Ny analyse: C25-toppen på LinkedIn mangler modet til at skabe engagement på trods af det er en strategi der virker
Topcheferne er tilbage på LinkedIn. Men de spiller det forkerte spil
I 2025 gik der dødvande i toppen af dansk erhvervsliv. C25-cheferne tav. Profilerne lå stille, og delemaskinen kørte på lavt blus. Det er slut nu. I 2026 er de tilbage. Flere opslag, flere følgere og endelig farvel til den dovne deleknap, hvor man bare videresender andres indhold uden at tilføje en tøddel selv.
Det lyder som en sejr. Det er det også. Lige indtil man kradser i lakken.
For LinkedIn CEO-barometeret 2026 viser et paradoks, der burde få enhver kommunikationschef til at sætte kaffen i den gale hals. Toplederne har aldrig publiceret mere. Og de har aldrig sagt mindre. Indholdet er mere poleret, mere ufarligt og mere gennemsyret af klassisk corporate newsspeak end nogensinde. Det sker stik imod den eneste dommer, der tæller på platformen. Algoritmen elsker det sårbare, det skæve og det personlige. Toplederne giver den det stik modsatte.
Fire års udvikling i ét billede. Firmasoldaten har sat sig på 99 procent af arenaen, mens Aktivisten og Mennesket bag skjorten er skrumpet til marginale greb i direktionsgangenes kommunikationsplaner.
Her er, hvad tallene fortæller. Og hvorfor de fleste topchefer vinder på trods af deres indhold, ikke på grund af det.
Frekvensen stiger, og det er det klogeste, de gør
Aktiviteten ramte historisk bund i 2025. I 2026 er skuden vendt. Antallet af indholdsejede opslag er steget 33 procent, fra 243 til 323, og den samlede produktion lander på 373 opslag i perioden. Tilsammen har C25-cheferne nu over 704.000 følgere. På fire år er følgerskaren vokset knap 180 procent.
At skrue op for frekvensen er den eneste rigtige beslutning, de kunne træffe. LinkedIn straffer tavshed med usynlighed og belønner dem, der udkommer flere gange om ugen. Novo Nordisks nytiltrådte Mike Doustdar har regnet den ud. Han er årets mest aktive med et opslag hver fjerde dag og fodrer dermed platformens umættelige sult efter dvæletid og nyt indhold.
Firmasoldaten har taget magten. 99 procent af alt
Det mest slående ved årets analyse er ensretningen. Hele 99 procent af alt indhold falder i kategorien Firmasoldaten. Regnskaber, drift, strategisk retning, konferencer. Skrevet i et sprog, der er lige så trygt som en kvartalsrapport og lige så medrivende. Årets Firmasoldat blev ISS' Kasper Fangel, der hev en pæn engagementsrate på 6,4 procent hjem på opslag om årsregnskaber og strategi.
Magtfaktoren i dansk topledelseskommunikation. ISS' Kasper Fangel vinder årets Firmasoldat med 100 procent fokus på kerneforretning, strategi og årsregnskaber. Belønningen er en engagementsrate på 6,4 procent.
Problemet er bare, at algoritmen hader den slags. Den nedprioriterer poleret firmakommunikation, og den hader især AI-skrevne virksomhedsopdateringer. Så hvordan kan cheferne alligevel trække en gennemsnitlig engagementsrate på 4,8 procent på det her indhold?
Svaret er ikke formatet. Svaret er dem selv. De vinder på ren institutionel tyngde og iboende legitimitet. Når en C25-chef poster, læser folk det, fordi det er chefen, ikke fordi opslaget er godt. De vinder på trods af indholdet. Forestil dig, hvad de kunne, hvis indholdet også var godt.
Aktivisten er død. Mennesket er en truet art
Engang blandede toplederne sig. Woke-kapitalisme, værdipolitik, samfundsdebat. Den tid er forbi. Andelen af Aktivist-opslag er styrtblødt fra over 58 procent til sølle 10 procent. Kun Vestas' Henrik Andersen tør stadig. Han vinder årets Aktivist på opslag om formueskat, EU-bureaukrati og krigen i Ukraine.
Thought leadership under afvikling. Kun 10 procent af opslagene er Aktivist-indhold i 2026. Vestas' Henrik Andersen er den sidste, der tør, og vinder kategorien på Ukraine-krigen og EU-reguleringen.
Samme triste tal gælder for Mennesket bag skjorten. Den arketype, hvor lederen tør bruge jeg-form og dele noget af sig selv, udgør også kun 10 procent. Vinderen er Trygs Johan Kirstein Brammer, der skriver på dansk og deler personlige refleksioner, blandt andet om at miste en forælder som ung.
Sjældenhedernes arketype. Trygs Johan Kirstein Brammer vinder Mennesket bag skjorten for andet år i træk ved at insistere på det nærværende, det håndholdte og det danske sprog.
Og her er det rigtige paradoks. For fjerde år i træk er det netop Mennesket bag skjorten, der skaber den suverænt højeste engagementsrate. 7,0 procent. Aktivisten skraber bunden med 2,9. Algoritmen er bygget til at elske ægthed og fejlbarlighed, og brugerne vil spejle sig i mennesker, ikke i følelseskolde institutioner. Alligevel flygter toplederne fra præcis det, der virker. De efterlader gratis, organisk rækkevidde på bordet og kalder det risikostyring.
