Af Sara Redin, partner i Bloom Digital

"Han har jo ikke noget tøj på," siger den lille dreng i Kejserens nye klæder. For kejseren er det den ultimative ydmygelse, at alle kan se, hvordan han har ladet sig forføre af de bedrageriske skræddere i en sådan grad, at han selv tror, at han går rundt i det flotteste skrud.

Med AI-assistenternes indtog i samarbejdet og samspillet mellem kolleger, mellem jobsøgere og arbejdsgivere og mellem sælgere og kunder ændrer forudsætningerne for dialogen sig. Den nye skrædder, i form af AI-assistenten, både roser os og hjælper os med at producere de artefakter, vi bruger i interaktionen med hinanden.

I en presset hverdag, og med ledelser der dikterer, at vi skal bruge AI til at blive mere effektive, er det nemt at lade sig forføre. For assistenten er skråsikker, fremstår velfunderet i sin syntese af de data og oplysninger, vi har givet den, og leverer det pænt og ordentligt. Den bliver ikke sur, men roser og opmuntrer os, medmindre vi beder den lade være.

Resultatet kan være virkelig godt, men det kan også blive AI-slop: indhold, der virker ordentligt, men som stiller store krav til, at modtageren selv sorterer i budskaberne, fordi de ikke er blevet ordentligt kurateret af afsenderen.

Det er ubehageligt og akavet, når det sker. For eksempel:

•    I den lange, upersonlige mail, der opsummerer et møde eller skitserer en alt for omfattende agenda, hvor flere af punkterne viser sig at være uvedkommende, men som mødedeltagerne alligevel bruger tid på at forholde sig til.

•    I den for lange PowerPoint-præsentation, hvor oplægsholderen undervejs ender med at gentage de samme pointer, fordi den samme udfordring er beskrevet flere gange, bare med forskellige ord.

•    I præsentationen, hvor der undervejs dukker slides op, som ingen kan forstå eller forklare, fordi indholdet er genereret af en AI-assistent og ikke er blevet gennemgået, inden det blev sendt af sted.

•    I præsentationen af et tilbud, en projektplan eller et budget, som den ansvarlige afsender slet ikke kan forklare på pitchmødet.

Det er pinligt, men frem for alt er det spild af tid for de involverede. Det var heller aldrig nogens intention at spilde andres tid eller afspore et samarbejde. Så hvad bør vi gøre for at undgå det?

Et nyt udgangspunkt kræver en ny måde at arbejde på

I gamle dage startede meget indholdsproduktion med, at vi lavede en kopi af et tidligere dokument. Det kunne være sidste uges statusrapport, det seneste kundetilbud eller den seneste nyhedsmail. Måske var noget af forarbejdet udført af en (junior)kollega, og så havde vi et udkast at arbejde videre med. Det gav et bestemt sæt velkendte udfordringer, som vi også havde udviklet processer til at omgå.

I dag kan AI-assistenten udføre det samme forberedelsesarbejde og en del mere. Udfordringen for vidensarbejderen bliver derfor ikke blot at tage materialet og justere det, men at tage ejerskab over det. Og det kræver, at vi justerer vores måde at arbejde på. Hvis vi skal undgå AI-slop, skal vi blive gode til at se igennem AI'ens polerede overflade.

Når formen er overbevisende, bliver det sværere at spotte tanketorskene

Den overbevisende form, som meget AI-genereret indhold har, kan forvirre vores kritiske blik. Vi har nemmere ved at genkende og kalde en tanketorsk fra os selv eller en kollega end dem, AI-assistenten har pakket pænt ind. De arbejdsgreb mange af os har vænnet os til at bruge fungerer heller ikke rigtig i den nye virkelighed:

80 %-reglen kortslutter. Vi har lært at arbejde efter 80 %-reglen og aflevere godt nok frem for perfekt. Det er sådan set en god regel, der understøtter fremdrift og samarbejde om beslutninger frem for overtænkning. Men hvornår når vi 80 %, når vi arbejder med en AI-assistent? Er det, når udkastet står rent og pænt? Når afsenderen har gennemlæst, forstået og godkendt det hele? Eller når en kollega også har sanity-checket det?

Vi tør ikke slette. AI'en kan holde flere ting i hovedet end os. Så vi beholder det, vi ikke selv ville have tænkt på, og giver os måske ikke tid nok til at overveje, om alt indholdet nu også giver mening i forhold til, hvor vi og vores modtagere er i processen. AI'ens pænt indpakkede tanketorsk ender med at stjæle opmærksomheden, og vi spotter den ikke, fordi vi ikke selv har lavet den.

Mere er ikke bedre. Hvorfor ikke levere mere, hvis vi kan? Det er et validt spørgsmål, men vi skal huske, at dem, vi samarbejder med, ikke kan nå at læse, forstå og diskutere mere i den afsatte tid, bare fordi vi kunne producere det. Med AI-assistenterne er det blevet endnu vigtigere, at vi bruger tiden på at forberede møder og diskussioner. Det gør vi ved at kuratere og gennemtænke ikke bare indholdet, men også den proces, det skal indgå i.

Tag ejerskab over budskabet!

Giv dig tid til iteration og refleksion

De enkelte trin i indholdsproduktionen går meget hurtigere med AI. Alligevel er det farligt at regne med, at vi kan gøre det, der før tog 3–4 dage, færdigt på den halve eller måske bare en tredjedel af tiden. Vidensarbejde kan nemlig ikke altid ske på bestilling. Der er brug for tid til at læse, reflektere og justere, og det går ikke hurtigere, fordi det er blevet nemmere at formulere indhold. Vi kan formentlig nå mere i det tidsrum, vi ellers skulle bruge på at skrive et tilbud eller lave en projektrapport. Men det er helt sikkert godt for kvaliteten, at vi sætter den samme tid af til at forberede præsentationen, som vi ellers ville have gjort.

Husk at invitere andre kolleger end AI ind i processen

Det er fristende at gøre det hele sammen med AI-assistenten. Han er jo altid på arbejde, når vi har brug for det. Men med en organisk kollega på medhør får vi andre vinkler og hjælp til at udpege de steder, hvor vi ellers risikerer at stå nøgne ligesom kejseren.

Brug AI til kuratering frem for produktion

AI-assistenten er også et stærkt værktøj, når vi skal gennemgå og stramme vores materiale op. Brug den for eksempel til at:

•    konsekvensrette, så ændrede forhold eller forudsætninger for opgaven slår igennem i hele materialet

•    sammenholde opgaveformulering og besvarelse: Har jeg besvaret alle punkter, mangler der noget, og er der selvmodsigelser?

•    koble dokumenter og sammenhænge til hinanden (Excel → Gantt-diagram → leveranceplan → tilbud → pitchdokument)

•    omsætte ét format til et andet og generere illustrationer

Sig det højt, når det er gået galt

Hvis vi kommer til at stå i en situation, hvor lidt for mange mennesker har set materiale, som nok skulle have haft et par iterationer mere, inden vi præsenterede det som helt vores eget, så SIG DET HØJT. Så kan publikum tage højde for det, når de modtager budskaberne.

Husk, at vi stadig er ved at lære det

Mulighederne føles lige nu uendelige, og jeg havde aldrig troet, at jeg i min levetid skulle få et værktøj, der så hurtigt kan syntetisere, beregne, korrekturlæse, konsekvensrette og præsentere mit arbejde. Men vi er stadig ved at lære det. Jo mere vi deler erfaringer, strategier for gode prompts og andre greb til at optimere AI-understøttet indholdsproduktion, jo mere lærer vi, og jo bedre kan vi bruge værktøjerne.