Endgame: Trumps “splash and attack”-strategi og Harris’ advarsler om fascisme
Budskabet fra Harris-kampagnen er her i slutspurten kort sagt skiftet fra Make America Fun Again til “Don’t Make America Fascist”. Spørgsmålet er så blot, om Kamala Harris-kampagnen taktiske skift mod det fascistiske trusselsbillede overhovedet gør fra eller til 5. november.
I slutspurten i den sjældent tætte amerikanske præsidentvalgkamp satser Trump-lejren på spektakulære events, mens Harris-kampagnen har forladt budskabet om håb til fordel for dystre advarsler om truende fascisme.
Kampen om oktober har braget løs forud for det amerikanske præsidentvalg næste tirsdag.
Oktober, den sidste kampagnemåned før vælgerne skal tale, der historisk har rummet de meget omtalte October Surprises, der dog synes at være udeblevet i denne valgkamp.
I stedet har dette valgårs oktober været måneden hvor Trump-kampagnen har lanceret sin “splash and attack”-strategi; synlighed, synlighed, synlighed i mediefladerne med opsigtsvækkende events, stunts og udtalelser.
Ved siden af alle de mindre medieegnede konventionelle kampagneaktiviteter, har Trump vendt burgere på en McDonalds-restaurant og han har holdt et meget omtalt rally med Elon Musk.
Og senest har hans kampagne afviklet et seks timers maraton-event på vælgermæssig udebane i ikoniske Madison Square Garden i stensikre demokratiske New York City.
Et celebrity-spækket event der tro mod kampagne-modus kastede sensationelle og kontroversielle citater af sig. Fra scenen blev det bl.a. ytret, at Kamala Harris er djævlen selv, og at Puerto Rico er en flydende ø af affald. Så er omtalen ligesom sikret.
Det var “et afsluttende karneval af beklagelser, kvindehad og racisme”, som New York Times beskrev spektaklet.
De airtime-garanterede kampagnetiltag er samtidig affyringsramper for budskaber med mørk undergangspatos. USA er nu et besat område, lød det fx fra Trump i Madison Square Garden.
Men frygt ej. Befrielsen kommer 5. november, når Trump har vundet valget, må vi forstå.
Taktisk skift mod anklager om fascisme
Trump-kampagnen er dog ikke ene om at sysle med dystopiske budskaber.
New York Times beretter fra Harris-lejren, at der er voksende tiltro til effekten af at beskrive Trump som en fascist in spe: en autoritær og udemokratisk skikkelse, der angiveligt har rost Hitler.
En beskrivelse som bl.a. John Kelly, Trumps tidligere stabschef i Det Hvide Hus, har tegnet af sin tidligere chef.
De harske anklager om fascisme eller i det mindste fascistiske tilbøjeligheder markerer samtidig et dramatisk skift i tonen fra Harris-kampagnen. Begyndelsen på Kamala Harris’ kandidatur var nemlig kendetegnet ved et håb og en optimisme, der kan sammenfattes under parolen “Make America Fun Again”.
En kalkuleret positiv kontrast til de vrede og underskudsramte dommedags-budskaber fra Trump-lejren, der nu er afløst af en pegende finger mod mørke, fascistiske skyer, der trækker over USA.
Der var således også alvorstung symbolik over denne uges Harris-rally på præcis samme sted i Washington DC, hvor Trump den 6. januar 2021 holdt sin famøse tale forud for MAGA-støtternes storm på kongressen.
I sig selv en lille genistreg der sikrede Harris-kampagnen tiltrængt airtime
I samme åndedrag har Kamala Harris lanceret en politisk todo-liste, som kontrast til Trumps angivelige fjende-liste over modstandere, og folk han slet og ret er sur på, og som han truer med at komme efter og sætte i fængsel, når/hvis han bliver valgt.
https://www.instagram.com/kamalaharris/p/DBhgu5Wsv5t/
En kontrast mellem politik og personligt nag.
Budskabet fra Harris-kampagnen er her i slutspurten kort sagt skiftet fra Make America Fun Again til “Don’t Make America Fascist”.
Analytiker: Harris havde aldrig en chance
Spørgsmålet er så blot, om Kamala Harris-kampagnen taktiske skift mod det fascistiske trusselsbillede overhovedet gør fra eller til 5. november.
Nej, siger Megan Gibson i en analyse hos New Statesman.
Hun konkluderer, at Harris aldrig har haft en chance for at vinde. Årsagen er ganske enkel: tid.
De omkring 100 dage Harris har haft til rådighed for at køre sig selv i stilling, rejse de nødvendige penge og stable et effektivt kampagneapperat på benene, er simpelthen for lidt, mener Gibson.
“Der var ingen måde, at Harris - eller nogen anden kandidat - kunne tænkes at have gjort alt dette i et præsidentvalg så tæt som dette”, skriver hun.
Så selvom al intern kritik af Harris hos demokraterne øjeblikkelig forstummede, da Biden trak sig, og Harris med fuld opbakning blev båret frem af en enorm hype og en eksplosiv pengeindsamling i ugerne efter, så rækker det ikke, lyder Gibsons analyse.
Joe Biden og hans rådgivere tøvede ganske enkelt for længe med at træffe den uundgåelige beslutning. Dermed frarøvede de Kamala Harris det, hendes kandidatur havde allermest brug for: Dyrebar tid.
