Et forbud mod sociale medier for børn vil løse mange problemer
Medieforskeren Tækkes debat indlæg udstiller hvor problematisk det er, når ubevidst inkompetente medieforskere blander sig i en debat , der handler uendelig lidt om medier og langt mere om unges neuropsykologiske forudsætninger
Af Imran Rashid
Artiklen "Hvorfor et forbud mod sociale medier for børn ikke vil løse noget som helst" fremsætter en række påstande, der kræver en grundig og kritisk granskning.
På trods af, at dens argumentation kan virke velovervejet ved første øjekast, er den præget af mangelfuld evidenshåndtering, forsimplede analogier og en uvilje til at forholde sig til de komplekse problemstillinger, der omgiver børns brug af sociale medier. Her følger en mere dybdegående analyse.
Jesper Tække
Forskningsdata og evidens
Forskning fra Jean Twenge og Jonathan Haidt peger på en tydelig sammenhæng mellem introduktionen af smartphones og en stigning i mentale sundhedsproblemer blandt unge.
Jonathan Haidt
Artiklen lægger vægt på, at der kun er en svag sammenhæng mellem sociale medier og unges mentale trivsel. Den refererer til enkelte studier, der bakker denne påstand op, men undlader at nævne det voksende korpus af forskning, der viser det modsatte.
For eksempel har longitudinelle studier fra både USA og Europa vist, at børn og unge, der bruger meget tid på sociale medier, har en øget risiko for depression, angst og dårlig søvnkvalitet. Endelig har en dansk statusartikel netop fastslået sammenhænge, der giver anledning til at udvise et forsigtighedsprincip for ikke at komme til at skade børn og unge:
Tækkes artikel giver dermed et ensidigt billede, der hverken afspejler forskningsfeltets bredde eller kompleksiteten i samspillet mellem teknologi og trivsel.
Afhængighed og adfærdsdesign
Forskning har dokumenteret, at sociale medieplatforme anvender adfærdsdesign, som aktiverer hjernens belønningssystemer gennem mekanismer som likes, notifikationer og algoritmisk tilpasset indhold.
Artiklen sammenligner desuden problematisk brug af sociale medier med at bruge meget tid i sengen – en analogi, der er både misvisende og reduktionistisk. Disse teknologier er bevidst skabt for at fastholde brugeren så længe som muligt.
Denne afhængighedslignende adfærd kan have særligt alvorlige konsekvenser for børn og unge, hvis præfrontale cortex – det område af hjernen, der er ansvarligt for selvkontrol og beslutningstagning – endnu ikke er fuldt udviklet. At negligere dette aspekt er at overse en af de helt centrale bekymringer ved børns interaktion med sociale medier.
Sårbare grupper og social dynamik
Artiklen behandler børn og unge som en homogen gruppe og hævder, at de fleste børn ikke oplever væsentlig skade ved at bruge sociale medier. Dette perspektiv ignorerer fuldstændigt, at nogle børn og unge er særligt sårbare. Forskning har vist, at børn med lavt selvværd, psykiske udfordringer eller tidligere udsathed er mere tilbøjelige til at opleve de negative konsekvenser af sociale medier, såsom cybermobning eller skadelig social sammenligning.
Sociale medier fungerer som en forstærker af sociale dynamikker, og for de mest sårbare kan dette føre til en forværring af deres mentale helbred.
En politik, der ikke tager højde for disse grupper, risikerer at svigte dem, der har mest brug for beskyttelse.
Bredere konsekvenser
Mens artiklen fremhæver, at sociale medier kan understøtte sociale relationer og give adgang til information, ignorerer den væsentlige negative konsekvenser. Disse inkluderer:
• Cybermobning: Flere undersøgelser viser, at sociale medier øger risikoen for mobning i en grad, der kan være langt mere skadelig end traditionel mobning på grund af den konstante tilgængelighed og offentlige karakter.
• Eksponering for skadeligt indhold: Børn kan utilsigtet eller bevidst blive udsat for voldeligt, pornografisk eller andet upassende indhold.
• Kommercialisering af opmærksomhed: Sociale medieplatforme tjener penge på børns data og interaktioner, hvilket skaber en situation, hvor børn gøres til produkter i en forretningsmodel, de ikke forstår.
Artiklens ensidighed i vurderingen af sociale medier som overvejende positive afspejler en manglende forståelse for de sociale og kommercielle dynamikker, der præger disse platforme.
Forbudets rolle og betydning
Artiklen konkluderer, at et forbud mod sociale medier ikke vil løse noget, fordi der ikke er en entydig årsagssammenhæng mellem brug og dårlig trivsel. Dette argument reducerer komplekse samfundsproblemer til et spørgsmål om lineære sammenhænge. Et forbud er ikke en isoleret løsning, men kan være en del af en bredere strategi for at beskytte børn mod skadelige påvirkninger.
Et sådant forbud kan tjene flere formål:
- At sætte grænser for kommercielle platformes adgang til børn.
- At sikre, at børn først introduceres til sociale medier på et tidspunkt, hvor de er bedre rustet til at håndtere de psykologiske udfordringer.
- At understøtte en kulturel norm, hvor børn ikke konstant måles på deres digitale popularitet.
Konklusion
Tækkes artikel tjener et tydeligt formål, nemlig meget klart at udstille hvor problematisk det er, når ubevidst inkompetente medieforskere blander sig i en debat, der handler uendelig lidt om medier - og langt mere om menneskers bio-psyko-sociale grundvilkår og særligt børn og unges neuropsykologiske forudsætninger
Artiklen forsøger at afvise behovet for regulering af sociale medier for børn, men dens argumentation hviler på et selektivt og ensidigt grundlag. Ved at ignorere væsentlige forskningsresultater, negligere sociale mediers skadelige aspekter og reducere komplekse problemstillinger til forenklede sammenhænge, svigter artiklen sin opgave som seriøs debatindlæg.
En mere nuanceret tilgang ville anerkende både de potentielle fordele og de veldokumenterede risici ved sociale medier. Samtidig bør det diskuteres, hvordan politiske, pædagogiske og sociale initiativer kan kombineres for at skabe en digital kultur, der prioriterer børns trivsel over platformenes profit.
Læs mere
Jonathan Haidt
Penguin LLC US
