Den dårlige pressemeddelelse er ikke AI's skyld
af Per Sommer
Vi skrev dårlige pressemeddelelser længe før AI. Nu kan vi skrive dem hurtigere. Men vi kan også bruge AI til at udfordre de vaner, der gør dem dårlige.
Har du lagt mærke til, hvor meget af kritikken af AI-tekster der også passer på tekster, mennesker har skrevet helt selv?
Teksterne er svulstige, lyder kritikken. De siger ingenting, og de ligner hinanden. Det er rigtigt. Men jeg har læst den slags tekster hele mit arbejdsliv, og en stor del af dem stammer fra tiden før AI.
Mange af vores fags udfordringer er de samme i dag, som de var længe før AI. Vi kæmper stadig med at vælge de rigtige målgrupper og nå dem. Vi kæmper med at skrive tekster, folk gider læse. Og vi kæmper med afsenderorienteret kommunikation, hvor organisationen er mere optaget af at gøre bestyrelsen, direktionen og samarbejdspartnerne tilfredse end af modtagernes behov.
Beder vi AI gøre, som vi plejer, får vi de samme tekster, hurtigere og flere af dem. I min bog »Tæm robotten« er et af eksemplerne pressemeddelelsen, der ikke bliver til omtale.
Samarbejdspartnerne stod øverst
Forestil dig en pressemeddelelse med rubrikken »Nyt samarbejde skal sætte gang i udviklingen af havnen«.
Den fortæller, at kommunen og et pensionsselskab har indgået en aftale. Borgmesteren er glad for samarbejdet. Direktøren er også glad. Journalisten er ligeglad. Først længere nede står der, hvad historien handler om: Et gammelt pakhus skal blive til 200 ungdomsboliger.
Eksemplet er tænkt, men jeg har set tonsvis af den slags tekster i flere af mine job. Tydeligst var det i fondsverdenen: Når en fond støttede et projekt sammen med andre, stod opremsningen af partnere øverst, og det, pengene gik til, kom længere nede.
Når sådan en pressemeddelelse kom forbi mit bord, tænkte jeg tit: »Åh nej, ikke nu igen.« Jeg skulle lave LinkedIn-opslaget og nyhedsbrevet om den bagefter. Jeg sagde det også højt, og svaret var som regel det samme: »Jamen, den er jo lavet efter aftale med kommunen, og vi kan ikke rette den.« Og så skete der ikke mere.
Sådan var kulturen: Partnerlisten stod øverst, fordi dem på listen læste med, og det gjorde direktionen og bestyrelsen også. En utilfreds samarbejdspartner eller bestyrelse var det sidste, nogen ønskede. Den slags tekster kommunikerer indad, selvom de er tænkt som pressearbejde.
Ingen af de tekster kom fra en AI. De kom fra travle mennesker med gode hensigter og en ledelse, der gerne ville have plads i rampelyset.
I de tekster, jeg så, lå forklaringen ofte i kulturen i huset. Den, der skrev, kunne sit håndværk. Hun vidste godt, at nyheden skulle stå først, og hun vidste også, at direktøren gerne ville have organisationens navn i første linje.
AI gør det lettere at fortsætte, som du plejer
AI er den mest medgørlige kollega, du får. Plejer du at sætte partnerlisten øverst, siger den ja, og den siger det ti gange på et kvarter. Pressemeddelelserne bliver ikke bedre af det.
Den trækker også teksten mod det glatte og det sikre, hvor ingen siger noget, der stikker ud. Giver du den husets gamle pressemeddelelser som forbillede, får du flere af samme slags.
Men du kan også bede AI læse teksten som en kritisk nyhedsredaktør. Bed den spørge, hvad nyheden er for journalistens læsere, hvorfor de skulle interessere sig for historien, og hvilke oplysninger der mangler, før den kan blive til en artikel.
AI står uden for jeres interne hierarki. Den har ingen direktør at gøre tilfreds og ingen samarbejdspartnere at pleje, og derfor kan den udfordre den vinkel, I selv tager for givet. Dens kritik rammer nogle gange ved siden af, for den kender hverken mediets prioriteringer eller dagens nyhedsbillede. Valget af vinkel er dit, og modstanden får du kun, når du spørger efter den.
Sådan får du AI til at udfordre din pressemeddelelse
Fremgangsmåden har fem trin. De er klassiske dyder fra kommunikation og journalistik, og du kender dem i forvejen. Det nye er hjælperen: Før spurgte du måske en kollega, og nu kan du også spørge AI.
- Bed AI om vinkler først. Giv den baggrundsmaterialet eller dit udkast, og bed om forslag til, hvad nyheden er for journalistens læsere. Vær klar til, at vinklen er en anden end den, ledelsen ønsker.
- Beslut, hvem historien er til. Overvej samtidig, om pressen er vejen til dem. Journalisten er den første modtager, men aldrig den sidste, og det er læserne, du skal vinkle nyheden til.
