Fra hippier til høge – Palantirs techno-fascistiske manifest
Den amerikanske teknologibranche har historisk set været befolket af venstreorienterede, tyndarmede, svagpissere, som nægtede at bidrage til at forsvare nationen mod indre såvel som ydre fjender. Det er på tide, at Silicon Valley mander sig op og iklæder sig den krigermentalitet, som fremmes af landets nye krigsminister.
Because we get asked a lot.
— Palantir (@PalantirTech) April 18, 2026
The Technological Republic, in brief.
1. Silicon Valley owes a moral debt to the country that made its rise possible. The engineering elite of Silicon Valley has an affirmative obligation to participate in the defense of the nation.
2. We must rebel…
Det er i korte træk essensen i det 22-punkts manifest, som sikkerhedsteknologivirksomheden Palantir offentliggjorde på Twitter i sidste uge. Manifestet er en mildest talt eklektisk suppe af overfladiske banaliteter, corporate propaganda og radikale nye tanker vedrørende forholdet mellem tech-branchen og den politiske magt.
Manifestet er blevet modtaget overvældende negativt af medier og meningsdannere, som kalder det techno-fascisme, militaristisk og anti-pluralistisk, men der er også mange kommentatorer, der mener at manifestet bidrager med et tiltrængt realistisk skub til en tech-branche, der har levet på en idealistisk drømmesky, hvor teknologi kun måtte kæmpe for det gode og aldrig måtte blive et redskab for hård militær magt.
Hvad er op og ned på Palantir-manifestet? Vi skærer igennem banaliteterne og hjælper dig med at forstå de syv vigtigste (og til tider skræmmende) pointer i manifestet.
1. Tech skal forsvare nationen
"We wanted flying cars, instead we got 140 characters," har Peter Thiel (medejer af Palantir) engang udtalt. Teknologi kan revolutionere verden, men alligevel har vi bare bygget bimsede sociale medier, som godt nok tjener penge til deres ejere, men som ikke rigtig gør en eksistentiel forskel for menneskeheden.
I de tre første punkter i Palantirs manifest ekkoer Alexander Karp det berømte citat fra Peter Thiel. Han beklager sig over banale teknologier som gratis e-mail og iphones og skriver, at teknologibranchen burde have et højere kald. Og kaldet er ikke at bygge flyvende biler, men derimod at støtte op om forsvaret af nationen. Det er ikke alene profitabelt (særligt for virksomheder som Palantir), det er også en moralsk forpligtelse at betale gælden tilbage til den nation, som muliggjorde Silicon Valley (som ikke ville have eksisteret uden penge fra det amerikanske militærindustrielle kompleks).
2. Blød magt er ikke længere nok for at bevare amerikansk dominans
I manifestets fjerde punkt støttes der fuldt op om Donald Trumps hyperrealistiske magt-har-ret doktrin for amerikansk udenrigspolitik. Soft power er for pussies! Rigtige mænd og autokratiske ledere har forstået, at verdens gang ikke længere bestemmes rundt om et bord i Sikkerhedsrådet. "De stærke gør, hvad de kan, og de svage må lide, hvad de må,” som Thukydid skrev for ca. 2.500 år siden.
Og som vi kan se af krigene i både Ukraine og Gaza, bygger Hard power på Software, som styrer droner, udvælger bombemål og nedskyder raketter.
I en verden, hvor hård magt hersker, bliver software og dermed virksomheder som Palantir ansvarlige for at bevare Amerikansk dominans.
3. A-våben er last year. AI-våben er det nye sort
På trods af, at verden stadig råder over 12.000 apokalyptiske atomare sprænghoveder, proklamerer Karp i manifestets tolvte punkt, at den atomare æra er overstået. Fremtidens krige og afskrækkelsesregime bliver ikke baseret på atomer men på neurale netværk og kunstig intelligens.
Men i modsætning til atombombens fædre som Oppenheimer og Bohr, som efter Anden Verdenskrig arbejdede aktivt for at inddæmme konsekvenserne af deres egen opfindelse, har Alexander Karp en anden tilgang. ”Hvis en amerikansk soldat beder om en bedre riffel – skal vi bygge ham en bedre riffel. Og det samme gælder for software, ” som Karp skriver i punkt 7.
Den eneste løsning på et AI-våbenkapløb er at løbe hurtigere end modstanderne. Et argument, der giver mening fra en virksomhed, som netop bygger AI-våben. Men også et argument, der overser, hvordan den tidligere epokes A-våben-afskrækkelse blev understøttet af en endeløs række af forhandlinger og traktater, der sikrede at A-våben blev holdt i en skrøbelig men dog stabil balance mellem stormagterne.
