Prepper-Mette er klar

Mette Frederiksens departementschef Barbara Bertelsen er berømt for i corona-tiden at skrive en mail til sløve og uduelige embedsmænd med formuleringen "Hope is not a strategy." Hvad der blot er et andet ord for Mette og Barbaras succes opskrift på folkelig opbakning: Fear is the Only Strategy. Hun gad godt, vi var lidt mere bange, og nu ser det heldigvis ud til at ske noget farligt og uhyggeligt allesteder rundt om lille danmark. 

Lad ret være ret. Statsministerens nytårtale var skræmmende og uhyggelig god. State of The Art indenfor politisk kommunikation. Et begavet spin på tidsåndens største frygt og fare.

Vi har ikke været bange nok til at kunne lide hende for alvor

Siden de frygtsomme corona-år er det ellers gået lidt for godt for Danmark og danskerne med vores novonomics wirtschaftswunder. Vi har simpelthen ikke været bange nok til at kunne lide hende for alvor. Hun har derfor siden covid ramt danskerne og tidsånden skævt.

Hendes belæringer om vores dovenskab og pensionsalder har været en unødvendig provokation i vores rige, trygge samfund. Hendes humor-forladte, kompetent smågnavende robuste autoritære stil passer ubetinget bedst til en verden, som går helt ad helvede til.

Heldigvis er der nu helt mørkt for enden af tunnelen. Alt dette forklares diskret med bogreolen på Marienborg kontoret. Her ses den unge tysk henrettede unge modstandsmand Kim Malthe-Brunns sidste brev kombineret med Liv Duvås bog "Ned fra himlen" om velfærdsstatens kollaps. Budskabet er lysende klart og naturligvis også prepped igennem store statsminister interviews i de sidste par uger op til nytårstalen. Vi danskere er faldet ned fra himlen i et nyt europæisk helvede, som vil kræve store ofre, vi har bare ikke opdaget det endnu. Nu skal vi alle vågne og se den nye uhyggelige virkelighed i øjnene.

Prepper-populismen er født og i fuldt flor

Mette trives tydeligvis bedst og elskes mest af danskerne, når Mette beskytter os mod farlige virusser, indvandrerbander, rockere og nu de nye geopolitiske skurke fra Putin til Kina og Iran. Lad os give det et navn: Prepper-populisme. Her fusioneres klassisk populistisk retorik med krisesamfundets beredskabsmentalitet. Her transformeres "os-mod-dem" fortællingen til en overlevelsesnarrativ, hvor Mette fremstår som nationens ultimative survivalist og teknokratiske beskytter. Ved at institutionalisere en permanent krisetilstand suspenderes Mette kritik til fordel for kontinuerlig krisehåndtering, hvor Mette så bestemmer lidt mere.

I Mette Frederiksens nytårstalen ser vi prepper-populismen udfolde sig i fuld flor: Fra corona-krisen til nutidens geopolitiske trusler, bliver hver ny udfordring en platform for teknokratisk autoritær ledelse under dække af nationalt beredskab. Mette-mor bliver Prepper-mette. Mette er klar. Er vi klar? Er du klar? Klart parat: Mette er svaret.

Den geopolitiske perma-poly krise er Mettes nye corona-nedlukning

Med årets nytårstale bliver den geopolitiske perma-poly krise Mettes nye corona-nedlukning. Hun lukker ikke landet denne gang, men lukker og slukker for den gamle hyggelige trygge roligan dannevang verden. Begavet har hun ladet sig inspirere af andre succesrige politikeres succes lige nu. Frygten som politisk kapital har nemlig vist sig som en sikker vinder på tværs af vestlige demokratier fra nord til syd.

Fra Trumps MAGA-bevægelse over AFDs fremgang i Tyskland til Melonis sejr i Italien, tegner der sig et tydeligt mønster: Frygt-populisme virker, og folk elsker det. Selv Kamala Harris' "Make America Fun Again"-kampagne måtte opgive sin optimistiske tone og i stedet spille på frygten for Trump som fascist - et desperat forsøg på at bekæmpe frygt med frygt, der kun bekræfter "make fear" er det eneste game in town lige nu.

Netanyahu-modellen: Østersøen er Mettes Mellemøsten

Samtidig har Mette studeret Netanyahu-modellen indgående. Han er den ultimative mester i at transformere geopolitisk frygt til politisk overlevelse. Netanyahu har perfektioneret kunsten at konvertere regional ustabilitet til national samling - en disciplin hvor det geopolitiske trumfkort spilles igen og igen med kynisk præcision. Hans politiske karriere er en masterclass i, hvordan man holder en nation i permanent krisetilstand. Hver ny konflikt, hver ny trussel bliver omhyggeligt indrammet som endnu et bevis på, at kun han kan garantere Israels sikkerhed. 

