Exoskeletterne vælter ud af skabet
Verdens første par AI-drevne bukser designet til at forbedre menneskelig bevægelse er på vej. Med udviklingen af exoskeletter fra den tunge industri til hverdagens lette gøremål, bliver det nu muligt for flere mennesker at være mobil.
Kroppens forlængelser kommer i mange afskygninger. Lige nu taler vi meget om AI, naturlig sprogproduktion og billedegenkendelse. Det er kognitive, auditive og visuelle forlængelser. Men det mest nærliggende er nu forbedring af selve kroppen. Der foregår en, måske stille, revolution i exoskeletter.
Det er teknologi vi kan tage på kroppen og så kan vi få kræfterne tilbage – eller endda få superkræfter. Det kan godt være at de fysiske robotter overtager det mest kedelige arbejde på fabrikkerne, men at kunne vandre i naturen og spille sport vil vi stadig gerne have for os selv, ligesom mennesker med nedsatte bevægelsesfunktioner kan få stor gavn af udviklingen. Og hvem vil ikke gerne have lidt superkræfter.
Fra din elcykel til dine el-ben
Engang cyklede alle ved egen kraft. Ifølge Danmarks Statistik producerede danske virksomheder i 2023 6.500 elcykler. Til sammenligning blev der produceret 2.400 cykler uden el på fabrikker i Danmark. 10 år tidligere i 2013 lød produktionen af elcykler på 360 stk. og på 2.600 cykler uden el.
Forestil dig den samme udvikling med el-forstærkede ben. Det er visionen bag Arc’teryx og Skips nye produkt MO/GO - verdens første par AI-drevne bukser designet til at forbedre menneskelig bevægelse. Disse avancerede vandrebukser, der forventes at komme på markedet i slutningen af 2025, sigter mod at tackle mobilitetsudfordringer som følge af aldring, træthed og skader.
Typer af exoskeletter
Historisk kan udviklingen af exoskeletter spores tilbage til militær- og rumfartsforskning i 1960’erne. Tidlige prototyper var ofte besværlige og ineffektive, primært fokuseret på specialiserede anvendelser. I dag er der tale om sofistikerede biomekaniske systemer designet til at forbedre menneskelige evner.
AI gør det nu muligt at behandle realtidsdata og foretage justeringer for optimal ydeevne, hvilket er afgørende for at opretholde stabilitet og tilpasse sig komplekse miljøer. For eksempel kan exoskeletter udstyret med AI justere bevægelserne baseret på brugerens fysiologiske tilstand, hvilket forbedrer både sikkerhed og effektivitet.
Udviklingen afspejler en bredere teknologisk tendens, hvor tunge og energikrævende systemer bliver erstattet af lette, adaptive og AI-responsive enheder, der nemt tilpasser sig vores bevægelser.
Teknologien kan klassificeres i forskellige typer baseret på deres formål:
Rehabiliterings-exoskeletter
Disse teknologier er målrettet personer med skader og funktionsnedsættelser. Her finder vi Exo Bionics der er designet til at hjælpe patienter med at genvinde gangfunktion. Det bruges i rehabiliteringscentre verden over og er kendt for sin avancerede teknologi, der tilpasser sig brugerens bevægelser. ReWalk Robotics har udviklet et exoskelet, der giver personer med rygmarvsskader mulighed for at stå op og gå. Det er et af de mest kendte exoskeletter og bruges både til personlig brug og i kliniske omgivelser. Det japanske firma Cyberdyne har udviklet HAL, der er et exoskelet, der hjælper med at forbedre brugerens muskelstyrke og bevægelsesevne. Det anvendes i både rehabilitering og industriel sammenhæng.
Erhvervsmæssige exoskeletter
Der er en kæmpe interesse i militæret. Men det springer vi over lige her. Ellers er der for nylig fokus på X-ble Shoulder, udviklet af Hyundai og Kia, er et system der reducerer skuldermusklernes belastning med omkring 30% og letter den fysiske belastning med 60%, hvilket viser, hvordan exoskeletterne kan transformere daglige opgaver og arbejdsmiljøer. Exo Bionics er designet til at støtte overkroppen og skuldrene under gentagne løft og overhead-arbejde. Det er et passivt exoskelet, der bruger fjedre til at reducere belastningen på muskler og led. SuitX tilbyder en række exoskeletter, herunder MAX-systemet, som består af tre moduler: backX, shoulderX og legX. Disse moduler kan bruges individuelt eller sammen for at støtte forskellige dele af kroppen under tunge løft og repetitive opgaver. Laevo V2 er et passivt exoskelet, der er designet til at støtte ryggen under løft og bøjning. Det hjælper med at reducere træthed og risikoen for rygskader ved at fordele belastningen jævnt. Og der er flere andre. Disse exoskeletter er alle designet til at forbedre arbejdseffektiviteten og reducere risikoen for skader i industrielle og erhvervsmæssige miljøer.