4. Amerikansk magt og overherredømme skaber fred og vil fortsat gøre det
Hvorfor skal vi stole på USA og føle os trygge under amerikansk overherredømme? Fordi USA stadig er mulighedernes land for de fleste, og fordi USA's globale magt har skabt verdensfred igennem hele tre generationer, skriver Karp i punkt 13 og 14 i manifestet.
Og her må man bare sige, at Karp for alvor har fået de Trumpistiske skyklapper på. Det er lang tid siden, at USA var mulighedernes land, og i dag har et semi-socialistisk land som Danmark langt højere social mobilitet end kapitalismens højborg USA. Og at sige, at verden har været fri for krige i tre generationer, er måske korrekt for USA's nære allierede, men i de dele af verden der ikke har delt den amerikanske ideologi, har krig og konflikt tværtimod været en del af dagligdagen i de sidste tre generationer.
Man kan selvfølgelig argumentere for, at verden ville have været et mere konfliktfyldt sted uden USA, men at sige at USA har været garanten for fred i verden, er en påstand der både benægtes af historien og USA's nuværende ageren i Mellemøsten.
5. Genmilitarisering af Japan og Tyskland
Her bliver manifestet bare til ren corporate ønsketænkning for Palantir. For hvad er værre for en våbenfabrikant end to kæmpe markeder – Japan og Tyskland – der stivnakket holder fast i at være afmilitariserede?
I modsætning til de fleste internationale eksperter, som ser genmilitariseringen af Japan og Tyskland som en øget kilde til global instabilitet, skriver Alexander Karp i punkt 15, at oprustning i Japan og Tyskland er en nødvendighed for at undgå, at magtbalancen i Europa og Asien skifter til henholdsvis Ruslands og Kinas fordel.
6. Silicon Valley skal hjælpe med at forhindre kriminalitet
Voldelig kriminalitet har været stødt faldende i USA over de sidste 30 år, men alligevel mener Karp i manifestets punkt 17, at netop kriminalitet er en presserende opgave for den amerikanske teknologibranche (læs: Palantir). Herhjemme anvendes Palantir af det danske politi, og det har rejst diskussioner om problemer med overvågning af borgere, AI-profilering, predictive policing og bias mod etniske og sociale minoriteter.
Palantirs teknologibegejstrede magt-har-ret verdensforståelse clasher i udpræget grad med de fleste retssamfund og deres beskyttelse af individers rettigheder – herunder særligt retten til et privatliv.
Igen er det tydeligt, Palantir har en økonomisk interesse i at udbrede deres teknologi til flere politistyrker i USA og verden, men har verden virkelig brug for Palantirs AI-baserede overvågning af borgerne? Kan vi stole på, at en virksomhed som i den grad støtter op om Donald Trumps angreb på demokratiske principper og internationale institutioner også er den rette virksomhed til at beskytte danske og amerikanske borgeres frihed og sikkerhed?
7. Ikke alle kulturer er lige
Manifestets to sidste punkter er nok de mest kritiserede – med rette! Her afslører manifestet sig som en glatpoleret, men ikke desto mindre meget eksplicit argumentation for hvidt overherredømme. Der tales naturligvis ikke om, at nogle racer er bedre end andre, men Karp skriver i punkt 21, at ikke alle kulturer er lige – nogle kulturer har skabt vidunderlige samfund, mens andre kulturer kun har skabt katastrofer. Samfundsmæssig succes reduceres altså til uforanderlig etnisk kultur frem for skiftende politiske magtstrukturer.
Karp skriver også i punkt 22, at den vestlige verden har været bange for at definere sin egen kultur for i stedet at hylde pluralismen. Men hvilken kultur taler Karp om? Det siges ikke, men læseren kan ikke være i tvivl om, at den ”ægte” vestlige kultur er hvid og angelsaksisk.
Ønskeliste eller techno-fascisme
Læst samlet kan man enten anskue Palantirs manifest som en våbenfabrikants politiske ønskeliste eller som et techno-fascistisk manifest, der hylder teknologi, krig, magt og hvidt overherredømme.
Men uanset hvordan man læser manifestet, er det et tydeligt billede på, hvordan den amerikanske teknologibranche har ændret sig fra Googles idealistiske ”Don’t do evil” til Alexander Karps nihilistiske ”Do evil, because everone else does”!