Vil du gerne holde en pause fra digitale medier? Så er det dit eget problem
Et internationalt studie i afkoblingsforskningen viser, at blandt mere end 3.000 deltagere, der havde indvilliget i at forlade Facebook i 99 dage, var de 800 tilbage online, inden der var gået en tredjedel af tiden.
Nyt forskningsoverblik giver viden om folk der vælger at koble fra det digitale liv – og klarlægger, at det er helt op til den enkelte at lykkes.
Har du overvejet at tage en pause fra de sociale medier, tage på ferie uden telefonen, eller på anden måde slippe væk fra skærmen? Så er du langt fra den eneste.
I løbet af det seneste årti har vi set fremvæksten af lejre, hvor man kan 'detoxe' fra sine digitale medier, kampagner for at slette bestemte sociale medier og ikke mindst produktionen af bevidst 'dumme' telefoner uden apps.
Adam Rothbarth
Tidligere programmører, investorer og andre medarbejdere for techgiganter fremturer nu også med undskyldninger og advarsler imod deres egne produkter. Selv danske teknologiforskere har indgået i forløb for at 'afvænne' sig fra deres telefoner.
Og med jævne mellemrum kan vi i danske medier læse guides til, hvordan man kan begrænse sit skærmforbrug.
Med andre ord: Den teknologi-optimisme, der var let at finde i den offentlige debat for blot ti år siden, er nu suppleret af langt flere kritiske røster og tiltag.
Digital afkobling Vi forskere har fulgt med i, hvad der driver denne bevægelse, hvor folk aktivt vælger at tage en pause fra deres digitale liv.
Fænomenet, der kaldes alt fra 'unplugging' til 'digital detox', behandles i forskningen under overskriften 'digital afkobling' – 'digital disconnection' på engelsk.
Kristoffer Albris, Karin Fast, Faltin Karlsen, Anne Kaun, Stine Lomborg, Trine Syvertsen
"Den enkelte brugers kamp for at løsrive sig kan hurtigt ligne David mod Godzilla mere end David mod Goliat."
Hvorfor vælger nogle at afkoble digitalt?
Min analyse viser, at der er mange forskellige grunde til, at mennesker vælger at afkoble digitalt – og at de kan afhænge af de konkrete digitale medier, der studeres.
I forskningen støder man ofte på forskere, der bruger begreber som 'afhængighed' om folks forhold til digitale medier, selvom dette begreb også bliver betragtet som noget sensationalistisk af andre forskere.
Mere håndgribeligt nævner mennesker, der har deltaget i studierne, ofte, at de føler, at de spilder tiden på de digitale medier, og at de gerne vil opnå mere meningsfulde forbindelser med deres medmennesker eller deres interesser på anden vis.
Endelig kan det nævnes, at der også kan være en del kulturel kapital forbundet med at afkoble. Det er indsigten fra en spørgeskemaundersøgelse i Sverige, hvor forskerne lagde mærke til, at for eksempel lange uddannelser, kulturoplevelser i barndommen og antallet af bøger i hjemmet bedst forudså, hvem der gerne ville afkoble digitalt.
Hvem afkobler og hvordan? Min analyse af de i alt 340 studier tegner groft sagt et billede af digitale afkoblere som unge, ofte studerende, ofte i den vestlige verden, der midlertidigt søger at undgå at blive forstyrret af sociale medier, særligt Facebook.
Dette skal først og fremmest forstås som en afspejling af, hvor der er blevet forsket i afkobling, snarere end et repræsentativt udtryk for, hvem der rent faktisk ønsker at afkoble eller forsøger på det.
Her skal det også nævnes at analysen bevidst udelader studier af unge under 18 år. Hvorvidt denne aldersgruppe er på Facebook eller har forladt det sociale medie til fordel for andre digitale platforme, er et spørgsmål for andre undersøgelser.
Størstedelen af studierne af afkobling finder sted i den vestlige verden, særligt USA. Kun enkelte studier har kigget på Danmark, til trods for danskerne i 15 år har været flittige brugere af Facebook og andre sociale medier.
De seneste tal fra DR's rapport om medieudviklingen viser dog, at selv danskerne er ved at skrue ned for deres Facebook-forbrug.
Det kan imidlertid være meget svært at afkoble. Et fundamentalt internationalt studie i afkoblingsforskningen viser for eksempel, at blandt mere end 3.000 deltagere, der havde indvilliget i at forlade Facebook i 99 dage, var de 800 tilbage online, inden der var gået en tredjedel af tiden.
"Der er forholdsvist lidt fokus på, hvordan vores institutioner, arbejdspladser og samfundsformer kan tilrettelægges til at kræve mindre digital opmærksomhed af os alle."
Individualiseringen af afkoblingen Et nyere studie af norske politikere undersøgte deres egne holdninger til digital afkobling.
Her konkluderede forskerne, at selvom disse politikere udviste stor forståelse for vanskeligheden ved at afkoble, så var de meget tøvende med at foreslå politiske tiltag. Folk bliver groft sagt overladt til at sejle i deres egen skærmfri sø.
Også I Danmark ser vi dette afspejlet i den aktuelle debat om børns skærmtid, hvor det ikke skorter på politisk fordømmelse, men hvor der tilsyneladende er langt imellem de politiske løsningsforslag.
Dette fokus på det individuelle ansvar er også implicit afspejlet i forskningen, der ofte lægger vægt på, hvorledes individet kan oparbejde sunde vaner for at opnå det digitale liv, de gerne vil.
Der er forholdsvist lidt fokus på, hvordan vores institutioner, arbejdspladser og samfundsformer kan tilrettelægges til at kræve mindre digital opmærksomhed af os alle. Også her er individet overladt til sig selv.
En kamp mod Godzilla Dette fokus er et problem af flere årsager, ikke mindst fordi det risikerer at reducere folks ønske om at bruge mindre tid på digitale medier til kun at handle om forholdet imellem den enkelte bruger og de mægtige techgiganter.
Som megen forskning og journalistik har kortlagt, lægger techgiganterne enorme kræfter, psykologisk indsigt og teknisk kunnen i at tilrettelægge deres apparater og platforme for at maksimere den tid, brugerne lægger hos dem.
Derfor kan den enkelte brugers kamp for at løsrive sig hurtigt ligne David mod Godzilla mere end David mod Goliat.
Det individuelle ansvar er blot en af de forskningsmæssige blinde vinkler, jeg gennemgår i bogen. Derfor afslutter jeg også mit forskningsbidrag med en opfodring til at forskere fortsætter med at lede efter afkoblingens muligheder og begrænsninger på tværs af mange nye sammenhænge.
Dette er en vigtigt hjørnesten af at forstå de digitale liv, der er en forudsætning for os alle i dag.
Læs mere:
Kristoffer Albris, Karin Fast, Faltin Karlsen, Anne Kaun, Stine Lomborg, Trine Syvertsen
Artiklen er skrevet af Christoffer Bagger, Postdoc ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet.
