Dybdelæsningen er i dyb krise
Lever vi nu i et efter-bogen-samfund. Vi skimmer og scroller og swiper, og bilder os ind, at vi læser. Men evnen til fordybelse i en længere og - måske lidt besværlig tekst - DEN er i frit fald. I digitaliseringens tidsalder læser vi på en helt anden måde end før. Og det er et kæmpe problem
Hvad er læsefordybelse?
Det at dybdelæse – altså koncentreret og vedholdende at læse længere, komplekse tekster – er noget, der skal trænes. Og det er ikke nemt.
Dybdelæsning er en temmelig kompleks aktivitet, hvor mange områder i hjernen arbejder sammen samtidig. Ifølge læseforskeren Kristiane Hauer er der tre centrale aspekter, som karakteriserer dybdelæsning: opmærksomhed, indlevelse og refleksion.
Årsagen til, at der er den særlige forbindelse mellem læsning og fordybelse, skal ifølge Kristiane Hauer findes i skriftmediet selv, for det er genialt til – på tværs af tid og rum – at fastholde og formidle lange, sammenhængende og komplekse forløb, argumenter og tankerækker. Derfor er skriftmediet også en rigtig smart teknologi til at gå i dybden med tekst og tænkning.
Dybdelæsning giver en hel masse, forlanger også en hel del af sin læser. De tekster, som lægger op til fordybelse, kræver opmærksomhed, fokus og vedholdenhed af modtageren for at give jackpot. Lige præcis de egenskaber kniber det gevaldigt med i dag. Og den ene PISA-rapport og læseundersøgelse efter den anden fortæller skrækhistorier om danske børns manglende læsefærdigheder og læselyst.
Det internationale samfund betragter evnen til dybdelæsning som en så livsnødvendig forudsætning for vores demokratier, at der i 2023 blev udarbejdet et læse-manifest, som skal arbejde for at bevare og forbedre evnen til dybdelæsning.
Se den forskningsartikel, der ligger til grund for Ljubljana-manifestet her
Ljubljana Reading Manifesto
23okt 2023
Forfattere, forlag, forskere, studerende, politikere, journalister, undervisere, bibliotekarer, PEN og mange flere fra hele verden har underskrevet Ljubljana Reading Manifesto, som er et opråb til beslutningstagerne om at støtte op om elevers evne til fordybelseslæsning. Fordybelseslæsning er nemlig vores stærkeste redskab til analytisk og kritisk tænkning og dermed fundamentalt i et demokratisk samfund.For at citere en af medunderskriverne, forfatter Margaret Atwood “If there are no young readers and writers, there will shortly be no older ones. Literacy will be dead, and democracy ... will be dead as well”.
Du kan læse og underskrive manifestet her: https://readingmanifesto.org/
Den digitale tidsalder truer vores evne til fordybelse
De fleste årsager til dybdelæsningens frie fald har at gøre med digitaliseringen og den ”distraktionens tidsalder” vi lever i. Skærmlæsning, sociale medier og en konstant bimlende informationsstrøm har ændret vores læsevaner og udstyret os med en temmelig ”distracted attention”, der ikke arbejder specielt godt sammen med dybdelæsning.
Manglen på koncentration og fordybelse handler selvfølgelig i høj grad om, hvad der foregår inde i hovedet på de unge mennesker og de mange distraktioner, som byder sig til og lokker dem på afveje hele tiden. Men Kristiane Hauer insisterer også på, at der er en række ganske lavpraktiske ydre faktorer, som kan hjælpe deres læsefordybelse på vej.
Det kan være noget så indlysende som bogvalget, hvor en lærer eller en bibliotekar kan give noget rådgivning og sammen med eleven skyde sig ind på et emne, der kan vække interesse. Derudover kan det også skærpe læseopmærksomheden, hvis eleven går lidt i zen-mode og øver sig i at læse ganske stille og roligt i sit helt eget tempo. Det er samtidig en styrketræning i vedholdenhed, som kan komme ham/hende til gode i mange andre sammenhænge resten af livet – og det er faktisk en ganske udfordrende teknik. Forudsætningen for det hele er noget så elementært som RO.
Kronen på værket er litteraturdidaktikken og alle drøftelserne omkring bogen og læseoplevelsen. Men som Kristiane Hauer siger, så er den fordybede læsning alfa og omega for, at det overhovedet giver mening at analysere og fortolke værket, for det er hér det hele sker:
” I fordybelsen opstår et rum, hvor man kognitivt involveres i teksten – man skaber billeder og digter med på historien. Og i den tilstand opstår refleksionen som “en organisk, afsøgende, undertiden dagdrømmende form for tænkning, der fordyber vores engagement i verden og potentielt fører til større indsigt og originale ideer".
Det er en af de helt gode grunde til at dyrke dybdelæsning. (Læs forskningsartiklen om Dybdelæsning her )
Er det ikke lige meget?
