Fra #MeToo til Magtens Fald: En Analyse af Lizette Risgaards Krisekommunikation

Specialet udforsker Lizette Risgaards krisekommunikation og forsvarsstrategier i kølvandet på #MeToo-anklagerne mod hende i 2023. Med udgangspunkt i hendes tre offentlige udtalelser — to opslag på Facebook og et interview i Finans — analyseres det komplekse kommunikative landskab, hun måtte navigere i.

Intet nyt over Risgaards retoriske krumspring

I går bragte Politiken et interview med tidligere FH-formand Lizette Risgaard, hvor hun endnu en gang forsøger at forsvare sig mod #MeToo-anklagerne fra 2023 Hun præsenterer interviewet og sin nye bog som et kritisk tilbageblik på et krisehåndteringsforløb, som hun på P1 i morges kaldte “et helt forfærdeligt forløb.” Mellem

copenhagen review of communicationHannah Færge

Den Dobbelte Udfordring

Som formand for FH og mangeårig forkæmper for ligestilling stod Risgaard i en særligt udsat position. Hendes rolle som både anklaget og tidligere fortaler for #MeToo-bevægelsen skabte en paradoksal situation, der krævede ekstraordinær kommunikativ præcision og omtanke.

Retoriske Strategier og Forsvarsmekanismer

I kriseforløbet anvendte Risgaard en række klassiske retoriske strategier:

• Strategisk tvetydighed i formuleringer
• Skiftende positionering mellem erkendelse og forsvar
• Brug af følelsesbaseret retorik
• Implicit ansvarsfralæggelse gennem sproglige nuancer

Det Etiske Dilemma

I #MeToo-æraen står særlige etiske krav centralt:

• Forventning om fuld transparens
• Krav om utvetydig ansvarstagelse
• Behov for konsistent kommunikation
• Balance mellem personlig og professionel integritet

Medielandskabets Paradoks

På trods af kritiske røster opnåede Risgaard betydelig støtte i den offentlige debat. Dette rejser spørgsmål om:

• Magtrelationer i medielandskabet
• Forskellige standarder for forskellige aktører
• Betydningen af netværk og position

Konklusion og Perspektivering

Specialet vurderer Risgaards kommunikation som problematisk og defensiv, præget af opportunistiske valg. Casen illustrerer de fundamentale udfordringer, offentlige ledere møder, når personlige handlinger kolliderer med deres offentlige værdigrundlag.

Analysen peger på et større demokratisk dilemma: Hvordan sikrer vi ansvarlig ledelse og kommunikation i en tid, hvor personlige fejltrin kan ende med at definere hele organisationers troværdighed?

Metodisk Grundlag

• Kvalitativ tekstanalyse
• Retorisk analyse
• Krisekommunikationsteori
• Etisk rammeværk
• Diskursanalyse

Læs og download specialet her