Du læser ikke som din mormor

Vi hører ofte historier om, at de unge generationer ikke evner at fordybe sig i en bog, og både forældre og fagpersoner er bekymrede. Det er dog muligt, at denne bekymring bunder i, at vi som voksne har et konservativt syn på, hvad det vil sige at læse. I et nyligt forsøg, "Alle ord tæller", ledet af DR, fandt man, at danske børn faktisk læser mere, end vi tror. De læser bare på en anden måde end vi gjorde som børn. Og måske læser vi vokse også anderledes end vi plejede?

Læsningen er ikke død

Det er muligvis længe siden, vi har læst en bog fra ende til anden, men de mange timer, de fleste danskere bruger på deres telefoner, involverer ofte en stor mængde læsning. Læsning er ikke død – den har bare ændret format.

Jeg forsker i skrifttypers læselighed, og noget af det, vi er optaget af, er, hvordan forskellige karakteristika ved skrifttyper kan have forskellige effekter på læseren, alt efter hvilken læsesituation vi er i.

Den store skrifttypeændring

Den samme skrifttype er ikke optimal til læsning af tykke bøger, som den er til at læse tekst i en karrusel på sociale medier. Ikke desto mindre har vores måde at visualisere tekst på ændret sig meget lidt, siden vores læsemønstre blev justeret ind efter de sociale medieplatforme.

Den helt store ændring er en øget brug af skrifttyper, der kaldes sans serif eller groteske, i modsætning til serif-skrifter, der har små "fødder" på enderne af bogstaverne.

Myten om serif-skrifter

Der er en ofte gentaget myte om, at serif-skrifter skulle være mere læselige end sans serif-skrifter. Historisk har det været argumenteret, at de små "fødder" skulle hjælpe med at føre øjet langs med teksten og sikre, at læseren bliver på tekstlinjen. Der er dog ikke noget i forskningslitteraturen, der bekræfter denne hypotese.

Til gengæld ved vi, at de skrifttyper, vi er vant til at læse, er dem, vi læser bedst med. Vi har kilder, der viser, at den almindelige læser i 1500-tallet ikke kunne læse de romerske bogstaver (som vi bruger i dag) og foretrak de gotiske bogstaver, som, baseret på den viden vi har om, hvad der gør skrifttyper læselige, burde være meget sværere at læse.

Hurtig genkendelse

Inden for rammerne af kendte skrifttyper findes der justeringer af bogstaverne, som kan hjælpe i forskellige læsesituationer. Hvis vi fokusere på den hurtige læsning, som vi foretager, når vi kigger på en infotainmentsystement i bilen, ser animationer på TikTok eller hurtigt scroller gennem overskrifter på en hjemmeside som denne her, er det vigtigste, at både bogstaver og ord genkendes så hurtigt som muligt.

I min forskergruppe har vi undersøgt, hvordan forskellige egenskaber ved skrifttyper påvirker læseren ved hurtig eksponering. Vores resultater siger samstemmende, at der kan gøres en forskel.

Tankevækkende er det, hvor små detaljeændringer der skal til for at gøre denne forskel: bredere bogstavsdesign er nemmere at læse end smallere, åbne indre rum i bogstaver som "a" og "c" gør dem nemmere at genkende end lukkede indre rum, simple bogstavsdesign er nemmere end mere komplekse, og en stor kontrast mellem tykke og tynde streger i et bogstav gør det også sværere at genkende.

Det er små valg, vi kan træffe i valget af skrifttyper, og det er justeringer, vi kan gøre nu og her. Men det helt interessante er de muligheder, vi har fremadrettet for læsning.

De negative stemmer og fremtiden med AI

Nogle mere negative stemmer vil sige, at om få generationer vil læsningen være død, og der argumenteres for, at det manglende perspektiv, der følger med mindre læsning i befolkningen, delvist medvirker til den globale ustabilitet.

Men hvad nu, hvis vi kan bruge de nye værktøjer, som generativ AI tilbyder, til at støtte læsningen? Hvis skærmen forstår dit læsemønster og ikke udelukkende bruger algoritmen til at vise dig mere af samme indhold, men også bruger den viden til at justere det visuelle udtryk af teksten efter dit behov, så kan vi håbe, at den enkelte læser vil opleve mindre modstand mod at fordybe sig mere i teksten og dermed forhåbentlig blive bedre informeret om indholdet.

Læs mere

Populærvidenskabelig bog

Beier, S, (2022) Type Tricks: User Design, BIS Publishers, 1–208

Fagfællebedømte artikler

Beier, S., & Oderkerk, C. A. (2022). Closed letter counters impair recognition. Applied Ergonomics, 101, 103709.

Oderkerk, C. A., & Beier, S. (2022). Fonts of wider letter shapes improve letter recognition in parafovea and periphery. Ergonomics, 65(5), 753­–761. 

Beier, S. & Oderkerk, C. A.T. (2021) High letter stroke contrast impairs letter recognition of bold fonts. Applied Ergonomics, 97

Beier, S., Bernard, J.B. & Castet, E. (2018) ‘Numeral legibility and visual complexity’, Proceedings of DRS2018, Design Research Society, vol. 5, 1841-1854, Limerick, 25^th-28^th June.