sige, at en konference om ansvar for børn på sociale medier er. Emnet ér simpelthen for tæt på TikToks økonomiske interesser, og Altinget burde holde sig for gode til at huse sådan en konference.

Pernille Tranberg profile image
af Pernille Tranberg

Subscribe to New Posts

CROC

Succes! Tjek nu din e-mail

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, tak

Læs mere