Når vold ødelægger samtalen
Edelmann afslører demokratiets kommunikative krise: En tredjedel legitimerer fjendtlig aktivisme som forandringsstrategi. Vold erstatter samtale som politisk værktøj.
Skrevet af Pelle Nilsson, Forperson for Kommunikationsforeningen
Attentater og aktivisme i skred
Attentatet på Charlie Kirk er forfærdeligt i sig selv. Men det er desværre også et tegn på et skred i den måde, vi løser problemer på i vores samfund.
Ifølge Edelman Trust Barometer 2025, en survey baseret på mere end 33.000 besvarelser i 28 lande, er hele 40% positive over for såkaldt fjendtlig aktivisme (hostile activism). Det dækker handlinger som at angribe folk online, bevidst sprede desinformation, true eller begå vold samt ødelægge ejendom. Blandt de unge (18–34 år) er andelen endnu højere: 53% – altså et flertal!
Når spillereglerne brydes
Dette er et stort problem for både retssamfund og demokrati. Vores spilleregler for beslutningstagning bliver tilsidesat, når grupper stiller sig over loven.
Det gælder drabet på CHarlie Kirk, Minnesota-drabene på Melissa og Mark Hortman samt attentatforsøget på Trump. Det gælder også, når demonstranter vælter barrierer ved Vueltaen, eller når klimademonstranter blokerer motorveje. Og selvom vi alle kan være dybt berørte af fx Israels fremfærd i Gaza, retfærdiggør det ikke, at vi tager loven i egen hånd. Ytringsfrihed og demonstrationer er naturligvis legitime – men kun når de holder sig inden for lovens rammer.
Peter Stendal
Tillidskrisen som bagtæppe
Hvorfor er accepten af fjendtlig aktivisme så stor? En nærliggende forklaring er det massive fald i tilliden til politikere, erhvervsledere og journalister. Ifølge Edelman frygter 7 ud af 10 respondenter, at disse aktører bevidst vildleder med falske udsagn eller grove overdrivelser. Det bliver nærlæggende at tænke – hvorfor skal jeg overholde spillereglerne, når vores ledere lyver?
Rapporten beskriver en udvikling over de seneste år, hvor befolkningerne er gået fra frygt til polarisering og videre til en udbredt følelse af uretfærdighed og forurettelse (grievance). Det underminerer mulighederne vores fælles samtaler og dermed vores demokratiske sammenhængskraft.
Kommunikatørernes særlige ansvar
Vi som kommunikatører kender dilemmaet: Kommunikation flytter magt, og det kan derfor være fristende at manipulere, at skabe fjendebilleder, at skarpvikle eller ikke kommentere på en sag, hvor vi har gjort i nælderne. Men når tilliden til vores ledere og institutioner er så presset, må vi som kommunikatører gentænke vores rådgivning.
Vi har et særligt ansvar for at:
- Fravælge manipulation og halve sandheder – og insistere på transparens og redelighed.
- Fravælge dæmonisering og fjendebilleder – og insistere på respektfulde samtaler.
- Udvikle kommunikations-metoder, der aktivt styrker tilliden til hinanden, vores ledere og vores fælles beslutningsprocesser – i samfundet og vores virksomheder og organisationer.
Kun sådan kan vi som faggruppe være med til at imødegå den voksende accept af fjendtlig aktivisme og sikre, at samtalen – ikke volden – fortsat er vores samfunds vigtigste redskab.
