Smølferne kommer
De fleste hits er lavet på ganske få minutter. Det er svært at finde en popsang, der er sådan rigtig fantastisk, som har en origin story med at det tog 69 dage at skrive sangen. Men hvordan er det med regeringer? Det kan åbenbart tage rigtig, rigtig lang tid. Var det hele pointen? Var det rekorden Mette F gerne ville have?
Næsten alle partier har været i spil som mulige regeringspartier - en regulær alfabetsuppe af muligheder er afsøgt gennem de 69 dages forhandlinger. Der har været forhandlet indtil det halve folketing var helt blå i hovedet og nu er den her så - SMRF-regeringen. Smølferne - The Smurfs - har taget magten.
Firkløverets hemmelige logik
Man kunne have kaldt den så meget - BAMF regeringen var en mulighed. Et tegneserieagtigt lydord - men det er nok alligevel for risikabelt på den måde at love action. FRAM-regeringen har jeg også set - men mon ikke Mette Frederiksen omvendt gerne så sig fri for at være opkaldt efter et skib, der simpelthen er designet til at sidde fast i isen i 1000 dage....
Smølferne, derimod - det er lige midt i prik. Det lover hygge, nærhed, lidt sjov - en verden af genkendelse og så en klog leder i centrum - med blå hud, men klædt i rødt(!) - der kan trylle sig ud af enhver ydre fare.
Hvis du er min generation, tænker du måske at der er noget, der skurrer - der er ingen kvinder i smølfebyen udover Brigitte Bardot-smølfen Smølfine. Bimbo-associationen, kan man ikke være glad for - men den har de allerede løst på Christiansborg. For hvad kalder regeringen sig selv?
Firkløverregeringen.
Var det ikke en anden regering? Jo, det var - det var regeringen, der tog ansvar i 80erne og fik Danmark væk fra den truende økonomiske afgrund. Firkløverregeringen var bare borgerlig...så det er også underligt...
... med mindre man er ORDENTLIGT inde i smølfe-universet.
For er der mon ikke nogle firkløvere hos smølferne? Jo, det er der da - i hatten på Stormsmølf, som ikke er nogen bimbo, men i stedet en sej action-smølf med bue og pil, der kan klare sig selv... og smide Putin ud af Ukraine.
Og hvor bor hun? I en tvillingeby til smølfernes landsby hvor der kun er kvinder.
Nailed it. Firkløveret er kodet girl power!
Smølfepolitik

Med fire partier i regeringen og to støttepartier, der også skal serviceres, bliver regeringsgrundlaget i sagens natur en indviklet affære - 77 tætskrevne sider om alt mellem himmel og smølf. Vi skal være både rige og trygge og stærke og grønne og lokale og globale på samme tid. Det er ikke rekord - Lars Løkkes sidste regering, der brændte LA helt ud, havde et kompliceret dokument på 88 sider med planer for alt fra taxakørsel til atomreaktorer men omvendt kunne Mette Frederiksen i sin første regeringsperiode fatte sig i korthed og sammenfatte planen på kun 18 sider.
I denne omgang får vi over 300 initiativer på 14 områder - det er til at blive helt smølf af - men her kommer et kompakt sammendrag af hvordan livet skal være i smølfe-byerne de næste fire år. Regeringsgrundlaget skelner mellem større reformer - strukturelle tiltag, hurtige løsninger - her og nu forslag - og så alt det andet, der også lige skal med.
Der er åbenbart næsten ikke brug for strukturelle forbedringer for erhvervslivet eller for at skabe den velstand, der betaler for det hele - heldigt nok, egentlig.
Det skal være mere smølf at smølfe og vi skal omvendt smølfe smølferne sådan at vi kan beskytte os mod alt det der smølfer sig på - det gælder klimaet, børnene, AI, Putin, erhvervslivet, Ebola, fremtiden. Det skal være smølf at være smølf, simpelthen
Det mest bemærkelsesværdige i programmet er i virkeligheden at Gnavensmølf ikke er nævnt med et ord. For det er ham, der smølfer det hele.
Dummesmølf skal have smølf til at smølfe. Brillesmølf skal ikke smølfe alt for smølf. Stærksmølf skal have smølf. Men vigtigst af alt, skal vi smølfe for at Gnavensmølf kan smølfe i fred. Magten kommer i virkeligheden fra Gnavensmølf. Han har sat smølfen på smølfeområdet i en smølfealder.
Det er stor smølf i programmet. Nu må vi se hvordan der bliver smølfet. Og hvornår vi hører fra Gnavensmølf.