Hvad betyder et farvel til grønland for danmark som brand ?
Mens Grønland stræber efter selvstændighed, risikerer Danmark at miste mere end bare territorium. En løsrivelse vil fundamentalt ændre Danmarks internationale brand og position til 100 % småstat.
Grønlands ønske om selvstændighed har længe ulmet som en politisk ambition. Kritikere påpeger især, at Danmark ikke har gjort nok for at støtte Grønlands økonomiske og infrastrukturelle udvikling, samtidig med at de fastholder fuld kontrol over udenrigspolitik og forsvar – en diskurs, som har ført til en voksende støtte for selvstændighed blandt grønlænderne.
Mens flere og flere grønlandske politikere påpeger, at rigsfællesskabet er baseret på en ulige relation, hvor Danmark trækker i de største tråde, bliver rigsfællesskabet ofte fremstillet som en unik og stærk forbindelse mellem tre riger i Danmark. Grønland er uden tvivl temmelig vigtigt for Danmarks identitet, så en løsrivelse vil unægtelig udløse en lavine af politiske konsekvenser, med store værditab for Danmarks brand.
Trussel mod brand-legitimiteten
Og som om situationen ikke i forvejen var spændende nok, har den bramfri kommende amerikanske præsident, Donald Trump, for nyligt sagt, at USA "burde tage kontrol med Grønland", da der er signifikante nationalsikkerhedsmæssige interesser i spil; koste hvad det vil. En udmelding som skal ses i lyset af, at både Grønlands hjemmestyre og den danske stat ved flere lejligheder har meldt klart ud, at Grønland ikke er til salg. Og det understreger på interessant vis, at det faktisk er både Danmarks og Grønlands brand-legitimitet, der udfordres.
Nation branding handler om, hvordan et land opfattes globalt – både af borgere, virksomheder og regeringer. Danmark er kendt som en progressiv, humanitær og klimabevidst nation med et velfærdssamfund, der ofte fremhæves som forbilledligt. En vigtig del af den kernefortælling er den historiske og kulturelle relation til Grønland og Færøerne, der tilfører dybde og diversitet til Danmarks brand som et inkluderende og multikulturelt rige.
Hvis Grønland opnår selvstændighed, vil Danmark miste en betydelig del af den unikke identitet, som rigsfællesskabet tilfører. Dette er ikke blot en symbolsk problematik, men også en økonomisk og politisk udfordring. Danmark vil miste adgangen til de arktiske områder og den betydelige soft power, der følger med at være en del af et arktisk fællesskab. I en verden, hvor geopolitiske spændinger om Arktis tilspidses, ville Grønlands selvstændighed reducere Danmarks globale indflydelse, både i praktisk og symbolsk forstand.
Det årlige Anholt-Ipsos Nation Brands Index (NBI) vurderer landes omdømme på tværs af faktorer som kultur, governance, eksport og innovation. Her er Danmark som nation påfaldende fraværende, mens Sverige er det eneste nordiske land, der inkluderes i indekset.
Men hvor Sveriges tilstedeværelse giver landet en platform for at fremme sin internationale profil, hvilket styrker dets økonomiske og politiske relationer, medfører Danmarks fravær lavere synlighed på globalt plan. At miste Grønland ville yderligere forstærke denne marginalisering. Grønland tilfører en unik dimension til Danmarks image som en arktisk nation, og uden dette aspekt risikerer Danmark at falde yderligere bagud i kampen om international opmærksomhed og indflydelse.
Dynamisk og konfliktfyldt
Nation-brands er komplekse, dynamiske og ofte konfliktfyldte, dybt forankrede kulturelle konstruktioner. De skabes gennem et stort landskab af symbolske narrativer fra landets historie, traditioner, sprog og kunst. Nation-branding sker ikke kun gennem officielle kampagner, men også gennem turister og migranter, som deltager aktivt i at forme, hvordan et lands brand opfattes. Der cirkulerer derfor altid forskellige og konkurrerende narrativer om en nation.
I undersøgelser af det danske og nordiske brand fremhæves humanistiske værdier om lighed, demokrati og tillid som centrale elementer. Hertil moderne værdier om innovation fremfor traditionalisme og arv. Det vil sige, at Danmarks nationale brand i høj grad er baseret på den form for 'progressive' værdier, som ligger langt fra Trump-basens nationalisme, men også fra danske nationalistiske tendenser og naturligvis også klassisk kolonialisme.
