Kongeligt våbenskifte: Frederik X's rigsvåben afspejler en ny nordisk virkelighed

Et sjældent heraldisk øjeblik

Det er bestemt ikke hverdagskost, at vi får et nyt kongevåben. Ved hver monarks tronbestigelse går der gerne et stykke tid, før hans eller hendes kongevåben fastlægges. Nu er H.M. Kong Frederik Xs kongevåben blevet offentliggjort efter den grundige proces, som et symbol med så dybe historiske rødder fortjener. Det er således vigtigt, at et ønske om modernisering til en ny kongegeneration ikke resulterer i, at den vigtige historiske symbolværdi ikke bliver kompromitteret ved for voldsomme ændringer.

Det forhenværende danske kongelige våben blev fastsat ved kongelig resolution af 5. juli 1972 (til venstre) og det danske kongelige våben er fastsat ved kongelig resolution af 20. december 2024 (til højre). Det tidligere kongevåben under Dronning Margrethe II og det nye kongevåben under Kong Frederik X. Bemærk især ændringen i placeringen af Færøernes vædder og Grønlands isbjørn samt fraværet af de tre kroner.

Eksperter former fremtidens symbol

Det nye kongevåben er blevet til efter en længere proces med inddragelse af et sagkyndigt udvalg med kongelig våbenmaler Ronny Skov Andersen som formand, kgl. ordenshistoriograf dr.phil. Jes Fabricius Møller som sekretær samt fhv. heraldisk konsulent dr.phil. Nils G. Bartholdy, professor ph.d. Peter Kurrild-Klitgaard, analysedirektør og formand for Dansk Heraldisk Selskab ph.d. Niels Arne Dam samt museumsinspektør og vexillolog Anton Pihl. Våbenmaler Ronny Skov Andersen har stået for den kunstneriske udformning.

Detalje fra det nye kongevåben: Grønlands isbjørn og Færøernes vædder har nu fået en mere fremtrædende placering, ligestillet med Danmarks tre løver.

Tre kroner udgår af danmarkshistorien

Den største ændring er, at de tre kroner, som efter temperament kan betyde enten Sverige eller Kalmarunionen er forsvundet. Det er historisk meget betydningsfuldt, da kronerne har indgået i det danske kongevåben siden den første unionskonge Erik af Pommern omkring år 1400.

Efter Sverige forlod Kalmarunionen var brugen af de tre kroner længe et stort stridspunkt, og det var en væsentlig del af baggrunden for den nordiske syvårskrig 1563-70, hvorefter svenskerne anerkendte, at Danmark havde ret til at benytte symbolet, men ikke til at forlange herredømme over Sverige. De tre kroner ses fortsat mange steder i Danmark, bl.a. på spiret over Christiansborg Slot.

Historisk symbolik viger for nutidens realiteter

Med bortfaldet af de tre kroner fortsætter kongehuset den udvikling, som navnlig fandt sted efter H.M. Dronning Margrethe IIs tronbestigelse i 1972, hvor man fjernede symbolerne for en række områder, den danske konge tidligere havde regeret over - Stormarn, Holsten, Ditmarsken, Delmenhorst m.fl.

Nu er de tre kroner så også ude, og det er jo også svært at argumentere for, at der er en aktuel realitet bag kravet på Sverige eller Kalmarunionen, selvom man godt kan sige, at det egentlig har været en fin, historisk detalje, at de tre kroner indtil nu har indgået i det danske kongevåben, 500 år efter Kalmarunionens opløsning.

Nordatlanten træder i karakter

Så er der til gengæld blevet mulighed for at give Færøernes vædder og Grønlands isbjørn en mere fremtrædende plads - nu for første gang størrelsesmæssigt ligestillede med Danmarks tre løver (og Slesvigs to løver, som af historiske årsager - ikke mindst som tidligere hertugdømme under den danske konge - har en særlig betydning). Det er et fint budskab om ligeværdighed til resten af rigsfællesskabet, og bygger dermed videre på den udvikling, som går i retning af en større anerkendelse af både Grønlands og Færøernes ret som lande i deres egen ret. Dermed har kongevåbnet på samme tid også ganske stor både indenrigs- og udenrigspolitisk symbolværdi.

Tradition møder fornyelse i det endelige design

Det nye kongevåben repræsenterer ikke kun en modernisering, men også en tilbagevenden til den tidligere tradition med udformningen af Dannebrogskorset, som er blevet ændret fra det ligebenede kors på det tidligere kongevåben tilbage til det udadbuede kors, der tidligere har været normen.

Midt på våbnet, i hjerteskjoldet, ses fortsat de røde og gule bjælker, som er symbolet for den oldenborgske kongeslægt, der sad på Danmarks trone frem til 1863, og som det nuværende glyksborgske kongehus også nedstammer fra.

Skjoldet er som tidligere omgivet af Elefantordenens og Dannebrogordenens kæder og holdes af to vildmænd i et hermelinsforet våbentelt med kongekronen øverst.

Så alt i alt et fint resultat, heldigvis ikke for meget lavet om, men kloge og velbegrundede ændringer og et våben, som burde kunne holde hele Kongens regeringstid.