Her skal det nævnes, at arbejdstilsynet for nogle måneder siden kom med nogle anbefalinger og fastslog i den forbindelse, at der mangler meget viden på området.
Kraftforstærkende exoskeletter
Her finder vi de førnævnte Arc’teryx Gamma-bukser. Systemet kombinerer et par manchetter, der bæres under bukserne, en på underbenet og en anden på overlåret, med et motoriseret, eksternt led, der klipses på ydersiden af et par Arc’teryx Gamma-bukser. En række sensorer og computerkræft forudsiger og assisterer brugerens bevægelser og siges at give en 40% forøgelse af benmusklerne under opstigninger, mens det støtter knæene under nedstigninger. MO/GO er prissat til 5.000 USD for hele systemet, inklusive bukser og eksterne led til begge ben.
Der er andre lignende på markedet som fx Hypershell Exoskeleton og Dnsys X1 Exoskeleton.
I kontekst af The Aging Society og Longevity-bevægelsen
Hvem har en særlig interesse her? Nok den voksende procentdel af befolkningen over 65 år der ikke kan hoppe rundt som en 20-årig. Kroppens funktioner forringes i takt med aldring. Det typiske er, at man hører dårligere, ser dårligere, går dårligere, osv. Men hvorfor acceptere det? Det er her vi ser en kobling til longevity-bevægelsen.
Longevity-bevægelsen bestræber sig på at overskride umiddelbare biologiske begrænsninger. Det involverer et helt arsenal af medikamenter, træningsregimer, diæt, teknologier, osv. Her holder vi os til exoskeletterne.
Longevity-bevægelsen anskuer exoskeletterne gennem et transformativt perspektiv som ikke blot hjælpemidler, men som et potentiale til at udvide menneskets funktionelle kapacitet gennem hele livet. For ældrebefolkningen repræsenterer de en teknologisk intervention, der kan modvirke fysisk tilbagegang og potentielt forlænge år med aktiv, selvstændig livsførelse.
Yderligere peger udviklingen af stadig mere sofistikerede neurale grænseflader for exoskeletterne mod en fremtid med endnu mere intim human-teknologisk integration. Hjernekontrollerede exoskeletteknologier er et fremtidsscenarie, hvor teknologisk forbedring bliver uadskillelig fra menneskelige neurologiske systemer - se også artiklen her om brain computer interfaces.
I et afsluttende teoretiske perspektiv
Med de mange ny AI-baserede teknologier ser vi også ind i en fremtid, hvor teknologisk forbedring ikke handler om at erstatte menneskelige evner, men om at udvide og omdefinere dem. Det udfordrer os til at tænke ud over nuværende biologiske og begrebsmæssige grænser.
De filosofiske implikationer er dybtgående. Posthumanistiske teoretikere som Donna Haraway har længe argumenteret for at forstå mennesker som "cyborg"-enheder - grundlæggende hybride væsener, hvis evner formes af teknologisk integration. Exoskeletterne materialiserer dette teoretiske koncept og omdanner abstrakte filosofiske diskussioner til håndgribelige teknologiske realiteter.
Exoskeletterne går langt ud over industrielle anvendelser. Vi står overfor teknologiske forbedringer der bliver dybt personlig og individualistisk. Det slører grænserne, der engang adskilte biologiske funktioner fra teknologiske forbedringer.
Det fører til kritiske filosofiske spørgsmål omkring menneskelig identitet og kapacitet. Hvis vi har midlerne til at forbedre vores styrke, udvide vores mobilitet og muligvis transcendere vores fysiske begrænsninger, må vi spørge os selv: hvad definerer egentlig essensen af den menneskelige oplevelse?
Exoskeletterne legemliggør denne forestilling; de er ikke blot maskiner, men også anledninger til filosofiske diskussioner om hvad der definerer menneskelig erfaring og kapacitet.
Læs mere