Det er denne model - hvor geopolitiske trusler bliver til indenrigspolitisk kapital - som Mette nu forsøger at kopiere i dansk kontekst. Ligesom Netanyahu har gjort Mellemøsten til et permanent skræmmebillede, gør Mette nu det samme med Rusland, Kina og den nye verdensorden.

Østersøen er Mettes Mellemøsten. Det er en strategi, der har holdt Netanyahu ved magten gennem utallige kriser og skandaler - og måske kan den samme opskrift sikre Mette den folkelige opbakning, hun så desperat hungrer efter. Det er ihvertfald det, hun prøver med den nye prepper-Mette stil.

Hvad der er godt for Lars, er også godt for Danmark og omvendt

Lars Løkkes største politiske talent er, at han altid ser dansk politik i et dobbelt perspektiv: Hvad der er godt for Lars er også godt for Danmark og omvendt. Det klassiske eksempel er behovet for en samlende midterregering, som netop hang sammen med, at Lars Løkke skulle genopfinde sig selv med et nyt midterparti. Det har Mette tydeligvis lært noget af, hvor den opskræmte befolkning kan løse Mettes problemer som partileder, regeringsleder og EU-jobansøger på en og samme tid.

De fire grunde til Perma-poly krisen er en gigantisk vindersag for Mette Frederiksen

Perma-poly krisen er nemlig en gigantisk vindersag og framing for vores Statsminister. For det første er den virkelig som en krig, der allerede er startet og derfor ekstremt skræmmende. Hybridkrigen er allerede i gang med Bornholm som vores nye frontlinje mod øst. Den internationale orden og idealer er brudt sammen og afløst af alles kamp mod alle i en ny transaktionel bytte-bytte købmand verden. Hvor dem som kan betale får, hvad de betaler for - hverken mere eller mindre. Hvor Amerikansk overtagelse af Grønland spøger i kulissen, nu hvor det kun er den stærkes ret som tæller.

For det andet giver den geopolitiske krisetilstand et nyt demokratisk mandat og legitimitet til den nødstedte samlingsregering. Dette skaber et strategisk råderum for upopulære u-socialdemokratiske beslutninger, der nu kan indrammes som nødvendige sikkerhedspolitiske tiltag snarere end ideologiske valg og løftebrud.

For det tredje fungerer hendes europæiske makroperspektiv på den geopolitiske perma-poly krise som en sofistikeret jobansøgning til de tunge poster i EU's institutionelle hierarki. Samtidig mobiliserer krisefortællingen en dyrebar folkelig opbakning til det europæiske projekt gennem en ny sikkerhedspolitisk framing: Fra økonomisk samarbejde til sikkerhedspolitisk nødvendighed. Dette baner vejen for mere vidtgående integration - fra fælles låntagning til styrket militært samarbejde - alt sammen legitimeret gennem krisens imperativ.

For det fjerde giver den geopolitiske kriseframing en strategisk mulighed for at disciplinere de mest ambitiøse klimaaktivister . Ved at etablere et nyt hierarki af trusler, hvor den akutte sikkerhedspolitiske frygt overskygger klimakrisens mere abstrakte fremtidsscenarier, kan Mette elegant nedtone de radikale grønne omstillingskrav uden direkte konfrontation og krig med disse magtfulde grupper.

Når befolkningen frygter krig mere end klimakollaps, mister "klimakrigernes" transformative vision naturligt sin politiske slagkraft. Det er en sofistikeret demonstration af, hvordan strategisk frygtmobilisering kan omstrukturere politiske prioriteter uden åben konflikt og give Mette den tiltrængt goodwill og et pusterum på dette højspændte grønne dagsorden.

Frygtsomme danskere er en frygtlig god ide

Altså frygtsomme danskere er win-win for Mette på alle planer og i alle dimensioner. Men måske findes der et alternativ til frygtkulturens politik - en ny nordisk vej frem. Hvor Prepper-Mette ser trusler, der skal afværges gennem national isolation, kunne vi vende blikket mod Norden.

Europa er jo mere og mere i kollapset uden den amerikanske sikkerhedsparaply, det tyske eksport mirakel og endelig den billige russiske energi. En ny pan-skandinavisme, som ikke bygget på en romantiske forestillinger om fortidens vikinger, men de fælles værdier og visioner for verden kunne være et håb og et nyt fællesskab nu hvor europa kollapser. Måske ville Dronning Margrethe-den-Første -Mette som samlede hele Norden være et bedre bud end Prepper-Mette, som gør klar til EU-topjobbet for alle tilfældes skyld.