Selvfølgelig ser logoet sådan ud
Region Østdanmark har fået sit ansigt. Et abstrakt tegn til 11 millioner kroner, der skal samle to regioner og næsten tre millioner borgere under ét symbol. Det er svært at være sur på. Det er også svært at elske.

Det nye bomærke kan læses som et snefnug, en blomst eller et blåt Ø sat sammen af otte streger. Seks af dem refererer til regionens nye sundhedsråd, de to tværgående til borgeren, der møder regionen. Identiteten er udviklet af Jacob Kahlen, Martin Hansen og Jens Kajus fra Kahlen/Hansen og Jens Kajus Studio.
Et offentligt logo er sjældent et udtryk for én stærk idé. Det er summen af hundredvis af hensyn, beslutninger og ikke mindst kompromiser, der til sidst har fundet en form. Det gør opgaven langt mindre romantisk end mange andre designopgaver, men ikke mindre interessant.
Den 1. januar 2027 bliver Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark. En region med 2,78 millioner borgere, knap halvdelen af Danmarks befolkning, og et regionsråd på 47 medlemmer. Det er den organisation, et lille bomærke skal kunne bære.
Et logo til en offentlig region skal fungere på ambulancer, hospitaler, skilte, breve, apps, uniformer og digitale platforme. Det skal implementeres over flere år uden unødige omkostninger, kunne aflæses af millioner af borgere og samle to store organisationer under én identitet.
Kompromiset er selve opgaven
Det er en disciplin, hvor kompleksiteten sjældent giver plads til de store grafiske armbevægelser, designere elsker. Opgaven bliver at fjerne alt det, der kan skabe tvivl, modstand eller praktiske problemer. Derfor er succeskriteriet heller ikke nødvendigvis et logo, man forelsker sig i ved første blik. Succeskriteriet er et symbol, der kan bære en fusion, skabe genkendelighed og fungere problemfrit på tusindvis af kontaktpunkter mange år frem.
Den største bedrift ved denne type opgave ligger ofte i evnen til at få noget ekstremt komplekst til at fremstå enkelt.
Det er også i dette lys, opgaven skal vurderes. Ikke på om logoet flytter den grafiske disciplin til helt nye højder, men på om det kan fungere som fælles symbol for en organisation med næsten tre millioner borgere, tusindvis af medarbejdere og et utal af kontaktpunkter. Jo større kompleksitet, desto mindre bliver friheden til at skabe noget spektakulært. Det er en disciplin, hvor kompromiset ofte er selve designopgaven.
Når vi så taler om selve logoet, de seks sundhedsråd illustreret som små dråbeformer, piller eller blade alt efter hvordan man vælger at læse dem, så er det svært at være sur på det, men det er også svært at elske det.
Det har en mekanisk karakter. Der er noget tandhjul eller rotor over det. Noget der kan give følelsen af en stor organisation, hvor alt skal hænge sammen, fungere, bevæge sig og samtidigt være stabilt. Der er noget lidt stift og rigidt over udtrykket, som måske understreger systemet mere end tilsigtet.
Et tegn, der ikke vil forestille noget
Det er på en måde et ikke ikon. Man forstår det ikke umiddelbart, men man kan læse mange betydninger ind i det, og ofte opstår de gode historier først, når et symbol kommer ud og lever sit liv.
Sådan et lille bomærke er jo i sin natur i konkurrence med tusindvis af andre abstrakte symboler, der allerede findes og vi bliver bombarderet af. Derfor er det afgørende, at der er noget ved formen, som adskiller den fra alt det andet. Det har uden tvivl været en stor del af processen. Det skal være unikt uden at være mærkeligt. Det skal kunne betyde noget uden at betyde én bestemt ting. Det skal rumme en hel organisation uden at signalere, at én del er vigtigere end en anden. Når man har så mange interessenter omkring bordet, bliver abstraktion næsten en nødvendighed.
Det mest interessante ved logoet er måske netop, at det undgår at forestille noget bestemt. Et hjerte ville gøre omsorg til den dominerende fortælling. Et kors ville reducere regionen til sundhedsvæsenets klassiske symbol. En bygning ville pege på hospitalerne. Her er der valgt et abstrakt tegn, som kan rumme mange betydninger på én gang. Det er en klassisk identitetsstrategi, når mange fagligheder og mange interessenter skal samles under ét fælles symbol.
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har selv beskrevet logoet som mødet mellem regionen og de mennesker, den er sat i verden for at hjælpe. De seks streger er rådene, de to tværgående er borgeren. Det er en velvalgt fortælling at lægge ned over et tegn, der i forvejen kan rumme den.
Det blå Ø arver to regioner

