Hack din vej til Yuval Noah Harari
Den israelske celebrity historieprofessor Yuval Noah Harari har skrevet endnu en bog. Nexus hedder den. Usvigeligt sikkert endnu en bestseller. What is the fuss about? Hvad kan Harari og hvorfor er det interessant at læse ham? Tjaa, han er en af de slags skribenter der er god til at se de store linjer og tør spå om fremtiden. Bestsellerbøgerne er ikke akademiske referenceværker. Det er de lidt for fabulerende til at være. Men det er også det, der gør dem lidt mere interessante. Idéhistorie og science fiction mødes i skønsom blanding. Her får du nogle hacks til hans forfatterskab så du kan snakke med ved kaffeautomaten og under frokosten i kantinen uden at læse hans bøger.
1. Du giver lidt litterær baggrundsviden før du kommer til den nye bog
Start med at nævne at Harari beskæftiger sig med intet mindre end hele menneskehedens historie. Det er verdenshistorie og makrohistorie. Det kræver alligevel et godt overblik at kaste sig over.
Så smider du referencen til bogen Sapiens: A Brief History of Humankind, og fortæl, at hans berømmelse jo startede med denne tykke bog der oprindeligt blev udgivet på hebraisk i 2011 og først udkom på engelsk i 2014.
Før du kort nævner hvad bogen handler om kan du lige smide ind, at bogen faktisk lå på The New York Times Best Seller-liste i 96 sammenhængende uger og er blevet oversat til cirka 45 sprog.
Så nævner du at bogen er en kronologisk gennemgang af hele menneskehedens historie fra fremkomsten af Homo sapiens til nutiden. Du nævner at Harari mener at Homo sapiens blev til klodens herskere gennem en kombination af kognitive, sociale og teknologiske fordele.
Du får hurtigt jappet af, at det er noget med at udviklingen af sproget giver mulighed for kommunikation og samarbejde, der gør det muligt at organisere sig i store grupper med myter, religioner og senere udvikling af landbrug, teknologi og komplekse samfund.
Nailed i én sætning: Nexus er interessant, men for at forstå den skal vi jo tilbage til Hararis første bog, Sapiens, der oprindeligt udkom på hebraisk. 464 sider om hele menneskehedens historie hvor grundtankerne om teknologiens betydning udfoldes.
2. Du smider lige lidt fun facts ind om Harari
Du nævner i forbifarten at Yuval Noah Harari altid var lidt af et vidunderbarn. Han er israeler og lærte at læse som treårig. Fra otteårsalderen var han i en klasse for intellektuelt særligt begavede børn.
Du kan så også lige nævne at han fik sin Ph.d.-grad fra University of Oxford som 26-årig og blev full professor ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem i 2013, som 37-årig.
Så kan du også lige nævne at Harari praktiserer Vipassana-meditation dagligt og tilbringer op til 30 dage om året i stilhed uden forstyrrelser fra sociale medier eller bøger ligesom han er blevet veganer og at det valg faktisk er påvirket af hans forskning.
Nailed i én sætning: Han er jo et af de der vidunderbørn der bare er blevet stimuleret intellektuelt hele livet og nu spytter det ene mesterværk ud efter det andet
3. Du giver et kort overblik over hans forfatterskab
Du kan nævne at siden Sapiens udkom på engelsk i 2014, har han udgivet en bestseller cirka hvert andet år. I 2016 kom Homo Deus: A Brief History of Tomorrow der er en slags fremtidsbeskrivelse. I 2018 kom 21 Lessons for the 21st Century der fokuserer på presserende udfordringer lige nu.
I 2020 kom Sapiens: A Graphic History (2020) og I 2024 Unstoppable Us. Begge er forsøg på at gøre bogen Sapiens mere tilgængelig for de, der ikke læser lange tykke bøger. Og så kommer vi til 2024 og Nexus: A Brief History of Information Networks from the Stone Age to AI (2024).
Du nævner nu at samlet set har Hararis bøger solgt over 23 millioner eksemplarer, hvilket er ret vildt når man tænker på, at der er tale om tykke afhandlinger, dog skrevet i et let tilgængeligt sprog.
Nailed i én sætning: En bog hvert andet år og over 20 millioner solgte eksemplarer er jo ret vildt for en historieprofessor alligevel. Så han må jo have noget at ha det i.
4. Du kommer nu til Nexus: A Brief History of Information Networks from the Stone Age to AI
Du siger, at bogen jo også er udkommet på dansk allerede som ”En kort historie om informationsnetværk fra stenalderen til kunstig intelligens”, men at du selvfølgelig læser den på engelsk (hvis ikke endda på hebraisk).
Du giver et kort rids af bogens kongstanke. Den udforsker den betydning informationsnetværk har haft på mennesker og vores opbygning af civilisation. Det er en bog om information og viden og de systemer og netværk der har muliggjort spredning.
Før du går videre, får du lige nævnt, at selvom bogen er interessant nok er der intet nyt i dens grundtanke. Og at mange andre egentlig har givet et langt bedre forklaring af informations- og netværkssamfundet. Særligt Manuel Castells selvfølgelig i hans store trebindsværk.
Når det er sagt nævnesr du, at samfund og teknologi hele tiden ændrer sig og ikke mindst to store trends er uundgåelige at tænke dybere over lige nu: Verden står på randen af et økologisk kollaps. Og vi stormer hovedkulds ind i den kunstige intelligens’ tidsalder – et fremmed informationsnetværk, der truer med at udslette os ifølge Harari.
Du fortæller, at Harari her gør brug af hans velkendte verdenshistorie-metode hvor han kigger tilbage for at finde ud af hvordan vi er kommer til netop dette punkt i historien.
