Subscribe to Our Newsletter

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Gen Z gider ikke spilde aftenen på mails efter klokken 17

Timme Bisgaard Munk profile image
by Timme Bisgaard Munk
Gen Z gider ikke spilde aftenen på mails efter klokken 17
Photo by CHUTTERSNAP / Unsplash

De unge lader arbejdsmailen ligge, når de har fri. Det gør de også, selvom chefen har skrevet. For dem er det at svare et spild af både liv og tid. I en ny amerikansk undersøgelse siger 65 procent af Gen Z, at de føler sig presset til at svare efter arbejdstid. Blandt millennials og Gen X er tallet 72 procent.

Workers Are Staying Connected After Hours, But At What Cost?
Seventy-one percent of workers feel pressured to stay reachable after hours. See what it's costing their well-being, and whether it's paying off.

Figur 1. Gen Z føler mindre pres end de ældre generationer, men to ud af tre unge føler det stadig. Se undersøgelsen hos Software Finder

Hvorfor det betyder noget: I årtier var aftenmailen den pris, man betalte for en karriere. De unge har regnet efter. De betaler med fritid og liv for et skuespil, der sjældent giver noget igen, og så dropper de det. Arbejdspladserne må finde en anden måde at se, hvem der leverer.

Hvad er performativ tilgængelighed: Begrebet handler om arbejde. Det dækker over, at man er til at få fat på uden for arbejdstiden for at blive set som engageret, og ikke fordi opgaven kræver det.

Jeff LeBlanc, der underviser på Bentley University, har givet fænomenet navnet »performative availability«. Han beskriver det som en trang til at bevise sit engagement gennem synlighed og ikke gennem værdien af det, man leverer.

Hvorfor det er et skuespil: En performance kræver et publikum, og her er det chefen og kollegerne. Mailen klokken 21.30 bliver sjældent sendt, fordi sagen ikke kan vente. Den bliver sendt, fordi nogen skal se, hvornår den kom. Tidsstemplet betyder mere end indholdet.

Det er også en rolle. Medarbejderen spiller den dedikerede kollega, der altid er klar. Ingen har skrevet manuskriptet, og ingen har sagt det højt. Ifølge LeBlanc har folk lært rollen ved at se, hvem der bliver belønnet.

Publikum klapper. Ledere bedømmer medarbejdere, der logger af efter arbejdstid, som mindre engagerede, selvom de leverer lige så godt. Så kan det betale sig at spille med, også selvom forestillingen ikke gør arbejdet bedre.

Hvorfor det er fake: Svaret lover engagement uden at indeholde noget. Et »tak, jeg kigger på det i morgen« flytter ikke opgaven. Det fortæller bare, at man er der.

Hvorfor det er plat: Signalet er billigt. Ti sekunder om aftenen låner troværdighed fra det rigtige arbejde. Når alle sender det, betyder det ingenting. Alligevel spiller alle med, for ingen tør gå først.

Men: Det er systemet, der er plat, ikke den, der svarer. Hun følger de regler, hun er blevet belønnet efter.

Scenen lukker aldrig: Sociologen Erving Goffman skelnede mellem frontstage, hvor vi optræder for andre, og backstage, hvor vi kan slappe af. Indbakken og Slack har gjort fritiden til en frontstage. Med telefonen i lommen kan man altid blive set, og derfor føler mange, at de altid skal optræde.

Det er ikke det samme som at have travlt: Vagtordninger, kriser og deadlines kræver, at man er til at få fat på. Det er reelle behov. Tilgængeligheden bliver først et skuespil, når det at blive set er vigtigere end det, man faktisk laver.

Hvorfor de unge siger fra: De har regnet på byttehandlen. Hver aften med indbakken åben er tid, de aldrig får igen. Aftalen har altid været den samme: Du giver chefen dine aftener, dine weekender og din ferie, og til gengæld får du en karriere.

Den ene side af regnskabet ser sådan her ud: 73 procent tjekker arbejdsbeskeder på ferien, og 51 procent har svaret på en arbejdsmail, mens de var væk.

Den anden side ser sådan her ud: 69 procent siger, at deres tilgængelighed efter arbejdstid ikke har gjort nogen nævneværdig forskel for karrieren. 8 procent forbinder den med en forfremmelse og 12 procent med en lønforhøjelse eller bonus.

Figur 2. Kun et lille mindretal kan pege på en forfremmelse eller en lønforhøjelse, som tilgængeligheden har givet dem. Se undersøgelsen hos Software Finder

Det går ikke op. Man betaler hver aften, og gevinsten kommer sjældent.

