Subscribe to Our Newsletter

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

World PR Report - 10 takeaways

Timme Bisgaard Munk profile image
by Timme Bisgaard Munk
World PR Report - 10 takeaways

af Morten Vester Haldrup   

International Communications Consultancy Organisation (ICCO) har netop udgivet sin årlige World PR Report, der tager temperaturen på PR- og kommunikationsbranchen: hvordan landskabet ser ud, hvor branchen bevæger sig hen - og ikke mindst, hvordan den kommer derhen.

Download her:

Med perspektiver fra eksperter på tværs af branchen - og kloden - kan du dykke ned i både de udfordringer, potentialer og prioriteter, der lige nu præger perspektiverne hos branchens C-level.

Hvis du ikke har tid til at læse hele rapporten, kan du finde et kort udpluk af nogle af rapportens kerneindsigter nedenfor:

  • AI fastholder fokus: Det er nok ikke nogen overraskelse, at AI fortsætter med at transformere branchen: 74% svarer, at de allerede bruger AI-værktøjer i deres arbejde, og 47% ser brugen af AI som den vigtigste færdighed i fremtiden.
  • Måling og analyse rammes mest af AI: Den teknologiske transformation af branchen vurderes til at få størst påvirkning indenfor måling og analyse af 56% af de adspurgte, efterfulgt af indholdsproduktion på 44%, som ellers har fyldt mere i AI-debatten herhjemme.
  • Tech og sundhed i vækst: De to største sektorer for vækst i branchen det forgangne år er tech (46%) og sundhed (32%), og begge vurderes også at være de vigtigste fremadrettet af hhv. 54% og 30% af de adspurgte.
  • Kunderne prioriterer omdømme: Den proaktive forbedring af ens omdømme opleves som kundernes klart største prioritet (61%), og det er bemærkelsesværdigt højere end øget salg, der er nummer to på listen (på 46%).
  • Strategi og omdømme fremtidens ydelser: Behovet for at beskytte sit omdømme afspejles også i de forventede vækstområder, hvor strategic consulting (38%) og corporate reputation (37%) ses som kerneydelser i en omskiftelig tid.
  • Udfordring med fastholdelse af talent: Generelt oplever branchen et fald i udbuddet af talent, og samtidig oplever 51% af de adspurgte fastholdelse af talent som en stor udfordring. 
  • Behov for ny rekrutteringsstrategi: Langt størstedelen (62%) rekrutterer samtidig stadig primært fra konkurrenter, men faldet i mængden af talent og forventningerne til komplekse sektorer som tech og sundhed bør være anledning til at se til andre sektorer for fremtidens medarbejdere.
  • Den grønne dagsorden stadig efterspurgt: Bæredygtighed og miljø vurderes af 59% af de adspurgte stadig som det mest sandsynlige social issue, som kunderne ønsker at prioritere - markant over diversitet og social inklusion som nummer to på 28%.
  • Etik i udvikling: Meget tyder på, at branchen er sit ansvar bevidst i en verden med store udfordringer foran sig: 87% ser det som bureauets rolle at fraråde kunder uetisk adfærd og 73% har takket nej til opgaver af etiske årsager.
  • Misinformation er den største udfordring: I tråd med det stigende fokus på etik - og ubetvivleligt også pga. fremkomsten af AI - ses misinformation som den største udfordring for branchen det kommende år af 40% af de adspurgte - skarpt efterfulgt af manglende konsekvenser for bureauer, der ikke arbejder etisk på 38%.
Timme Bisgaard Munk profile image
by Timme Bisgaard Munk

Subscribe to New Posts

Copenhagen Review of Communication er et medie for alle, som arbejder med kommunikation. Vores mission er at gøre os kommunikationsfolk endnu bedre til vores arbejde.

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Latest posts