Abonnér på vores nyhedsbrev

Succes! Tjek nu din e-mail

For at fuldføre abonnementet, klik på bekræftelseslinket i din indbakke. Hvis det ikke ankommer inden for 3 minutter, tjek din spam-mappe.

Ok, tak
Skal du have nye bryster?
Vi har hovedløst solgt et fælles gode til en række kyniske kommercielle aktører, som arbejder imod alt hvad vi ellers som samfund ønsker at fremme.

Skal du have nye bryster?

Nye bryster? Det var det spørgsmål, der mødte mig og mine teenagepiger mandag morgen i Metroen. Pisser vi i bukserne og på den næste generation her?

Copenhagen ROC profile image
by Copenhagen ROC

Af: Sofus Midtgaard, Iværksætterog Bestyrelsesmedlem, Dinnr, GreenKayak og Mand21

Normalt cykler vi til skole på Vesterbro, men det var slud og koldt og vi besluttede os for at tage metroen.

Blev sgu lettere paf! Er det det her vi har solgt det offentlige rum til? At vores teenage piger skal se reklamer der opfordrer til at få lavet kunstige bryster.

Fra busstoppesteder til full on gambling og plastikkirurgi

Vi startede glidebanen i 90'erne. Kan huske da vi begyndte at sælge reklamer ved busstoppestederne og på busserne. Var også modstander dengang. Nu kører der bare full on gambling og plastikkirurgi på alle kanaler.

Måske er det tid til at stoppe op og tage en debat om hvad vi ønsker for et samfund - eller har vi bare helt tabt sutten?

Overholder metroens egne regler for annoncering?

Man kan diskutere om reklamen overholder Metroens egne politik for annoncering. Metroselskabet mener selv politikken er overholdt - og mener således også at kunne vurdere at den er egnet til at vise til børn og mindreårige som den skal ifølge punkt 3.5 i deres reklamepolitik. Det er en skønssag - jeg tror der findes flere eksperter der vil bestride den påstand.

Men om den overholder Metroens egen politik eller ej er faktisk ikke min pointe. Det er selve politikken og brugen af et offentligt rum vi bør have en debat af.

Prisen for kommercialiseringen

Omsætningen på reklamer eller den samlede værdi af aftalen fremgår ikke af Metroselskabets årsrapport. Men det samlede outdoor marked bus og metro ligger i omegnen af 600 mio. på landsplan - så mon ikke metroen ligger på 50-150 mio. kr (er der nogen der kender/kan skaffe tallet? Har skrevet til Metroselskabet - de har ikke svaret endnu.).

Uanset hvad ligner det en relativt begrænset omsætning/driftsindtægt i det store billede. Så i sidste ende er det som altid et spørgsmål om prioritering. Pisser vi i bukserne og på den næste generation her?

Hvad med at reklamere for det som gøre os til større og bedre mennesker? fx kunst og Kultur?

Først tænkte jeg om det var mig der var ved at blive gammel. Men jeg tror sgu nærmere sandheden er at vi hovedløst har solgt et fælles gode til en række kyniske kommercielle aktører, som arbejder imod alt hvad vi ellers som samfund ønsker at fremme.

Lad os ændre politikken, skrue ned for reklametrykket eller gøre som Malmø og reklamere for kunst og kultur i stedet. Det ville klæde København og vores alle sammens Metro!

Copenhagen ROC profile image
af Copenhagen ROC

Subscribe to New Posts

CROC

Succes! Tjek nu din e-mail

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, tak

Læs mere