Årets meste læste artikler fra Blæsbjergs giftige forsvar til Dødsjacking dødssynder, leverpostej filosofi og Trump troller-in-chief
Hvad var årets mest læste artikler? Ikke overraskende den giftige litterære troldekrig mellem Blæsbjerg og Mygind. Tæt efterfulgt af seriøs voksenmobning af Pernille Rosenkrantz-Theil og Bosses dødssynd af en dødsjacking. Og så var folk også optaget af den performative mand, fattig mands filosoffen Münster, leverpostej-indsmurte bøger og den sleske ChatGPT – og den nye succesrige Trump, der ruller ind som Chief Newsom.
Kim Blæsbjergs giftige forsvar på Facebook: Når forfatteren bliver hovedskurken i sin egen succes-historie
Forfatteren Kim Blæsbjerg bruger sit Facebook-opslag som strategisk krisekommunikation: Han flytter konflikten med Johanne Mygind fra det personlige til det kollektive plan og gør Cheminova-historien til alles historie.
Timme Bisgaard Munk
Når din 👍 er min 🖕Når chefen sender ❤️ og Gen Z læser 🚩
Din 👍 er min 🖕! Generationskløften har skabt et emotionelt emojis minefield på arbejdspladsen. Hvad nu? Her nogle råd og rammer.
Timme Bisgaard Munk
4 problemer med Morten Münsters leverpostejsfilosofi
Ikke-middelmådige Morten Münster argumenterer for middelmådighed. Det er en underholdende leverpostejsindsmurt bog, han har begået. Men når businesssegmentet lægger bogen til skue på hjørnet af deres skrivebord, så ihukom de 14 problemer som leverpostejsfilosofien også skaber.
Brian Due
En giftig cocktail: Om litterært tyveri, slægtsejerskab og autofiktionens grænseløshed
Efter årtiers arbejdsindsats udkom Johanne Mygind med slægtsromanen Giftig om hendes bedsteforældres liv i Lemvig. Bedstefaren var driftsleder på Cheminova-fabrikken – hovedperson i en af danmarkshistoriens største forureningsskandaler. En fantastisk slægtshistorie om skyld og skam. Bogen har kun ét problem: Historien er allerede skrevet. I Kim Blæsbjergs bestseller De bedste familier, som har opnået enhver romanforfatters drøm – at blive solgt til tv-serie.
Hvordan kan det være? Kim Blæsbjerg kendte historien, før Johanne skrev den. Johanne havde lavet en podcast om familiehistorien. Endnu mere kulørt: hun havde haft et forhold til den gifte forfatter. Kim Blæsbjerg havde interviewet hendes mor. En sand litterær skandale, hvor det er svært at bestemme, hvem der ejer historien. Hvem har stjålet eller ladet sig inspirere i dette spejlkabinet, hvor det er svært at vide, om det er kunst som stjæler fra virkeligheden, eller virkeligheden som bruger kunsten i en privat heksejagt
Timme Bisgaard Munk
De ti ting Pernille Rosenkrantz-Theil kunne have gjort – men ikke gjorde
Pernilles kampagne kollaps: Det er historien om en valgkamp, der aldrig blev kæmpet. Om en kandidat, der blev kvalt af sin egen loyalitet. Om ti ting der skulle være gjort – men aldrig blev det.
Timme Bisgaard Munk
Kolonihistoriens sorte pletter, grønlandsdokumentaren og DR på glat is
Onsdag d. 19/2 2025 er en sort og ganske usædvanlig dag i DR’s 100 år lange historie. Her rystede DR på hånden og mistede modet til at forsvare sin kritiske selvstændighed. Det skete efter stort politisk pres udefra og også efter voldsom intern debat. Men den dag besluttede nyheds- og dokumentarafdelingen i DR, at dokumentaren Grønlands hvide guld, som blev vist første gang på DR1 9/2 skulle ”afpubliceres” – dvs. fjernes fra programfladen - på grund af den offentlige kritik den mødte.
Desuden blev DR’s vellidte og kompetente chefredaktør for nyheder, Thomas Falbe, fyret med omgående virkning. Nyhedschef Sandy French forsvarede ellers først dokumentarfilmen, men vendte på en tallerken med det man efter min mening må kalde tv-historiens tyndeste argument. Hun havde aldrig set filmen og derfor pludselig fået at vide at to af filmens medvirkende, Lars Emil Johansen og Múte B. Egede, havde fået vist nogle andre grafer, end dem der var med i den endelige film. Men sagen er, at det blev de informeret om og de accepterede at deres reaktioner, blev vist. Proceduren var iflg. filmens to instruktører klart aftalt med DR, så Sandy French’s brug af dette er ude af proportioner.