I Nexus er det så ikke en generel teori om menneskehedens udvikling men det handler om informationsteknologiernes udvikling specifikt. Han tager os fra opfindelsen af trykpressen, fremkomsten af massemedier og frem til den nye magt i AI. Du nævner i forbifarten at nexus jo betyder forbindelse eller link imellem ting. Det er punktet der forbinder.
Du siger at bogen egentlig giver et fint historisk rids, men at det mest interessante er hans diskussioner af forholdet mellem information, sandhed og magt i den nye AI-tidsalder.
Du nævner de store AI kriser vi står overfor lige nu med ikke bare fake news men deep fake i alle afskygninger og nævner, at der er mange historiske fortilfælde af situationer, hvor viden, information og magt er sat under pres. Fra Romerriget, den katolske kirke og Sovjetunionen til AI som et muligt selvstændigt monster.
Nailed i én sætning: Bogen handler om informationsnetværk. Det er der egentlig ikke så meget nyt i. Det interessante er den totale opløsning af sandhed som Hakuri forudser hvis vi ikke gør noget med AI.
5. Du siger det mest interessant i den nye bog selvfølgelig er hans perspektiv på AI
En væsentlig del af Nexus adresserer implikationerne af AI og algoritmer for samfundet. Harari præsenterer et advarende perspektiv på AIs potentiale til at manipulere sandheden og subtilt påvirke menneskelig adfærd snarere end gennem åbenlys kontrol.
Du siger at det interessant at Harari beskriver AI som en form for "alien intelligens" og at vi snart får "AI overlords". Det er hans måde at beskrive AI-systemer der ikke er i overensstemmelse med menneskelige værdier eller intentioner.
Harari advarer om, at efterhånden som AI bliver mere integreret i vores dagligliv, kan det forværre eksisterende samfundsmæssige problemer som misinformation og nedbrydning af fælles virkeligheder. Han argumenterer for robuste reguleringsrammer til effektivt at håndtere disse teknologier og forhindre skadelige resultater.
Ved at advokere for institutioner med selvkorrektive mekanismer sigter Harari mod at beskytte demokratiet mod de potentielt apokalyptiske konsekvenser af ukontrolleret teknologisk fremgang.
Nailed i én sætning: Det er sjovt at Harari vender det på hovedet og siger, at Aliens ikke kommer udefra men indefra. AI aliens er et meget godt begreb. Ligesom AI overlords giver skræmmende billeder. Der er en interessant parallel til AI-professor Anders Søgaards nye bog Maskinerne kommer indefra. Men Heidegger sagde det jo allerede klogt for mange, mange år siden.
6. Du kommer nu til din kritik der får dig til at virke lidt klogere end de andre i rummet
Du har allerede nævnt, at det der med at informationssystemer ikke er nye, er en pointe andre kloge folk længe har fremført. Jo, vi ved godt at der fandtes systemer og netværk på en eller anden måde allerede fra de primitive kommunikationsmetoder i stenalderen til afgørende historiske øjeblikke som kanoniseringen af religiøse tekster, fremkomsten af totalitære regimer internettets udvikling.
I den forbindelse nævner du så også, at man også kan se at Harari jo ikke er informationsforsker som sådan, fordi han giver udtryk for et ret naiv tro på at mere information i sig selv er godt for politiske processer. Og det faktisk på trods af, at han selv gør den pointe til en fejl.
Ligesom han synes at glemme, at vores mest benyttede informationsnetværk i mange år allerede har været drevet af kapitalismen. Den nu berømte overvågningskapitalisme der nok skal finde sin variant i AI herredømmet.
Du nævner nu også, at Hararis syn på AI er lige ensidig nok. Du refererer til Steven Poole fra The Guardian, der siger at bogen har en stærk apokalyptisk tone der ikke helt giver rum og nuancer.
Endelig kommer du nu til den værste kritik, nemlig at Hararis arbejde er tæt på at være mere fiktion end fakta. Du nævner at man per definition ikke kan bruge Hararis bøger som referenceværker i akademisk arbejde fordi han simpelthen er mere interesseret i at skrive en god historie end altid at holde sig til fakta og videnskabelig stringens. Det som Darshana Narayanan i Current Affairs kalder for ”populust science”.
Nailed i én sætning: Jeg synes Harari er underholdende og god stimuli for mine tanker om fremtiden og AI, men man skal jo også tage hans pointer med et grant salt da det ikke er fagfællebedømt videnskab.
7. Du brillierer nu ved at vise overblik over hans forfatterskab og hans grundtanke
Du træder et skrid tilbage og ser betænksom ud hvorefter du fortæller, at den mest fremtrædende tese på tværs af Hararis bøger er ideen om, at vores evne til at skabe og tro på delte fiktioner gennem kommunikation er det, der har gjort os i stand til at dominere planeten, udvikle samfund og nu AI.
Du nævner, at det hele handler om menneskers evne til at leve sammen i grupper gennem fiktioner, sprog, ritualer, osv. - det som han kalder for den ”mytiske lim”. Det er de delte narrativer der former historiske begivenheder og samfundsmæssig fremgang og konflikt, ifølge Hararis bøger.
Du rammer nu hovedet på sømmet ved at sige, at det også gælder for Nexus, hvor han fokuserer på hvordan moderne informationsnetværk og teknologier fortsætter med at påvirke disse delte fiktioner - hvilket så igen jo rejser bekymringer om deres potentiale til at manipulere sandhed og virkelighed.
Så har du vist rigeligt til den korte snak ved kaffemaskinen.
Læs mere
https://www.washingtonpost.com/books/2024/09/11/nexus-yuval-noah-harari-review/
https://www.nytimes.com/2024/09/10/books/review/nexus-yuval-noah-harari.html
https://www.theatlantic.com/magazine/archive/2024/10/yuval-noah-harari-nexus-book/679572/
