Subscribe to Our Newsletter

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Think Big About Small Talk

Signe Bonnén profile image
by Signe Bonnén
Think Big About Small Talk
Photo by Cristina Gottardi / Unsplash

Vi har et grundlæggende lyst til at afvise det trivielle, mens vi venter på den "rigtige" samtale. Men ny forskning viser, at vi tager fejl: Samtaler om kedelige emner er mere interessante, end vi tror. Det er på tide at genopfinde overfladen.

Det er en udbredt sygdom, at alt skal være strategisk og have et purpose. Vi leder efter dybden i alt, men glemmer, at relationer bygges i de små mellemrum. Smalltalk er sjovere, end du tror! Det fastslår et nyt videnskabeligt studie fra i år: ”Samtaler om kedelige emner er mere interessante, end vi tror”.

Hate small talk? You may enjoy that ‘dull’ chat more than you think, say researchers
Participants reported enjoying the human connection regardless of whether they thought the topic was dull

The Guardian skriver om studiet: ”Vi har en grundlæggende lyst til at afvise kedelige samtaler og smalltalk, men det betyder, at vi går glip af det energiboost og de sundhedsmæssige fordele, som samtalen og relationerne kan give.” I studiet har de bedt folk om at tale om decideret kedelige emner, og på trods af emnet var samtalen mere spændende end forventet.

APA PsycNet

Så kom i gang med at smalltalke og høst fordelene. Tænk ikke på emnet, men på selve samtalen og dynamikken mellem jer. I artiklen fra The Guardian interviewer de professor og adfærdsforsker Nicholas Epley fra Chicago Universitet. Han siger det, vi alle bør indprente os: ”Blot fordi du ved, hvor samtalen starter, så ved du ikke, hvor den ender, og det er typisk, at samtalen ender et mere interessant sted, end du forventede.”

Epley fortsætter med en pointe, der bør være musik i ørerne på enhver kommunikatør: ”Hvis samtalen er kedelig, så har du en overraskende kraft til at gøre samtalen bedre.”

Fra kedelig smalltalk til noget mere spændende

Her er de konkrete greb til at gå fra det banale til det betydningsfulde, inspireret af de klassiske feedback-loops:

  • Vejret: Det er et godt og neutralt sted at starte. Men hvis du mærker, at stemningen er til mere end blot ”Dejligt vejr i dag”, så skal du eskalere. Spørg i stedet: ”Hvordan påvirker vejret dit humør?” eller ”Hvad gør du, når vejret er sådan her?”. Gå fra det ydre til det indre.
  • Afprøv og udfordr dig selv: Giv dig selv en udfordring og se, om du kan opnå samme resultat som studiet viser. Prøv at tale med nogle af dem, du ikke plejer at tale med. Din kollega, som du tror, du ikke har noget tilfælles med, er et oplagt emne. Find ud af, hvad I har tilfælles – fortæl dem eventuelt, at du har taget en udfordring om at finde fællesnævnere. Det kan være alt fra fritidsinteresser og fodboldhold til den afgørende diskussion: Skal der kammerjunker i koldskålen?
  • Kasseassistenten: Den unge ved kassen i supermarkedet er din sociale træningsbane. Kig dem i øjnene og smil. Prøv at få smilet frem hos dem. Spørg: ”Har der været nogle søde kunder i dag?” eller ”Hvad har været din bedste oplevelse med en kunde nogensinde?”.

Det handler om at bryde den digitale autisme og genfinde det, Martin Buber kaldte "det Store Du". Smalltalk er ikke bare fyld; det er fundamentet for at være et menneske blandt mennesker.

Læg din iPhone væk. Kig op. Tal.

Lev med det.

Signe Bonnén profile image
by Signe Bonnén

Subscribe to New Posts

Copenhagen Review of Communication er et medie for alle, som arbejder med kommunikation. Vores mission er at gøre os kommunikationsfolk endnu bedre til vores arbejde.

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Read More