Bidens forfald og Harris' manglende førerskab banede vejen for Trump
To nye bøger afslører skandaløse detaljer bag kulissen, mens vælgeranalyser viser, at det var økonomi, ikke demokrati, der afgjorde valget
Kampen mellem Biden, Trump og Harris er blevet et gigantisk drama med hele den vestlige verden som gidsel. To nye bøger blotlægger dramaet med hver deres vinkel, men med samme konklusion: Demokraterne var deres egen værste fjende i 2024-valget.
Original Sin & Fight: To banebrydende afslørende beretninger om valgkampens skæbnesvangre beslutninger
"It was an abomination. He stole an election from the Democratic Party; he stole it from the American people." - Former Biden advisor
I to nye bogudgivelser – "Original Sin" af Jake Tapper og Alex Thompson samt "Fight" af Jonathan Allen og Amie Parnes – stilles de altafgørende spørgsmål om Demokraternes dramatiske nederlag i 2024-valget. Hvad gik galt? Hvordan kunne Demokraterne tabe et valg, der burde have været deres? Disse bøger giver et fascinerende og foruroligende indblik i en valgkamp præget af fornægtelse, smuldrende beslutningsprocesser og politisk hybris.
Chas Danner
Narrativet i begge bøger kredser om det, Tapper og Thompson kalder for "den oprindelige synd" på dansk arvesynden. Bidens svigtende kognitive formåen og hans omgangskreds' bevidste tilsløring af hans alderdomssvækkelse. Det mest bemærkelsesværdige er ikke den historiske debat i Atlanta, hvor Biden til sidst smuldrede foran et chokeret publikum, men den systematiske indsats for at skjule hans kognitive tilbagegang i årene op til.
Som Allen og Parnes beskriver, fandtes der "hemmelige, stille samtaler" blandt ledende DNC-folk helt tilbage fra 2023, hvor de udviklede katastrofeplaner for forskellige scenarier, hvis Biden måtte trække sig. Ironisk nok var det præcis de scenarier, som siden udspillede sig. Den gradvise erkendelse af, at det ikke længere kunne skjules, tvang til sidst Demokraterne til at acceptere det uundgåelige, men først efter at Biden længe havde modstået et voldsomt pres fra partieliten.
"When voters' biggest concern is cost of living, the answer isn't abstract warnings about the fate of democracy."
I "Fight" bliver det tydeligt, at Biden selv efter amerikansk valgkampshistories værste debatkatastrofe troede, at han var den eneste, der kunne slå Donald Trump. I en afgørende samtale med Obama efter debatulykken spørger Biden "What's your fucking plan?" som om der ikke er andre veje frem end Biden selv. Ulykkeligvis er det samme teori, som Bidens tro væbnere og beskyttende kone abonnerer på. Måske også fordi de selv i mange år har levet i samme boble i en konstant kamp for deres stadig mere aldrende leder. En leder som gang på gang er blevet dømt ude, men som altid har trukket sig selv op ved sit stadig tyndere hår.
Afslørende bagom-historier udstiller systemfejl
Det mest detaljerige og chokerende i bøgerne er de konkrete eksempler på, hvor slemt det stod til med Biden: Fluorescerende tape på gulvet, så han vidste, hvor han skulle gå; slow-motion videoklip, der skulle skjule hans langsomme gang; og en komprimeret arbejdsdag mellem 10-16, hvor han kunne fungere optimalt. En tidligere Biden-rådgiver citeres for: "It was an abomination. He stole an election from the Democratic Party; he stole it from the American people."
"Well, at least she has a pulse" - Veteran Democratic strategist on Harris
Blandt Harris' stab var der ifølge Allen og Parnes så stor bekymring for Bidens helbred, at kommunikationsdirektør Jamal Simmons ligefrem havde udarbejdet en "death-pool roster" – en liste over føderale dommere, der kunne tage Harris i ed, hvis Biden skulle dø i embedet. Denne rystende detalje understreger den ekstreme situation, som Demokraterne befandt sig i.
Negative holdninger, ikke manglende fremmøde, kostede valget
Det er afgørende at forstå, at det ikke primært var manglende vælgerfremmøde, der kostede Demokraterne valget, som partiet selv har hævdet. Blue Rose Researchs analyser viser, at kun 30 procent af Demokraternes tilbagegang skyldes ændringer i valgdeltagelse – hele 70 procent skyldes vælgere, der direkte skiftede mening.
Blue Rose Research analyse viser, at hvis flere havde stemt, er det sandsynligt, at Trump havde vundet med en større margin.
