AI-feberen = Digital disruption-feberen

Med overstået AI summit i Frankrig og med Trumps nye oligarki med AI-mogulerne omkring det runde bord, og Kinas overspændte AI-udvikling og et Europa der prøver at hænge på mens vi bliver kaldt et bondesamfund, kan vi vist roligt konstatere, at AI-feberen er høj.  

For omkring ti år siden handlede alt om “digital disruption” og idéen om transformation og “singularitet” og eksponentiel udvikling. Tech-mogulerne i Silicon Valley pegede på en ny fremtid, ingen turde gå glip af.

Alle valfartede til de gyldne haller i Californien. Vi blev dog med tiden klogere og kritisk. Særligt fik vi tilbagerullet iPad-vanviddet i folkeskolen som eksempel. Men vi er ikke blevet historiebevidste. I dag gentager det hele sig. Nu blot med AI som fortegn. Som om alt var nyt.   

Kan du huske da alt skulle være digital disruption? 

Besyngelsen af den digitale disruption og singularity-profeterne kulminerede omkring 2017-2019 hvor disruptionrådet og Danmarks Tech-ambassadør blev oprettet og det digitale topmøde blev holdt i København. Dengang var det en udbredt fortælling, at digitale teknologier på rekordtid ville forandre hele samfundet. Uanset om man var en lille startup eller en stor virksomhed, blev man rådet til at “disrupte sig selv” og ”sætte strøm til det hele”, hvis man ville overleve den digitale omvæltning. 

Stemningen var forbundet med den optimisme, der prægede Silicon Valley. Store danske virksomheder valgte at oprette kontorer eller innovationsafdelinger i San Francisco-området, mens politikere og offentlige institutioner rejste på inspirationsture. Man skulle lære af “de bedste”, dvs. tech-giganter som Google, Facebook og Apple. 

Der var en teknologisk determinisme: Forestillingen om, at platforme som Uber og Airbnb uundgåeligt ville revolutionere traditionelle brancher, hvilket gjorde modstand meningsløs. Idéen var, at nye digitale platforme og algoritmer var nøglen til fremtidens vækst, og at “winner takes all”-modellen var en naturlig udvikling, der blot skulle accepteres og understøttes.

Det, der kendetegnede euforien dengang, var en nærmest urokkelig tro på, at teknologien i sig selv var neutral, og at den alene ved sin fremkomst ville føre til positive fremskridt. Man troede på, at med nye, disruptende ideer ville alle brancher blive effektiviseret, og at nye jobs ville opstå hurtigere, end gamle forsvandt. Sådan lidt kategorisk og polemisk beskrevet i hvert fald.

AI-feberen i dag

Spoler vi frem til i dag, står vi over for en lignende stemning, men denne gang er det kunstig intelligens, der er den store gamechanger. Vi oplever, hvordan virksomheder, medier og politikere understreger AI’s potentiale for at revolutionere alt fra sundhedsvæsen over transport til uddannelse og kunst. Hvordan man kan optimere og effektivisere ved hjælp af AI er den store hype, og lige så mange frygter, at robotter og automatisering vil overtage millioner af arbejdspladser. Andre ser muligheden for, at AI kan løse klimaproblemer, optimere vores energisystemer og hjælpe med at opdage nye lægemidler.

Generativ AI ses som en universalløsning: Tjenester som ChatGPT lover revolution inden for sundhedsvæsen, uddannelse og PR og marketing, hvilket er et ekko af disruption-tidens retorik. Dansk Industris "AI for Alle"-strategi (2023) fremhæver investeringer i tech-hubs. OpenAI og NVIDIA er nu mål for pilgrimsfærder, der tidligere var forbeholdt Facebook eller Google.  

Kong Frederik sagde immervæk den dag, vores nye AI supercomputer Gefion blev åbnet: "Jeg føler, jeg ikke er den eneste konge i rummet", med en henvisning til Nvidias direktør Jensen Huang. Hmm.

Parallellen til tiden med digital disruption er slående: En teknologisk bølge skaber massiv opmærksomhed, kapitaltilstrømning og politisk bevågenhed. Ligesom den gang rejser delegationer stadig til Silicon Valley, nu for at besøge virksomheder specialiseret i maskinlæring og neurale netværk. Nu går rejsen dog også mere og mere til Kina.

Noget er der trods alt sket

Skandaler om dataudnyttelse, f.eks. Cambridge Analytica-sagen, åbnede manges øjne for, at tech-moguler ikke blot var velmenende innovatører, men også magtfulde virksomheder med interesse i at udnytte brugernes data til egne formål. Vi fik en god forståelse af hvordan overvågningskapitalismen fungerer.

Dette har ført til et stærkere fokus på GDPR og lignende lovgivning. EU’s arbejde med Forordningen om digitale markeder (Digital Markets Act) og Forordningen om digitale tjenester (Digital Services Act) er eksempler på forsøg på at adressere problemer, som “disruption” efterlod os med.

Lige nu er der stærke kræfter der prøver at holde fast i sund fornuft fx i gruppen omkring regeringens Dataetiske Råd og ikke mindst i ekspertgruppen om Tech-giganterne med Mikkel flyverbom som formand. Men der er hårdt pres fra alle sider. En god vej frem er altid at have en god historiebevidsthed.    

Hvad har fortiden lært os? 

• At udviklingen af Tech i alt for høj grad er styret af få, meget ressourcestærke aktører, og at vi må prøve at finde vores egne veje også. 
• At lovgivning og politik skal følge med og sikrer, at AI-forskning og -anvendelse ikke forbliver et elitært anliggende for de få.
• At vi må sikre, at implementeringen af AI sker på et fundament af etiske retningslinjer og gennemsigtige algoritmer.
• At vi må sikre, at både nuværende og fremtidige generationer får de nødvendige digitale færdigheder og ikke mindst den kritiske forståelse af teknologien.

Hertil er så nærliggende at nævne ekspertgruppens syv principper:

1. Der skal være overblik over tech-giganternes indflydelse på den digitale infrastruktur
2. Data skal gøres tilgængelig på måder, der kan gavne og styrke individet og fremtidens samfund
3. Alternativer til tech-giganternes tjenester skal kunne opstå og vokse sig store
4. Ingen skal være tvunget til at bruge tech-giganternes tjenester for at få information og deltage i sociale, kulturelle og demokratiske fællesskaber
5. Den offentlige sektor skal ikke være afhængig af tech-giganternes tjenester
6. Danske uddannelsesinstitutioner skal være fri fra kommercielle tech-giganter
7. Tech-giganternes platforme skal være et trygt sted at handle

AI har utvivlsomt et kæmpe potentiale, men erfaringen fra tidligere viser, at teknologiske landvindinger ofte er ledsaget af uventede risici og samfundsmæssige konsekvenser. Til kamp mod historieløsheden må vi altid gå.