Hvad du kan lære af "Flooding the zone"
I Trumps Steve Bannons inspireret politiske strategi "Flooding the zone with shit" ligger der en overraskende lærdom for kommunikatører.
Forfatter: Jesper Klit
"På mange måder må man sige, at 'Flooding the zone' strategien er lykkedes og at Trump og hans 'homies,' i høj grad kontrollerer dagsordenen."
Bag den kontroversielle Flooding the zone tilgang gemmer sig teknikker, der – når de anvendes med omtanke – kan styrke organisationers formidling i krisesituationer og ved forandringsprocesser.
Som artiklen viser, kan overflod af information være både et våben og et værktøj i den strategiske kommunikation. Læs med, når Jesper Klit udfolder, hvordan elementer fra denne omstridte metode kan anvendes konstruktivt i professionel kommunikation.
"Ideen bag denne strategi er, at Trump, ved at oversvømme området med en konstant strøm af postulater, emner, hele og halve sandheder, løgne med videre, gør det vanskeligt for medierne og os andre generelt at fokusere på et enkelt problem."
Timme Bisgaard Munk
Som læser af dette medie kender du, sikkert begrebet "Flooding the zone"? Det er et politisk og mediemæssigt begreb, der ofte forbindes med Steve Bannon, tidligere chef-strateg for MAGA-bevægelsen, der taler varmt for at man (læs, Præsident Trump) kontinuerligt skal – for nu at citere Bannons poetiske engelsk: "Flood the zone with shit".
"Med sin gode næse for PR-stunts og populær kultur er Trump en sand mester i at anvende sladder, kendte mennesker, kontroverser og til at fjerne opmærksomheden fra sager, der kan skade ham politisk."
Ideen bag denne strategi er, at Trump, ved at oversvømme området med en konstant strøm af postulater, emner, hele og halve sandheder, løgne med videre, gør det vanskeligt for medierne og os andre generelt at fokusere på et enkelt problem og at Trump ved at sprede store mængder "information" på samme tid dermed kontrollerer narrativet og samtidigt forvirre modtagerne af kommunikationen.
Det er angiveligt en indbygget præmis i Bannons og Trumps ræsonnement, at medierne er dumme som retrievere og parate til at løbe efter enhver bold – så længe boldene kan producere læsere, lyttere og seere. På mange måder må man sige, at "Flooding the zone" strategien er lykkedes og at Trump og hans "homies," i høj grad kontrollerer dagsordenen i en grad, så de fleste af os er tæt på at opgive ævred.
Der er flere elementer i Trumps "Flooding the zone strategi". Det første element kunne man kalde:
Se der er et egern-elementet Her handler det om at skabe forvirring og kaos ved konstant at ændre emne og fokus. Det sikrer Trump ved dagligt – og ofte via sit eget medie Truth Social – at tæppebombe sin base og dermed medierne med stort og småt brændbart. Den ene dag anklager han Ukraines præsident Zelensky for at være en diktator. Den næste dag hævder han, at det har han aldrig sagt… En anden dag vil han lægge tariffer på Canada – den næste dag skifter han mening. Senere samme dag taler har for at fyre en dommer, der ikke gør hvad Trump vil. For hen under aften at tweete, at han nok selv vil "hoste" et gallashow på det Kennedy Center, han netop har taget kontrol med. Alt sammen modstridende og kaotiske budskaber, der gør det svært for medierne – eller hvem som helst – at fokusere på et enkelt emne.
Angrib medierne Trump har en solid track-record, når det drejer sig om kontinuerligt at udstille de amerikanske mainstream-medier som fake news. Og siden sin tiltrædelse i januar 2025 har Trump taget denne genre til nye højder. Et af de mest stillede spørgsmål under Trumps mange presseinteraktioner er således, når præsidenten arrigt spørger en journalist: "Hvilket medie er du fra?".
Underforstået: Hvis du er fra CNN, NY Times eller andre fake news medier, så er dit spørgsmål per definition en fornærmelse, der ikke fortjener at blive besvaret, men ofte ender med at blive godt TV, fordi det har konfrontationens karakter.
Skandaler som distraktion Trump har gennem hele sine karriere demonstreret en næsten overmenneskelig evne til at vende skandaler til sin fordel. Med sin gode næse for PR-stunts og populær kultur er Trump en sand mester i at anvende sladder, kendte mennesker, kontroverser og til at fjerne opmærksomheden fra sager, der kan skade ham politisk. Her er intet emne for småt, så længe det kan skabe en "Det-sagde-han-bare-ikke" effekt, som ofte er uimodståeligt "click-bait" for medierne.
Forleden spurgte en klient mig, om der er noget man som leder og organisation kan lære af "Flooding the zone" tilgangen? Efter at have tænkt mig om et par dage er her skitserne til et svar og svaret er overvejende et ja:
Hvis din virksomhed er i krise, giver det god mening som ledelse at gøre, hvad I kan, for at sikre jer, at jeres narrativ er det dominerende. Videre er det en gylden sandhed i krisekommunikation, at du ikke kan over-kommunikere. Så i disse situationer kan det være en effektiv strategi at affyre store mængder relevant information i byger.
Det samme gør sig gældende, hvis din organisation står overfor en større forandringsproces. F.eks. implementering af en ny strategi, turn-around-proces eller lignende. Her giver det – som i krisesituationen – mening af oversvømme zonen med alt, hvad du har kommunikationsmæssigt, med det formål at sikre at dine medarbejdere og andre kerneinteressenter forstår og accepterer forandringerne.
Employer Branding. Her kan du ved at sikre en konstant strøm af positive historier, cases, eksempler fra din virksomhed på en god dag fastholde og tiltrække medarbejdere, der alt andet lige vil være stolte af at læse opbyggelige succeshistorier fra deres egen verden, mens potentielle medarbejdere vil opfatte din virksomhed med positive omdømme-briller.
Til sidst den knap så opbyggelige version, som jeg som kommunikationsrådgiver naturligvis kun har hørt om. Det er her, du oversvømmer zonen (eller udnytter at zonen allerede er oversvømmet…) til at dumpe en dårlig nyhed eller to fra din egen organisation.
Naturligvis i det håb, der er så meget affald i zonen, at din nyhed bliver skyllet ud – uden nogen opdager noget…