Kernen i nederlaget var udbredte negative vurderinger af Bidens håndtering af økonomien og andre højt prioriterede emner, samt en udbredt opfattelse af, at Demokraterne underspillede vælgernes bekymringer. Kandidaterne og partiet formåede aldrig at adressere den massive utilfredshed med de høje leveomkostninger. Som Blue Rose Research dokumenterer, var cost of living det absolut vigtigste emne for vælgerne – vælgerne valgte cost of living som vigtigst i 91 procent af tilfældene, når de blev bedt om at prioritere mellem dette og et tilfældigt andet emne.
Det er et skoleeksempel på, hvordan et parti kan miste kontakten med sine kernevælgere ved at ignorere deres mest presserende bekymringer. I Fight eksemplificeres det, da en politisk rådgivers datter til sidst i bogen fortæller, at priserne på de billige burgere i McDonald's er eksploderet og dermed afslører den virkelighedsfjerne Harris-kampagne.
Blue Rose Research analyse viser, at amerikanerne emne for emne fandt leveomkostningerne vigtigere end fx studiegæld, LGBT-emner, ulighed, våbenret, miljø, abort og grænsesikkerhed. Et emne som Trump dominerede med sine eksempler på konkrete priser mod demokraternes statistiske argumenter. Det andet vigtigste emne var immigration, som Trump også dominerede.
Koalitioner i opbrud: Et politisk jordskred
Begge bøger identificerer de demografiske forskydninger, der foregik, men ingen af dem fanger det fulde omfang af de tektoniske forskydninger i vælgerkorpset. Blue Rose Researchs data afslører et nærmest seismisk skift: Unge, ikke-hvide, udenlandsk fødte og mindre politisk engagerede vælgere svingede markant mod højre.
"Fluorescent tape on the floor, short stairs to Air Force One, a workday of only 6 hours - everyone knew Biden wasn't fit for fight."
Særligt skræmmende for Demokraterne er tabet af vælgere under 30 år. Mens Bidens sejrsmargin blandt unge i 2020 ifølge Catalist var 23 procentpoint, viser Blue Rose Researchs data, at Trump sandsynligvis vandt denne gruppe i 2024. Blandt de helt unge vælgere (18-25-årige) var skiftet endnu mere dramatisk – især blandt unge mænd. Som data fra Blue Rose Research viser, var 18-årige mænd hele 23 procentpoint mere tilbøjelige til at stemme på Trump end 18-årige kvinder.
Det mest bemærkelsesværdige er måske forskydningen blandt indvandrere, der ifølge Blue Rose Research gik fra at være en D+27 gruppe i 2020 til potentielt R+1 i 2024. Trump vandt endog befolkningstunge indvandrerkvarterer som Corona i Queens – et hidtil utænkeligt resultat.
"What's your fucking plan?" - Biden's desperate question to Obama after the debate catastrophe
Harris' umulige situation og manglende styrke
Allen og Parnes tegner et billede af en Harris-kampagne, der aldrig fandt sin egen stemme. "Hun bandt aldrig en samlet fortælling og et klart fremadrettet budskab," skriver de og tilføjer, at uden en klar vision blev hendes kampagne fragmenteret og ude af stand til at resonere med vælgerne.
Harris' kampagne blev kvalt fra starten. Biden-lejren krævede loyalitet, og Harris turde ikke udfordre den upopulære Biden-arv, selvom netop det var, hvad vælgerne ønskede. Som en veteran demokratisk strateg udtrykte det om Harris: "Well, at least she has a pulse" – en brutal vurdering af partiets dilemma.
Trumps sårbarheder og republikanske faldgruber
Hvad ingen af bøgerne fuldt ud adresserer – men som Blue Rose Research tydeligt identificerer – er Trumps og Republikanernes reelle sårbarheder. Trump og Republikanske politikere er langt fra usårlige i fremtidige valg, men som Blue Rose Research påpeger, kan Demokraterne kun udnytte disse sårbarheder, hvis de er kompromisløst nøgterne omkring, hvad der faktisk er upopulært i GOP's agenda.
Trumps anerkendelsesrate er allerede faldet siden han tiltrådte, og hans håndtering af økonomien – historisk hans stærkeste område – er faldet mest. Den stærkt upopulære Elon Musk er nu den mest upopulære figur i administrationen.
Ifølge Blue Rose Research kan Demokraterne genoprette deres position ved at modsætte sig præcist de upopulære økonomiske ændringer, som Trump gennemfører – skattelettelser til milliardærer, nedskæringer i essentielle ydelser og angreb på velfærdsprogrammer. Som dataene viser, er disse tiltag dybt upopulære, selv blandt mange Trump-vælgere.