- Skriv nyheden i første sætning. Forklar derefter, hvad den betyder for læserne. Kommunen, fonden og partnerne kommer længere nede i teksten. Det er den omvendte nyhedstrekant.
- Bed om modstand på teksten. Bed gerne en kollega om at læse med. Men kollegaen har ikke altid tid, og AI er klar, når du er. Spørg, hvor teksten stadig handler mere om jer end om nyheden, og hvad en skeptisk journalist ville spørge om.
- Stil krav til citaterne. De skal sige noget, ingen andre kunne sige. »Vi er stolte af samarbejdet« består ikke den prøve.
Prøv selv med denne prompt
Indsæt dit udkast, og fortæl, hvem du vil tilbyde historien til. Sender du bredt ud, så skriv typen af medier, for eksempel lokalmedier eller fagblade.
Du er en erfaren og kritisk nyhedsredaktør, der ved, hvad der er en nyhed for mediets læsere. Udfordr mine valg i stedet for at give mig medhold. Foreslå op til tre vinkler på min pressemeddelelse med udgangspunkt i, hvad mediets læsere interesserer sig for. Her er udkastet: [indsæt teksten]. Det skal tilbydes [medie eller fagområde]. Skriv for hver vinkel, hvad der er nyt, og hvad der mangler, før den kan bære: dokumentation, en berørt person, en kilde eller et billede. Er der ingen reel nyhed for mediets læsere, så sig det i stedet for at konstruere en vinkel. Peg derefter på de passager, hvor fokus på afsenderen skygger for nyheden. Brug kun mit materiale, og opfind ikke tal, datoer eller citater.
Én linje i prompten fortjener ekstra opmærksomhed: AI skal sige det, hvis der ingen nyhed er. Den linje er der af en grund. Jeg har set pressemeddelelser, som aldrig skulle have været sendt. Nyheden var for lille eller helt fraværende, og teksten handlede mest om interne forhold.
Lad os vende tilbage til pakhuset på havnen. Under rubrikken lyder udkastet: »Kommunen og et pensionsselskab har i dag indgået en samarbejdsaftale om at etablere 200 ungdomsboliger i det tidligere pakhus på havnen.«
AI foreslår at begynde med boligerne i stedet for aftalen. Den peger også på tre oplysninger, udkastet mangler: Hvornår står boligerne klar? Hvad kommer de til at koste? Og hvem kan få en?
Så ringer du til projektlederen. I det tænkte eksempel bekræfter hun, at boligerne efter planen står klar i 2028. De to andre svar har hun ikke endnu, så dem venter du med.
Nu kan pressemeddelelsen begynde sådan: »200 ungdomsboliger skal efter planen stå klar på havnen i 2028. Kommunen og et pensionsselskab har indgået en aftale om at etablere dem i det tidligere pakhus.«
Læg mærke til arbejdsdelingen. AI fandt hullerne i teksten. Du ringede til projektlederen og afgjorde, hvad der kunne stå.
Det skal du selv holde øje med
● Vinklen skal holde. AI kan skærpe en nyhed, til den overdriver, og »skal efter planen stå klar« må ikke blive til »står klar«. En samarbejdsaftale er heller ikke et byggeri. Tjek hver skærpelse mod fakta.
● Vær særligt opmærksom på citater. AI kan finde på alt muligt, også et citat, der lyder rigtigt, og som ingen har sagt. Den, du citerer, skal kunne stå inde for ordene, også når AI har hjulpet med formuleringen. Ét opdigtet citat kan koste dig den tillid, det har taget år at bygge op, både hos den citerede og hos journalisterne.
Samtalen med direktøren skal du stadig tage
Har kommunikationsafdelingen i årevis skrevet pressemeddelelser for at gøre ledelsen og partnerne tilfredse, ændrer en prompt ikke den praksis. Insisterer direktøren på at stå øverst, skal du tage en alvorlig snak med hende.
AI kan give dig et bedre grundlag for den snak. Læg tre begrundede vinkler på bordet, forklar deres styrker og svagheder, og vis, hvad organisationen mister ved at begrave nyheden under partnernavnene. Så har samtalen noget konkret at tage udgangspunkt i.
AI kan hjælpe os med at skrive de samme dårlige pressemeddelelser hurtigere. Vi kan også bruge den til at spørge, hvorfor vi skriver dem, som vi gør. Men den diskussion må vi selv tage med direktøren.

Om bogen
Artiklen bygger på kapitel 10 i »Tæm robotten: Få styr på 26 udfordringer fra din hverdag med AI«. Bogen tager fat på 26 klassiske kommunikationsudfordringer og viser, hvordan AI kan hjælpe med at løse dem.
Læs de første kapitler på psommer.dk/bog.
Om forfatteren
Per Sommer er kommunikationsrådgiver med mere end 25 års erfaring fra blandt andet Realdania, FOA og DSB. Han har altid arbejdet i kommunikationsafdelinger og kender arbejdsgangene indefra. I dag underviser han kommunikationsfolk i at arbejde klogere med AI, så de bruger mindre tid på rugbrødsarbejdet og mere på det, der rykker.