Grønlands syn på Danmark som en kolonimagt står i skarp kontrast til Danmarks selvopfattelse som en progressiv nation, og begge diskurser påvirker Danmarks brandtroværdighed og relevans. Men det er vigtigt at huske, at nation-brands ikke er statiske, men dynamiske og performative og skabes gennem fortløbende symbolsk arbejde.
Nationaldagsfejringer, royale ceremonier og offentlige udtalelser fra politikere og institutioner fungerer som rituelle handlinger, der vedligeholder og styrker nationens brandidentitet. Hvad der opfattes som "Danmark" er derfor noget, der tilpasses og forandres over tid for at forblive relevant i et globalt marked.
Men nation-branding fremmer ofte versioner af en nations historie og identitet, der understøtter magthavernes interesser. Danmarks brand nyder godt af Grønlands arktiske position, hvilket øger Danmarks relevans i internationale fora. Grønlands oplevelse af kolonial behandling er et eksempel på, hvordan Danmarks selvforståelse kan virke selektiv og ekskluderende; også selvom det aldrig har været hensigten.
Danmarks nye kongevåben
Ved årsskiftet fik Danmark nyt kongevåben, hvilket i sig selv er en bemærkelsesværdig begivenhed – sidste gang var i 1972 – og nu har Færøernes vædder og Grønlands siddende sølvbjørn med rød tunge hver fået deres eget felt og udgør dermed en langt større del af det samlede kongevåben. Her skal det bemærkes, at Danmarks kongevåben jo ikke blot er kongens personlige våben, men et vigtigt statskendetegn og derfor også en vigtig symbolsk del af Danmarks brand.
Nikolaj Bøgh
På den ene side kan det nye kongevåben tolkes som en strategi for at styrke Danmarks image som en forenet nation, altså som et forsøg på at demonstrere goodwill og understrege den kulturelle og historiske forbindelse mellem Danmark, Færøerne og Grønland. På den anden side er det svært at undsige den mere eller mindre tilsigtede subliminale besked til Donald Trump om at holde nallerne væk.
Men selv ritualer med omfattende politisk legitimitet risikerer at miste deres betydning, hvis de ikke formår at skabe følelsesmæssig forbindelse eller genkende de sociale spændinger, de oprindeligt skulle adressere. Dermed kan Danmarks nye kongevåben ende som en "tom" strategisk handling uden kulturel sammenhængskraft.
Miranda Bryant
For nogle grønlændere kan det nye våbenskjold derfor nemt komme til at blive opfattet som en symbolsk gestus uden reelt indhold. De grundlæggende problemer i relationen mellem Danmark og Grønland løses ikke med heraldiske justeringer, uanset hvor velmente de måtte være. Så hvis de dybere spændinger ikke adresseres, risikerer dette og lignende forsøg at fremstå overfladiske og arrogante.
Gensidig afhængighed
Spørgsmålet om Grønlands selvstændighed rejser derfor en bredere diskussion om, hvordan Danmark forvalter sin rolle som en moderne nation i et komplekst globalt landskab. Hvis Danmark ønsker at fastholde en positiv relation til Grønland og samtidig beskytte sit brand, kræver det mere end symbolpolitik.
Hvor det for Grønland handler om retten til at definere deres egen fremtid, handler det for Danmark om at finde en måde at støtte denne proces på, uden at miste den kulturelle og historiske forbindelse.
Hvis dette lykkes, kan det potentielt styrke begge parters brand og skabe en model for, hvordan nationer kan samarbejde på tværs af historiske skillelinjer. På denne måde kan det også ende som en 'gave' til Danmark, som en mulighed for at være Grønlands ligeværdige, et skub væk fra kolonitidens magtbalance (vi kan så måske mødes som MAGA-imperiets underordnede territorier).
En løsrivelse vil uundgåeligt være et betydeligt tab for Danmarks brand. Det vil fjerne en unik dimension af dansk identitet som en del af det arktiske fællesskab og mindske landets globale synlighed.
Men det er vigtigt at huske, at det samtidig også vil være et tab for Grønland. Det er nemlig ikke kun en kamp om politisk autonomi, men også en kamp om, hvordan vi som nationer definerer os selv og vores plads i verden. Danmark og Grønlands brands er gensidigt afhængige og deler en fælles kamp om at blive anerkendt som legitime landidentiteter i den globale symboliske orden.