Selv om Trumps upopularitet er stigende, er der dog stadig langt ned til Bidens laveste anerkendelsesrate på 36 pct. Det er derfor tvivlsomt, at et par velplacerede budskaber alene kan gøre forskellen. Der skal en samlet linje til, og den skal bæres frem af en stærk leder. Demokraterne drømmer sig tilbage til Bill Clinton og Barack Obama, men de ved ikke, hvem der skulle være nu.
Trumps og Bidens popularitetsudvikling 2021-2025. Selvom Trumps popularitet nu er faldende efter valgsejren, især på hans håndtering af økonomien, er der stadig langt til Bidens historisk lave niveauer. For at udnytte GOP's sårbarheder må Demokraterne fundamentalt gentænke deres politiske strategi og kommunikation. Kilde: Blue Rose Research.
AI vil omkalfatre det politiske landskab
Mens vores fokus naturligt nok er på valgnederlaget, peger Blue Rose Research på en potentielt endnu større udfordring: Kunstig intelligens vil sandsynligvis dramatisk forandre det politiske landskab inden for få år. Denne teknologiske revolution vil skabe massiv arbejdsløshed og forstærke eksisterende politiske skel.
Blue Rose Researchs data viser, at 65 procent af befolkningen tror, at AI vil kunne udføre de fleste jobs bedre end mennesker inden for 10 år, og 80 procent mener, at dette vil være negativt for samfundet. AI vil ramme højtuddannede hårdere end arbejderklassen, kvinder hårdere end mænd, og by- og forstadsbeboere hårdere end landområder.
Hverken Tapper/Thompson eller Allen/Parnes adresserer denne kommende revolution, hvilket er en signifikant mangel. Som Covid-krisen har vist, kan sådanne systemiske chok forstærke de dysfunktionelle kulturelle skel, som allerede eksisterer.
Den næste kamp: Fornyelse eller permanent opposition
Blue Rose Researchs analyse stiller et afgørende spørgsmål, som ingen af bøgerne besvarer tilstrækkeligt: Hvordan kan Demokraterne gøre sig relevante igen? Svaret ligger i at tilbyde vælgerne overbevisende løsninger, der faktisk adresserer deres behov og aspirationer.
"Harris was suffocated by the loyalty requirement to the Biden legacy - exactly what voters wanted her to break free from."
Som Blue Rose Research påpeger, viste Harris' bedst præsterende reklame i valgkampen vejen: "I know the cost of living is too high, and I'm going to fix that by building more housing and taking on landlords who are charging too much." Denne direkte adressering af vælgernes økonomiske bekymringer testede langt bedre end abstrakte advarsler om demokratiets skæbne.
Konklusion: Et demokratisk selvmål med læringspotentiale
"Original Sin" og "Fight" er vigtige, om end forfærdende læseoplevelser. De dokumenterer et demokrati i krise – ikke på grund af ydre trusler, men på grund af indre svigt. Det er ikke bare et demokrati i krise, det er især et demokratisk parti i krise. Fire år efter at Biden "snublede" sig til sejr over Trump, som det beskrives i Allen og Parnes' tidligere bog "Lucky", endte han med at sætte Trump op til en triumferende tilbagevenden ved at nægte at anerkende sin egen skrøbelighed.
Den større lære, understøttet af Blue Rose Researchs data, er, at Demokraterne må transformere sig fra grunden - væk fra et parti, der primært resonerer med højtuddannede byeliter, til et, der kan tale direkte til almindelige menneskers ønsker om økonomisk sikkerhed og fremgang. Når vælgernes største bekymring er leveomkostninger og køkkenbordsøkonomi, må partiet adressere dette direkte, ikke med identitetspolitik eller abstrakte advarsler. I Danmark ville De Radikale jo heller ikke kunne have slået Dansk Folkeparti. Men det gjorde Socialdemokratiet.
Historien fremlagt i disse bøger er ikke kun en amerikansk tragedie; det er et advarselssignal til alle demokratier, inklusive det danske. Når sandhed og transparens ofres på de politiske ambitioners alter, bliver demokratiet selv det ultimative offer. Når politiske partier mister kontakten med deres kernevælgere og ikke formår at stille en vision for en bedre hverdag op, så åbner de døren for en nostalgisk baseret populisme. Det ser vi med Trump, men det ser vi også i resten af verden.
Udfordringen nu er at være forberedt på de dramatiske måder, hvorpå de økonomiske, politiske og sociale fundamenter vil ændre sig i de kommende år – og tilbyde vælgerne konkrete fremadrettede løsninger, der faktisk responderer på deres behov. Alternativet er, at dagsordenen vil blive domineret af bagudskuende politikere med populistiske tendenser, men som rent faktisk tager borgernes frustrationer alvorligt.
Læs mere
Lloyd Green
Martin Pengelly
https://www.washingtonpost.com/politics/2025/05/14/biden-democrats-age-mental-health-book/
Chas Danner
