Ulidelig CEO-studenter-branding
En særlig branding-disciplin fylder i denne uge LinkedIns sendeflade. Det er ”Din CEO som student-branding”.
af Anette Lykke Rasmussen
"Det er ganske enkelt en hård uge at komme igennem selv for en garvet LinkedIn-bruger, der trods alt er vant til at navigere i en del 'nye rejser', 'gensidige overenskomster' og det der er værre."
Disciplinen kan kendes på et grynet billede af en glad, lettere beruset ung udgave af din CEO blot med mere kraftfuldt hår, på studentervognen til fest med venner, eller idet huen kommer på.
Billedet er ledsaget af en ordstrøm af floskler, mere eller mindre ubrugelige livsbetragtninger og "gode råd" til de unge mennesker. Kraftigt forværret af den fernis af maskinel luftighed, som AI nu lægger oveni.
Det er ganske enkelt en hård uge at komme igennem selv for en garvet LinkedIn-bruger, der trods alt er vant til at navigere i en del ”nye rejser”, ”gensidige overenskomster” og det der er værre.
Hvorfor er det egentlig så ulideligt?
Studenter-opslagene svier først og fremmest i øjnene, fordi modtageren tilsyneladende er blevet væk?
"Studenter-opslagene svier først og fremmest i øjnene, fordi modtageren tilsyneladende er blevet væk?"
Hvem er de her opslag til? Det unge menneske, der lige har fået hue på vel? Nej, for den målgruppe er ganske enkelt ikke på LinkedIn.
Hvem så? Mig! bjæffede CEO’en sammen med kommunikationsafdelingen. Se mig. Se hvordan jeg så ud som 19-årig frisk student solbrændt med glat hud, hvide tænder og ditto hue. Du vil gerne highfive dit 19-årige jeg. Så bare sig det, som det er. At du længes tilbage. Det gør vi alle.
"Gud i øvrigt forbyde, at vi i Danmark skulle hylde de unge mennesker, som rent faktisk har åbnet en bog og knoklet med at forstå og udvide deres horisont."
Men oveni dette, følger alle opslagene så også den samme kedsommelige beretter-model. Den går nogenlunde som følger: Jeg var faktisk ret vild og spillede guitar, og jeg åbnede nærmest ikke en bog for jeg havde andre interesser - men se nu, hvor godt det alligevel gik mig.
En fortælling som vel at mærke kommer fra mennesker, der alle har taget en studentereksamen og fulgt en nogenlunde stejl karrierevej lige siden.
"Men hvis vi så, med vores studenterbevis i hånden, laver regnestykket, og trækker de tvungne medarbejder-likes, stakeholder-likes, og de sentimentale likes fra, vil vi stå tilbage med et facit på 98 % varm luft."
Er det så galt at gøre sig umage?
Hvis vi går igennem tsunamien af gamle studenterbilleder kan de gode råd fra den erfarne CEO til det unge menneske, nogenlunde koges ned til: Tænk endelig ikke på karaktererne! Bare vær skæv! Det skal nok gå alt sammen! (Som alle, der rent faktisk har kæmpet og været ægte udfordret vil vide, er de råd det stik modsatte af, hvad der virker).
Og Gud i øvrigt forbyde, at vi i Danmark skulle hylde de unge mennesker, som rent faktisk har åbnet en bog og knoklet med at forstå og udvide deres horisont. Skulle vi måske stoppe med at idolisere ikke at gøre sig umage? Vi kan vel sagtens hylde dem, der tør gå andre veje, uden at dygtighed og flid skal fremstilles som kedeligt? Der er ingen modstilling der i den virkelige verden, og derfor er det også dovent PR i bedste fald og synd for de unge i værste.
Hul i markedet for mindre varm luft?
Måske er jeg blevet mindre kynisk med årene for ja, jeg kan jo godt se, at de ”CEO som student”-opslag får mange likes. Men hvis vi så, med vores studenterbevis i hånden, laver regnestykket, og trækker de tvungne medarbejder-likes, stakeholder-likes, og de sentimentale likes fra, vil vi stå tilbage med et facit på 98 % varm luft. Og jeg ved ikke, om det verden og vores LinkedIn feed står og skriger på lige nu er mere varm luft.
Måske vil den kommunikative strøm af floromvundenhed på et tidspunkt ramme os i nakken som en studenterbrandert-bommerang?
Måske. Måske ikke. Lad os evaluere igen til næste års CEO-som student-uge. God studenteruge til alle - både de forvoksede CEO’s og dem det egentlig burde dreje sig om; de smukke unge mennesker.