Ib Bondebjerg
Kaffemødet er IKKE jobtiggeri: Læs The Missing Manual her
En manuel til alle dem som er stoppet i Novo – og alle andre der pludselig skal holde en masse kaffemøder
Hvis du er på vej til at lukke en kaffe aftale, så ved vi godt, hvordan det føles lige nu. Det er bare træls og top nederen. Tankerne kredser: "Skal jeg virkelig skrive til folk og bede om hjælp? Er det ikke bare... desperat? Pinligt? Tiggeri?
Kaffemødet er ikke desperat jobtiggeri. Det er en relation, hvor begge parter faktisk får noget ud af det. Men det føles sjældent sådan, når du sidder med den tomme LinkedIn-besked og skal trykke send.
Her er sandheden: Du tigger ikke. Du deltager i et system kaldet rotating credit – professionelt netværk, hvor vi hjælper hinanden på skift. I dag hjælper Mette dig. Om to år hjælper du Thomas. Om fem år hjælper du Mette tilbage. Systemet virker, fordi vi alle deltager. Det er det økonomer, kalder fremtidens skygge altså at vi hjælp hinanden fordi vi engang i fremtiden nok har brug for lidt hjælp.
Timme Bisgaard Munk
Det stille LinkedIn-hack : Få din kommentatorstrategi på plads
Virksomheder og professionelle kommunikatører bruger timevis på at planlægge, producere og publicere eget indhold på LinkedIn. Men det er ikke dér, den virkelige synlighed ligger. Den ligger i det store, uforløste potentiale i Quality Commenting.
Jeg lavede et lille eksperiment fra mit skrivebord: Hvad ville der ske, hvis jeg droppede mængden af opslag og kommenterede mere på andres indhold, end jeg postede mit eget? Tallene talte for sig selv.
Copenhagen ROC
AI hypen = Massive GDPR-overtrædelser
Danmark skal spare 30.000 årsværk i den offentlige sektor med hjælp fra kunstig intelligens. Men effektiviseringen går langsomt – og risikerer at ske på bekostning af borgernes datasikkerhed. Rundt om i kommuner og styrelser bruges AI-chatbots allerede i stor stil, ofte uden klare retningslinjer eller viden om GDPR. Resultatet er et digitalt kapløb, hvor ambitionerne er høje, men beskyttelsen af følsomme oplysninger halter bagefter.
Peter Svarre
ChatGPT er en slesk eftersnakkende fedterøv og falsk ven og det er et problem
Ny forskning afslører hvorfor: Folk der taler med sleske AI-chatbots bliver mere ekstreme i deres holdninger, mere selvsikre på svagt grundlag og dårligere til at forstå andre perspektiver.
Timme Bisgaard Munk
Er den performative mand det ultimative red flag? ja listepikken og pick-up artisten anno 2025
Når den traditionelle mand bliver anset for toxic, skal der alternativer på banen. Den performative mand er født -og han er ikke svær at overse i bybilledet
Manou Messmann
Når tallene er stærke, men fortællingen svigter: Novo Nordisk i kommunikationskrise
Når en virksomhed i Novo Nordisks størrelse skifter CEO, er det aldrig blot et spørgsmål om et nyt navn på døren. Det er iscenesat kommunikation. Og i dette tilfælde et skoleeksempel på, hvordan fortællingen bliver lige så vigtig som personen, og hvor timing næsten er vigtigere end ordene selv.
Martin Jagd Graeser
Dødsjackingens dødssynder
Kunsteneren og multimennesket Jørgen Leth er død. En stor kunstner hyldes nu på behørig vis i medierne og på nettet. Det er dog ikke uden mislyd. Nogle bruger hans død klamt og opportunt sorgen til at stjæle opmærksomheden og sætte fokus på dem selv. Dødsjacking kaldes det, fordi man highjacker en kendis' død til selvprofilering.
Timme Bisgaard Munk
Demokraterne har endelig fundet deres Trump troller-in-chief
Fra "we go high" til "we go drilling for oil". Demokraternes nye anti-Trump strategi er 110% dark woke trolderi. I spidsen står Californiens guvernør Gavin Newsom, som demokraternes nye Anti-Trump Troll-in-chief. Er det klogt at bekæmpe ild med ild? Degraderer det den politiske diskussion? eller river det sløret af Trumps meme-politik?
Timme Bisgaard Munk
