Rundspørge blandt k-chefer 2026: Rådgivning og forretning foran AI som vigtigste kompetence
Venligst udlånt af DM kommunikation.
Sofia Tøfting
Hvilke kompetencer efterspørger kommunikationschefer i 2026? DM Kommunikation har foretaget en rundspørge blandt 30 af landets kommunikationschefer om udviklingen i faget. Den viser blandt andet, at k-cheferne synes, der skal være større forretningsforståelse og mere efteruddannelse i AI, og at de forventer, at arbejdsopgaver inden for AI og PR vil fylde mere.
Sofia Tøfting
Læs hele analysen her:
Hvor skal kommunikationsfaget hen?
Og hvad er vi på vej væk fra?
Særligt tre typer arbejdsopgave topper, når k-cheferne giver deres bud i DM Kommunikations rundspørge blandt 30 k-chefer. K-cheferne er blevet spurgt til fagets udvikling, AI og fremtidens afgørende kompetencer.
I rundspørgen svarer k-cheferne, at produktion er den mindst vigtige arbejdsopgave ud af syv. Samtidig arbejder 93 procent af kommunikatører med skriftlig produktion ifølge DM Kommunikations ‘K-fagsundersøgelse 2025’.
Svaret på det umiddelbare mismatch handler om, hvilket perspektiv man har, vurderer programleder i DM Kommunikation Trein Møller.
“Som chef ligger det i ens DNA at have fokus på forandring og udvikling. De områder, som k-cheferne hepper på, er dem, hvor faget er vokset. Det viser, at de tænker, at faget udvikler sig. Men du kan jo ikke have en kommunikatør, der ikke kan skrive,” siger Trein Møller, som har beskæftiget sig med kommunikatørers arbejdsliv de sidste 15 år gennem forskellige aktiviteter, projekter og karriererådgivning.
Hun synes, at det er lige så interessant at se på, hvad k-cheferne vurderer som de top-tre vigtigste opgaver i fremtiden.
“Jeg hæfter mig i hvert fald ved, at kunstig intelligens er overgået af rådgivning og forretningsforståelse. Det er væsentligt for et fag, hvor vi taler så meget om, at kunstig intelligens er en game changer, at k-cheferne synes, at forretningsforståelsen og strategi er vigtigere,” siger hun.n.
Konsekvenser af AI
Også opgaver inden for digitalisering og kunstig intelligens vil fylde mere de kommende år for kommunikatører, vurderer k-cheferne.
Kunstig intelligens kan skrive udkast, pressemeddelelser og LinkedIn-opslag, som ofte er på et højt niveau, oplever Rune Jungberg Pedersen, som er kommunikationsdirektør i Arla Danmark.
Evnen til at skrive godt er knap så unik længere, mener han, og det skaber en ny rolle for kommunikatører.
“Pludselig kan rigtig mange kommunikere, i hvert fald sprogligt, godt. Nu handler det for kommunikatører i stedet om at være virksomhedens ‘check mark’-stempel,” siger Rune Jungberg Pedersen.
Vi kan godt diskutere, om man overhovedet skal bruge AI, siger Rune Jungberg Pedersen. Men når AI-værktøjerne findes, så bruger han dem også. Han sammenligner det med at bruge anden teknologi som biler og lommeregnere.
“Det handler i høj grad om at bruge værktøjerne rigtigt. Jeg tror ikke, at en virksomhed skal tages særligt mange gange i at glemme at faktatjekke en AI, før de bliver utroværdige,” siger han.
En bevidst brug af AI
Når det kommer til undersøgelser om AI, er de nærmest forældede, så snart de udkommer, siger Trein Møller, som derfor primært taler ud fra tendenser og indsigter frem for konkrete tal.
Men det var tydeligt i sidste års k-fagsundersøgelse, at dem, der arbejder mest med AI, er mest tydelige omkring, at det ændrer deres arbejdsliv, siger Trein Møller. Samtidig er kommunikatører med AI tættest på sig også de mest optimistiske i forhold til fagets fremtid.
“Det kunne pege på, at hvis man er bekymret for, hvad AI betyder for kommunikationsfaget, kan det skyldes, at man ikke har fået det helt ind under huden endnu,” siger Trein Møller.
Det, som Trein Møller hører og oplever, uden at have tal på det, er, at kommunikatører i dag i høj grad har en bevidst brug af AI.
“Vi er ved at være forbi den mekaniske brug af kunstig intelligens, som skaber det, flere kalder ‘AI slop’. Den bevidste brug af AI handler om, at kommunikatøren er klar over, at AI kan hjælpe uden at kunne løse opgaven,” siger Trein Møller.
Men det er samtidig vigtigt at være bevidst om sin faglige selv-varetagelse i brugen af AI, siger hun.
“Sørg for, at du ikke giver alle de opgaver, der gør dig fagligt glad, til en AI. Hvis chefen siger nej, så hiv argumentet om ‘AI slop’ op af posen,” opfordrer hun til.
Om rundspørgen
Rundspørgen er foretaget af DM Kommunikation i februar 2026 blandt 30 danske kommunikationschefer. 87% af respondenterne arbejder i organisationer med flere end 250 medarbejdere. 43% arbejder i en privat virksomhed, 43% i en offentlig institution og 13% i en organisation såsom en NGO eller interesseorganisation
Læs here undersøgelsen her:
Sofia Tøfting
