Trump-administrationen har ødelagt USA's brand
Måske for altid og hvis ikke for altid, så i hvert fald årtier frem. Derfor er der også meget der tyder på, at USA selv kan blive den største taber i det spil, som man nu har startet med alle dele af verden som deltagere.
Skrevet af Rune Dalgaard
Årsagen kan forklares med ét lille ord. Tillid. Vi har på rekordtid lært, at ingen længere kan stole på USA, der har formøblet al den tillid, man havde opsparet.
Tillid betyder mere end de fleste tror
Tillid er ikke bare afgørende for et brand eller for et lands globale image. Tillid er også afgørende for menneskers og landes muligheder for at kommunikere og lave aftaler – også selvom aftaler en gang i mellem bliver svigtet. Og det gælder for de globale aktiemarkeder, der jo afspejler summen af de forventninger, vi som mennesker har til økonomien. Selv en "deal" forudsætter et minimum af tillid.
"Det der kommer til at koste USA mest, er det enorme tab af tillid, der som en tsunami breder sig i verden."
En taberstrategi
Hvis man overskrider alle grænser, lyver, optræder uforudsigeligt, straffer andre vilkårligt, truer, misbruger sin magt, bruger alle midler og ser bort fra alle aftaler og regler, så er det svært at se, hvem der har lyst til at lave aftaler med en - med mindre de er absolut tvunget til det. Sådan opfører USA sig i stigende grad. Det, man foretager sig nu, kan ligne styrke på den korte bane, men på den lange bane ligner det en taberstrategi, der efterlader USA uden rigtige venner. USA's afgørende fordel i konkurrencen med Kina var indtil for nylig, at man havde flere venner i verden, skrev David Brooks for nylig i NYT og fortsatte: "Today, America's whole reputation is shot.".
Farvel til den verdensorden vi kender
Det handler i høj grad om, at man har forladt idealet om en regelbaseret verdensorden og nu opererer med rå magt og fokus alene på egne interesser. Det mærker Grønland og Canada i form af et tydeligt press for at blive indlemmet i de forenede stater og mange andre lande er bekymrede for deres sikkerhed fremover.
Joseph Nye
Værdikamp mod Europa
I Europa har vi som et lyn fra en klar himmel oplevet et institutionelt angreb på EU fra Trump & co. Som Anne Applebaum beskriver i The Atlantic er vi i EU med vores lovgivning og økonomiske styrke simpelthen en trussel mod amerikanske magtinteresser og neo-oligarker, der med Musk og Vance som fronfigurer ønsker et fuldstændigt dereguleret tech-marked, hvor de kan blande sig i andre landes valgkampe, sprede disinformation, konspirationsteorier og korrumpere demokratiske valg og på alle måder dominere stater og demokratier i et omfang der får Rupert Murdoch til at ligne en amatør. Med sådanne venner, har man ikke brug for fjender.
Prisen bliver høj
Det der kommer til at koste USA mest, er det enorme tab af tillid, der som en tsunami breder sig i verden. Spørg bare Taiwan, Panama, Canada, Ukraine, Mexico, Danmark, Grønland, Europa og Kina, som er blevet udsat for en bizar chock-terapi med toldsatser, truet med magtanvendelse og med overtagelse. Selv Gaza i Palæstina har været genstand for et helt igennem absurd og historieløst påfund om at blive en amerikansk ejet "Riviera of the middle East" i et område, der har været beboet siden 3.300 år fvt.
Lande over hele verden vender sig væk fra USA
Af samme grund ser vi nu en historisk vending væk fra USA både i befolkninger over hele verden, hos forbrugere, og geopolitisk. Det viser holdningsmålinger, aktiekurser, forbrugeradfærd og de politiske vinde der blæser i verden. Vennerne er hastigt på vej væk og det er svært, at se hvor nye venner skal komme fra.
Den tillid USA har formøblet bliver svær at genvinde, for hvem kan vide sig sikre på at det vil ændre sig efter næste valg? Vi ved ikke engang om USA's demokratiske institutioner overhovedet klarer den stress-test de bliver udsat for de næste 4 år.
En mulighed for Europa
For Europa er det både en udfordring og en mulighed. Det vil koste penge, kræfter og tid, men vi har en historisk mulighed for at genopfinde et Europa, der står stærkere i egen ret og taler med egen stemme.
I stedet for at skulle rette ind og stå på mål for amerikansk geopolitik, kan Europa er mere frit til at søge alliancer og samarbejder og tage et reelt og større ansvar for de værdier, vi deles om, som fx at fastholde ideen om en mere regelbaseret verdensorden og globale institutioner med dem, der vil.
Ikke fordi det bliver let men fordi vi kan og bør gøre det - og fordi vi måske kan skabe et projekt andre vil have tillid til.
