Subscribe to Our Newsletter

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Hvad handler den nærmeste fremtid om: Relationer!

Accenture Life trends fortæller om Cost of hesitations, The parent trap, Impatience economy, The dignity of work og Social rewilding. Den nærmeste fremtid handler om relationer. 

Ralf Lodberg profile image
by Ralf Lodberg
Hvad handler den nærmeste fremtid om: Relationer!
Photo by Efe Kurnaz / Unsplash

 Accenture er på gaden med en ny udgave af deres Life Trends. I 2025-udgaven defineres fem trends, som på overfladen synes ret forskellige, men kigger man efter, så handler de alle om relationer, og det er måske ikke så mærkeligt i en verden hvor netop relationer lader til at være den knappe ressource i alt fra verdensorden til politik, samfund, forbrug, ledelse og arbejdsmarked.

. https://www.accenture.com/content/dam/accenture/final/accenture-com/document-3/Accenture-LifeTrends2025-Report.pdf#zoom=40

Accenture Life Trends er udviklet med afsæt i interviews i 8 lande og et stort online survey med over 24.000 respondenter på tværs af 22 markeder.

Cost of hesitations

Lad os se kort på de fem trends. Det første trend Cost of hesitations handler om, at overfloden af misinformation og scam (52% har oplevet deep-fake scam som forsøg på at stjæle personlig information eller penge) nu fører til en ny adfærd blandt borgere og forbrugere, hvor man lige stopper op og tøver, før man foretager en handling online.

Det er interessant efter årevis af arbejde med at fjerne friktion fra kunderejsen – med risiko for at en del af relationen går tabt, fordi man ikke længere kan mærke den – at forbrugerne nu selv etablerer et friktionspunkt af tøven.

Denne tøven må virksomheder indfaktorere som en omkostning og arbejde endnu hårdere for at skabe en tillidsfuld relation mellem brandet og stakeholderne.

The parent trap

Den anden trend The parent trap kan mange af os forældre nok nikke smertefuldt genkendende til. Den handler om, hvordan vi er fanget mellem at forsøge på at hjælpe en ny generation med at navigere i den digitale verden uden selv at kunne følge med forudsætnings- eller kompetencemæssigt, samtidig med at staten, skolevæsnet også andre instanser løbende sætter ind med regulering. Hele opdragelsesdisciplinen er udfordret i disse år, og mange forældre giver op i apati. Det giver brands et endnu større ansvar – særligt når de henvender sig til børn og unge. Se i øvrigt den forbilledlige platform Genvej (genvej.org) skabt af en fond i samarbejde med forbruger- og børn- og ungeorganisationer til netop at hjælpe denne dialog på vej.

. https://www.genvej.org

Impatience economy

Den tredje trend Impatience economy står i kontrast til den første trend om tøven, men en er tæt forbundet med den fjerde trend om arbejdsmarkedet. Den beskriver, hvordan de nye generationer, der er vokset op med et forbrug præget at ultra-convenience, er klar til at kortslutte traditionelle processer, uddannelser, karriereforløb, opsparinger for at opnå deres mål hurtigere.

Denne ekstreme utålmodighed og mangel på behovsudsættelse er et ægte dilemma for brands og arbejdspladser, for på den ene side må man følge med behovet, men på den anden side kan man også risikere at ende med et race to the top, som bliver et race to the bottom i bristede indfrielser af forventninger.

Det mitigerende spørgsmål for virksomheder bliver nok, hvor man skal vælge at være hurtig og convenient og hvor man faktisk skal holde fast og insistere på relationen og den gensidige tillidsopbygning som nævnt ovenfor. 

The dignity of work

Den fjerde trend The dignity of work handler i sammenhæng med overstående om, at arbejdstagersiden oplever virksomheder som mere transaktionelle og målstyrende end egentligt purpose- og relationsdrevne. Her er nok en del geografisk forskel, men mon ikke mange organisationer her i Norden kan genkende diskussionen?

Det er tydeligt, at der stadig hersker en del post-Covid fatigue i mange organisationer, og de nye tech agendaer med AI i spidsen giver anledning til bekymring om jobsikkerhed og kompetencer mange steder (dette var i øvrigt også et stort tema i sidste års rapport).

Opgaven for ledere bliver at bygge nye tillidsfulde relationer, der kan balancere medarbejderes utålmodighed med behovet for øget produktivitet – fx ved at anvende AI på en opbyggelig måde. 

 

Social rewilding

Den femte og sidste trend Social rewilding sætter trumf på relationsbehovet – ikke blot til andre mennesker, men også til naturen og den fysiske verden. Som trend er den et klassisk modtræk til digitaliseringens hastige og nogle gange flygtige øjeblikke. 

Rewilding handler om den uplanlagte dybde der opstår, når man foretager sig noget med sine hænder, er sammen med mennesker i den analoge verden eller opholder sig i naturen, fx siger hhv. 48% og 47% at de har opholdt sig mere i naturen og sammen med venner i den fysiske verden end sidste år.

Og der skal kæmpes lidt for at opnå tilstanden af rewilding, for Hvis man fx er ude at rejse, så kan man efterhånden planlægge og se billeder og film fra alle de steder man har tænkt sig at besøge, og mange af stederne er blevet designet til, at man selv kan tage sine billeder og komme videre. Derfor skal man så at sige arbejde mere aktivt for at blive overrasket.

Trenden har et nostalgisk præg som nok gør at den vil forblive mere modtrend end egentlig trend, for det er vi som sagt for utålmodige, magelige og for meget flokdyr til, men der er alligevel noget at lære for brands og virksomheder.

Hvor tilbyder man sine kunder den dybe relation og oplevelse og hvordan opfører ens brand sig i den analoge verden, hvis man overhovedet længere er til stede der? Det bliver vigtigt at overveje i de kommende strategier og planer.

Hvad kan brands og virksomheder lære?

Hvis vi ser på de fem trends, så bliver tillid det helt store tema. Vi har brug for at bygge og genopbygge tillid på næsten alle niveauer. Brands skal gøre sig endnu mere umage med at skabe tilliden, fordi misinformation, scam og flygtighed vil trække i den anden retning. 

Og selvom trends’ne godt kan indbyde til at modstille den digitale og ‘overfladiske’ verden med den fysiske og mere ‘ægte verden’ skal de gode løsninger nok findes i kombinationen og balancen. Hvor i medarbejder- eller kunderejsen skal det gå stærkt, og hvordan kan teknologi bruges til at fjerne friktion – og hvor skal der være plads til dybden og variationen? Det er helt centrale spørgsmål. 

Og så bliver det også interessant at følge, hvordan forventningsafstemning og forventningsledelse bliver en superdisciplin samtidig med, at der paradoksalt nok også skal designes et rum et til det uplanlagte og overraskende. 

Der bliver nok at tage fat på – også i 2025 – men med relationsskabelse som navigationspunkt, så går man nok ikke helt galt i byen. God arbejdslyst. 

Ralf Lodberg profile image
by Ralf Lodberg

Subscribe to New Posts

Copenhagen Review of Communication er et medie for alle, som arbejder med kommunikation. Vores mission er at gøre os kommunikationsfolk endnu bedre til vores arbejde.

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Read More