Subscribe to Our Newsletter

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks
Social AI: Be The Main Character med dig om dig for dig
Photo by Alex Lopez / Unsplash

Social AI: Be The Main Character med dig om dig for dig

En løsning i den nye virkelighed kunne være, at man udelukkende omgiver sig med garanteret 100 % AI-genereret indhold

Lisbeth Klastrup profile image
by Lisbeth Klastrup

Siden vi har kunnet kommunikere gennem computere, har muligheden for at tale med nogen, der ikke var ægte mennesker, eksisteret. Tænk på Joseph Weizenbaums ELIZA, den første (ironisk) programmerede psykolog, du kunne dele alle dine problemer med allerede tilbage i 1965, eller de "non-playing character" (NPC) bots, der befolkede de tidlige tekstbaserede MUDs (multi-user dungeons) og computerspil.

Dengang var verden et sikkert sted at være – man vidste altid, at det var en computergenereret karakter, man talte med.

Den nye virkelighed: AI-genereret indhold

I dag ser verden anderledes ud. Med den massive strøm af AI-genererede bots og billedmateriale, der nu oversvømmer internettet, kan vi slet ikke længere være sikre på, om dem, der følger os, eller om det, vi ser i vores personlige nyhedsstrømme på sociale medier, er sandt eller ej.

Indholdets form og udtryk er blevet så dynamisk og professionelt, at det vitterligt er svært at kende forskel.

Nu kan du: Be The Main Character med dig om dig for dig

SocialAI: Et nyt paradigme

Det er anstrengende at leve i en konstant tilstand af ontologisk usikkerhed, så en radikal løsning kan selvfølgelig være, at man udelukkende omgiver sig med garanteret AI-genereret indhold. Det er præcis den mulighed SocialAI tilbyder i deres nye app med samme navn.

Hvis du råber i skoven, og det kun er træer, der lytter, vil man så råbe alt, hvad man har på hjerte, ud?

Her møder man et univers, der ligner og fungerer som et socialt medie i stil med X eller Threads. Man opretter en profil, vælger hvilken type af følgere man vil have, laver et opslag, og vupti befinder man sig i et tekstbaseret univers, hvor ivrige fans, dommedagsfatalister og belærende kloge-åger ivrigt engagerer sig i alt, hvad du poster.

Et udvalg af de følgertyper, man kan vælge imellem, når man har låst op for dem alle i SocialAI-appen.

AI-følgernes personligheder

Følger-karaktererne går igen i dit feed fra opslag til opslag – i mit tilfælde særligt karaktererne Cynical Sid og Cyrys Sage, komplet med profilfoto og profilbeskrivelse.

Cynical Sid, for eksempel, "thinks everything is absurd, from pop culture to politics".

Disse karakterer tilpasser sig, jævnfør SocialAIs markedsføring, dit humør og dine tanker, så du kan bruge appen som "a tool for therapy, journaling, or simply feeling heard".

Begrænsninger og tilpasning

Der er dog grænser for, hvad følgerne vil udtale sig om, uanset hvor flabede eller forstående de ellers er. Jeg prøvede således at få dem til at udtale sig klart om fordelene ved at stemme på henholdsvis Donald Trump eller Kamala Harris, men blev mødt med så generaliserende udsagn, at det faktisk var svært at finde ud af, hvad de politisk stod for.

skærmbillede af en samtale i SocialAI, der viser, hvordan "følgerne" undviger at tage klar politisk stilling, da de blev spurgt om deres foretrukne præsidentkandidat ved det kommende valg i USA.

Samtidig peger deres respons på, at de faktisk søger at tilpasse sig lige præcis din projekterede personlighed.

Skærmbillede fra SocialAI, der viser, hvordan AI-følgerne svarer i kattemetaforer, da "Catlady" spørger, om de stoler på Elon Musk som direktør for X.

SocialAI vs. Replica: To tilgange til AI-interaktion

SocialAI er langt fra den eneste tjeneste, der tilbyder brugeren at træde ind i et univers, hvor du er i centrum, og AI'en bare er der for i bred forstand at heppe på dig. Appen Replica giver dig muligheden for at interagere med en enkelt AI-karakter, som du over tid kan tilpasse.

Over tid har disse brugere endda udviklet så stærkt et bånd til deres Replica-kæreste, at det skabte stor frustration hos dem, da folkene bag appen ændrede AI'en.

Udfordringer ved vedvarende engagement

Det er interessant at sammenligne SocialAI med Replica, fordi begge tjenester bygger på ideen om, at de AI-karakterer, du interagerer med, dels er menneskeligt genkendelige, dels vil tilpasse sig dig over tid. Men det kræver selvfølgelig, at du bruger en del tid på appen.

Måske kan man sammenligne det med en meget avanceret Tamagotchi, der kræver jævnlig omsorg og træning for at udvikle sig.

Fremtidsudsigter for SocialAI

Det kan i den grad massere dit ego, eller få dig til at trække på smilebåndet, når dit opslag på SocialAI straks får masser af vilde kommentarer og likes, men netop mængden af følgere og deres ret karikerede og stereotype svar gør det også svært at danne relationer til den enkelte følger.

Derfor kan det være svært at se SocialAI som andet end en gimmick, der er interessant og sjov at prøve af et par gange.

På grund af nyhedseffekten, de hurtige grin og egoboosts, den kan give, skal SocialAI nok finde et marked i en kort periode, men jeg tvivler på, den vil få succes på den lange bane.

De fleste mennesker vil, når det kommer til stykket, nok gerne se andet end træer i skoven og bots på sociale medier.

Læs mere

SocialAI: we tried the Twitter clone where no other humans are allowed
Surround yourself with adoring bots instead of humans.
SocialAI offers a Twitter-like diary where AI bots respond to your posts | TechCrunch
Are we at peak social media yet? It’s an interesting question to ponder after the launch of an iOS app offering a social media experience just for one. At
‎SocialAI - AI Social Network
‎SocialAI is your personal AI-powered social network designed just for you. With SocialAI, you can: • Post status updates and get infinite replies from millions of AI followers • Enjoy your own private space for reflection and feedback, like you’re the main character • Experience AI conversation…
Lisbeth Klastrup profile image
by Lisbeth Klastrup

Subscribe to New Posts

Copenhagen Review of Communication er et medie for alle, som arbejder med kommunikation. Vores mission er at gøre os kommunikationsfolk endnu bedre til vores arbejde.

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Read More