Det gamle symbol for Region Hovedstaden samlede navn og identitet i ét H. I Region Østdanmark er symbol og ordmærke nu skilt ad. (Foto: Region Hovedstaden)
Både Region Sjælland og Region Hovedstaden byggede deres identitet op omkring et forbogstav og en blå farve. Med antydningen af et blåt Ø videreføres den logik og skaber en vis genkendelighed. Samtidig bliver Ø'et ladet med en ny fortælling om flere elementer, der mødes og forholder sig til hinanden. Ifølge regionens egen beskrivelse refererer de seks former til de seks sundhedsråd, der etableres som en del af Sundhedsreformen. Så man håber lidt antallet af de råd ikke ændrer sig alt for hurtigt.
Hvor det gamle symbol for Region Hovedstaden havde navnet og regionens identitet integreret i ét H og dermed fungerede som ét samlet tegn, er symbol og ordmærke nu adskilt. Det giver identiteten langt større fleksibilitet på tværs af de mange platforme og formater, den skal fungere på, og er designmæssigt en mere robust løsning i en digital virkelighed.
Lidt mere menneske, lidt mindre tandhjul
Hvis jeg alligevel skulle ønske mig én ting ved det lille bomærke, så ville det være lidt mere menneske og lidt mindre tandhjul. Jeg savner en smule varme. Noget der møder mig blødere end den stjerneform, når jeg tænker på det plastikarmbånd, der fremover kommer til at sidde om håndleddet på millioner af patienter på danske hospitaler. En lille gestus, der byggede en stærkere bro til mennesket bag patienten.
Havde vi i mit bureau løst opgaven, ville jeg være stolt af resultatet. Ikke nødvendigvis fordi logoet er banebrydende, men fordi jeg ved, hvilken opgave det er. Jeg ved, hvor mange hensyn der skal balanceres, hvor mange beslutningstagere der skal blive enige, og hvor stor en del af arbejdet der handler om at nå frem til noget, som ingen oplever som forkert.
I værste fald lægger de fleste slet ikke mærke til, at der er sket en forandring. Der er helt ærligt ikke sket en dramatisk forskel i samspillet mellem logo, farver og typografi. For det utrænede øje kan Region Østdanmark let flyde sammen med den identitet, mange allerede forbinder med Region Hovedstaden.

Identiteten tages gradvist i brug på blandt andet indkaldelsesbreve, hjemmesider, skilte ved hospitalerne, Regionshuset i Sorø og Regionsgården i Hillerød. Uniformer skiftes først, når de alligevel skal udskiftes.
Men ofte har identiteten eller det grafiske system langt mere liv på andre flader end i selve logoet. Jeg glæder mig til at se identiteten komme ud og leve på skilte, digitale løsninger, uniformer, ambulancer og bygninger. Jeg håber, vi får en fornemmelse af, at den bærer fornyelsen i sig og ikke kun bevaringen af det gamle.
De 11 millioner er ikke et honorar
Der har været meget fokus på prisen på 11 millioner kroner. Det er vigtigt at forstå, at beløbet ikke er et honorar til det lille designfællesskab bag identiteten. Den væsentligste udgift ligger i implementeringen. Alene udskiftningen af de gamle logoer koster syv millioner. Knap tusind skilte, omkring tusind køretøjer, tusindvis af uniformer, patientbreve, indkaldelser og digitale systemer skal opdateres over en årrække. Lars Gaardhøj kalder det selv en kæmpestor opgave, og det er svært at være uenig. Det er sandsynligvis en af de mest omfattende identitetsimplementeringer i Danmark, og det er den proces, der gør opgaven dyr.
Opgaven opstod heller ikke, fordi nogen havde lyst til et nyt logo. Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver samlet til Region Østdanmark som følge af Sundhedsreformen. Det gamle H gav ikke længere mening. Der var ganske enkelt ingen vej uden om at skabe en ny identitet.
Om ti år handler det om oplevelserne
Om fem eller ti år kommer vi formentlig ikke til at diskutere, om symbolet lignede en blomst, en stjerne eller et tandhjul. Vi kommer til at forbinde det med de oplevelser, vi har haft med regionen. Til den tid kan vi tage den op igen og evaluere om det har virket efter hensigten, mit bud er, at det har det.