Paradokset slået fast med syvtommersøm. Mennesket bag skjorten performer suverænt bedst med 7,0 procent, mens topledernes foretrukne roller skraber bunden. Aktivisten lander helt nede på 2,9.
Timme Bisgaard Munk
Engelsk styrer, og det visuelle er ufravigeligt
89 procent af de indholdsejede opslag er på engelsk. Publikum er blevet dybt internationalt. Og det visuelle er kongen. 79 procent af alt indhold er billeder eller collager, video holder stabilt på 17 procent, og de rene tekst- og linkopslag er stort set uddøde.
Det flugter til punkt og prikke med platformens logik. Billeder og video holder folk på skærmen og hæver dvæletiden. Links, der sender folk væk fra LinkedIn, bliver straffet, fordi de truer platformens eget annoncemarked. At cheferne lægger billeder og video direkte i feedet er en stor del af forklaringen på deres stigende synlighed.
Årets vinder: Jacob Aarup-Andersen
Kåringen af Carlsbergs CEO er kulminationen på en hybridstrategi, der virker. Han publicerer hyppigt, hver sjette dag, og leverer 31 opslag i perioden. Engagementsraten er 4,2 procent, og følgerskaren er vokset til 79.571. En stigning på 42 procent på et år.
Hvorfor virker det? Fordi han har knækket den kode, ingen andre helt tør tage til sig. Tematisk er han 100 procent Firmasoldat. Men han hælder 6,5 procent Menneske bag skjorten ind i sproget og formatet. Han står selv på billederne, han søger øjenkontakt, og han gør Carlsbergs corporate budskaber personlige. Som han selv siger i rapportens interview, skal profilen afspejle, hvem han er som leder, ikke bare være corporate kommunikation. Han har forstået den hårde lektie. Sidder man ikke selv med ved bordet og definerer sin egen fortælling, bliver man spist af maskinen.
Carlsbergs Jacob Aarup-Andersen vinder LinkedIn CEO-barometeret 2026 ved at personliggøre de corporate budskaber og levere 4,2 procent i engagement som aktiv indholdsejer.
Bundlinjen: råd til toplederen
Den danske topchef har genvundet LinkedIn i 2026. Men han står ved en skillevej mellem gammeldags PR-kontrol og de moderne sociale mediers præmisser. Vil man have det fulde udbytte, peger både Barometeret og algoritmen samme vej.
Tag skjorten lidt af. 99 procent Firmasoldat er for ensformigt og for dovent. Sæt ansigt, jeg-form og egne refleksioner ind i forretningsopdateringerne, ligesom årets vinder gør.
Hold kadencen. En gang om ugen er pænt, men platformen sulter efter mere. Den regelmæssige vane slår den ene perfekte pressemeddelelse hver gang.
Husk kommentarsporet. Rapporten måler opslag, men algoritmens nye guldgrube er den direkte dialog. Ægte thought leadership opstår ikke i elfenbenstårnet. Det opstår, når man tør svare igen.
Maskinen sidder allerede med ved bordet. Spørgsmålet er, om toplederen tør sætte sig ved siden af den, eller om han fortsætter med at sende sin pressechef i sit sted.
Træd op på ølkassen i jeg-form. Det er dig, ikke logoet, der bygger tillid. I Primetimes Tillidsbarometer rammer tilliden til "personer som mig selv" 85 %, det højeste nogensinde.
Skriv en krog i de første to linjer. LinkedIn klipper resten væk bag et "se mere", og det er kliklysten på den åbning, der afgør, hvor langt algoritmen bærer dig. Start med en påstand, en indrømmelse eller et tal. Aldrig en floskel.
Skriv natively, og hold linket ude af selve opslaget. Platformen straffer trafik, der fører væk fra den. Vil du dele en artikel, så læg linket i første kommentar.
Vær altid selv på billedet. Bland håndholdte selfies med det professionelle. Det er sådan, Jens Lund og Mads Nipper skaber nærhed, og ansigter slår grafik og logoer i feedet hver gang.
Bliv i kommentarsporet den første time. De første 60 minutters svar og dialog er det stærkeste signal til algoritmen om, at opslaget er værd at vise videre.
Drop reposting. Tag ejerskab. 87 % gør det allerede. Resten taber ræset, for et delt opslag er andres stemme, ikke din egen.
Til k-chefen:
Find toplederens egen vinkel. Bliver opslaget copy-paste fra virksomhedsprofilen, har I bygget en Firmasoldat, ikke et menneske. Ghostwrit gerne, men ghostwrit i hans eller hendes stemme, ikke i pressemeddelelsens.
Tør det personlige. Faldgruben er ikke for meget privatliv, det er for lidt. Frygten for et fejltrin koster jer den engagementsbombe, I sidder på.
Tænk i serier, ikke enkeltopslag. En genkendelig stemme over tid bygger en følgerskare. Spredte udmeldinger bygger ingenting.
Byg platformen i fredstid. En CEO-profil er virksomhedens lynafleder, men kun hvis den allerede er ladet op, når krisen indtræffer.
Sæt jer med ved bordet. Redefinerer I ikke toplederens rolle på sociale medier, gør AI-værktøjerne og den digitale tavshed det for jer. Og så er I på menuen.
Modet til en ærligere fortælling starter med at turde knappe skjorten en smule op.