Dybdelæsning spiller ikke nogen central rolle for børn og unge i dag. Paletten af medier er meget bred, og de er ikke særligt trænede i dybdelæsning længere.
Så kan man ikke bare finde et alternativ? ”Jeg møder en del gymnasielærere, der kan mærke, at deres elever har sværere ved at læse de lange, sammenhængende tekster. Og måske er lærerne også begyndt at tilpasse stoffet til det, eleverne kan, så de i stedet giver dem kortere tekstuddrag som pensum.”, siger Lasse Højsgaard fra Forskerforum
Men selvom dybdelæsning nok er noget, man typisk oplever under læsning af skønlitteraturen, så er det altså også en kompetence, man har brug for fagligt. Derfor er det et generelt læringsmæssigt problem, når diverse undersøgelser viser, at de unge mennesker læser færre og færre bøger, og at de i stigende grad synes, at det er kedeligt at læse lange tekster.
Når de unge læsere er udfordrede, så er det også noget, man som universitetslærer er nødt til at forholde sig til. Især på de fag, hvor de studerende rent faktisk skal læse store tekstmængder på deres studie.
Ganske vist kan man i dag nå langt uden at læse de lange tekster. Det er nemt at finde resuméer på nettet, og man kan bede ChatGPT om at fordøje den lange tekst for sig. Samtidig er lydmediet i rivende udvikling, og det er blevet helt normalt at lytte til en roman i stedet for at læse den. Men det bliver det bare ikke dybdelæsning af.
Kristiane Hauer er også optaget af det, hun kalder ‘læsningens materialitet’ – altså hele rammesætningen af læsesituationen og dens betydning for dybdelæsningen: de fysiske rammer, læsemediet og de andre medier, der evt. er til stede under læsningen.
Hvor sidder man? Hvor er ens telefon? Får man notifikationer, hører man musik?. ”I et forskningsprojekt på Syddansk Universitet undersøgte man lærerstuderendes studielæsning, og her viste der sig nogle spændende perspektiver på de pauser, der indtræffer, når man kigger op fra teksten.
Pauser og selvvalgte afbrydelser kan rent faktisk være produktive for erkendelsen, men det modsatte kan udefrakommende forstyrrelser være.”, siger hun.
En forkæmper for dybdelæsningen
Forfatteren, debattøren o.m.a. Kasper Støvring er ikke et sekund i tvivl om, at det vil være fatalt for en kultur, hvis befolkningen mister evnen til dybdelæsning. Det vil få alvorlige konsekvenser både for den enkeltes trivsel og for samfundet som helhed, da dybdelæsning simpelthen er en forudsætning for at udvikle kritisk tænkning, empati og demokratisk deltagelse, mener han:
” Dybdelæsning giver os nuanceret indsigt om mennesket og verdens kompleksitet, den gør os klogere, og så er læsning ofte i bedste forstand underholdende. Dertil kommer, at man træner sin koncentrationsevne ved at læse. Indlæringen bliver ganske enkelt meget bedre, hvis man læser i dybden. Dybdelæsning i skolen forudsiger signifikant højere resultater i PISA-læsetesten. Men man bliver ikke kun bedre til at læse ved at læse, så at sige, men også til at løse komplicerede opgaver i fag som matematik og sprog, netop fordi evnen til at fokusere styrkes gennem dybdelæsning, særligt når den foregår i trykte bøger.”
Det synspunkt støttes også af bl.a Kristine Hauers forskning i lydbøger og skærmlæsning.
Støvrings liste over dybdelæsningen som dannelses-værktøj
- skaber informerede borgere, der er i stand til at skelne mellem pålidelige og upålidelige kilder, der er afgørende i et stadigt mere komplekst informationssamfund.
- udvider ordforrådet og udfordrer læserens fordomme.
- træner os i at afprøve forskellige fortolkninger, opdage modsigelser og logiske fejl.
- øger forståelsen for andre mennesker og andre kulturer.
- gør det muligt at overføre og bevare viden på alle livets områder som politik, videnskab og uddannelse.
- øger social og politisk deltagelse og dermed demokratisk udvikling.
- forbedrer den enkeltes socioøkonomiske status og sociale integration.
- styrker den mentale sundhed og kan endda give længere levetid.
- styrker udviklingen af sproglige kompetencer, empati, social kognition og evnen til perspektivering og planlægning, koncentration og disciplin, kreativitet og fantasi.
- gør det muligt bedre at imødegå politiske forenklinger, fake news, konspirationsteorier og manipulation.
Læs mere





https://www.vox.com/culture/392971/men-reading-fiction-statistics-fact-checked
https://www.ft.com/content/2262f82e-fb65-445b-b99c-b039c1b32ce9
https://www.npr.org/2024/04/30/1196979151/how-to-practice-deep-reading