Prisen er sikker, gevinsten er usikker: Omkostningerne kommer med det samme. 40 procent siger, at balancen mellem arbejde og fritid er blevet dårligere, 38 procent at stressen er steget, og 32 procent at udbrændtheden er blevet værre. Forfremmelsen er derimod et måske, der måske kommer om nogle år.

Figur 3. Prisen for at være tilgængelig rammer mange, mens gevinsten er sjælden. Se undersøgelsen hos Software Finder

Ingen ville sige ja til den handel, hvis den blev lagt frem på papir. Den blev bare aldrig lagt frem. Gen Z har set den og takker nej.

De har set regningen hos andre: LeBlanc peger på, at Gen Z har set udbrændthed og økonomisk usikkerhed ramme de ældre generationer. De har set forældre og ældre kolleger betale prisen uden at få det, de var blevet lovet. Derfor er de mere tilbøjelige til at spørge, om konstant tilgængelighed overhovedet er en rimelig pris for at gøre karriere.

Og spillet er skævt: Lederne siger, at det er resultaterne, der tæller, og ikke timerne. Alligevel sender de mails i weekenden og forventer svar med det samme. Et studie fra 2025 viste, at ledere vurderede medarbejdere, der loggede af efter arbejdstid, som mere produktive, men også som mindre engagerede og mindre fortjente til forfremmelse, selvom deres performance-evalueringer var identiske. Det er ikke de unge, der har opgivet arbejdet. De har opgivet en handel, der ikke betaler sig.

Det handler ikke om dovenskab: LeBlanc mener, at Gen Z's modstand siger noget om normerne på arbejdspladsen og ikke om manglende drive. De unge kommer bare ind på arbejdsmarkedet med andre forventninger til, hvor grænsen mellem arbejde og fritid går.

Ja, men: Tallene viser en forskel i, hvor stort et pres generationerne føler. De beviser ikke, at der er et oprør i gang. To ud af tre unge føler stadig presset.

Belønningen er skævt fordelt: For nogle virker det faktisk at være på hele tiden. 57 procent af dem, der altid er på, siger, at det har hjulpet deres karriere. Blandt dem, der sætter grænser, gælder det 8 procent. Det har bare en pris. De altid tilgængelige var 2,8 gange så tilbøjelige til at melde om forværret udbrændthed.

Figur 4. Belønningen findes, men den går primært til dem, der altid er på. Det er også dem, der oftest melder om udbrændthed. Se undersøgelsen hos Software Finder

Hvorfor de ældre bliver ved: Millennials og Gen X har lært normen og sidder nu selv som chefer. En leder, der har besvaret weekendmails i tyve år, kan godt se prisen og alligevel opfatte tilgængelighed som engagement. Sådan bliver normen givet videre.

Frankrig viser, hvad der sker, når grænsen bliver skrevet ned: Siden 2017 har franske virksomheder med mere end 50 ansatte skullet fastlægge arbejdstiden og forhandle regler for arbejdskommunikation med medarbejderne. De ansatte har ret til at være utilgængelige efter arbejdstid. Vanerne lever videre, men kulturen har flyttet sig. Guardians Alexander Hurst har talt med en ung NGO-medarbejder, der begyndte i sit første job, efter loven trådte i kraft. Han har aldrig tænkt over retten, »måske fordi jeg altid har taget det for givet«.

Det samme gælder for Gen Z. Når man tager grænser for givet, opfatter man det ikke som oprør at holde dem.

Hvad sker der nu: LeBlanc foreslår, at lederne skelner mellem reelle driftsbehov og forventninger, der mest er til skue værdi = performativ. Reglerne for kommunikation efter arbejdstid skal skrives ned, og medarbejderne skal belønnes for deres bidrag og ikke for deres svartid. Hans konklusion: »Det er et ledelsesproblem, som kræver en ledelsesbeslutning.«

Bundlinjen: Når Gen Z lader mailen ligge efter klokken 17, har de ikke opgivet arbejdet. De har opgivet et skuespil, der koster liv og tid og sjældent giver noget igen. Nu skal deres chefer lære at se forskel på de to ting.

Gå dybere: Software Finder: undersøgelsen bag tallene · Fast Company: Gen Z is challenging 'performative availability' · Fortune: Gen Z, performative availability og forfremmelser · The Guardian, Alexander Hurst: »Want the legal right to ignore your boss outside working hours? Learn from the French« (august 2024)

Timme Bisgaard Munk profile image
by Timme Bisgaard Munk

Subscribe to New Posts

Copenhagen Review of Communication er et medie for alle, som arbejder med kommunikation. Vores mission er at gøre os kommunikationsfolk endnu bedre til vores arbejde.

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Latest posts