Big Tech efteraber Big Tobaccos berygtede playbook
Big Tobacco havde i årtier succes med at undgå regulering. Opskriften var bl.a. vildledning og udvanding. Nu forsøger Big Tech at gøre dem kunsten efter.
Gennem årtier lykkedes det Big Tobacco at forhindre regulering af rygning. Succesformlen er siden gentaget af bl.a. olieindustrien, og senest har Big Tech taget tobaksindustriens playbook til sig. Målet er at undgå statslig regulering af tech-giganternes forretningsområder. Midlerne er vildledning, fokusforskydning og udvanding.
Allerede i 1986 fastslog det amerikanske sundhedsministerium, at passiv rygning medfører kræft, hjertekarsygdomme og for tidlig død.
I den bedste af alle verdener ville denne viden øjeblikkeligt have ført til lovindgreb, der skærmede ikke-rygere fra tobaksrøg. Det var ikke tilfældet. I Danmark blev rygeloven, eller “lov om røgfrie miljøer” som den retteligt hed, fx først vedtaget i 2007.
Altså over 20 år senere.
Forklaringen på denne forsinkelse mellem erkendelse og handling skal findes i Big Tobaccos, playbook.
Denne playbook er en strategi som tobaksindustrien har fulgt siden 50’erne, hvor videnskaben først begyndte at kaste kritisk lys over de stærkt negative helbredsmæssige konsekvenser af tobaksrygning, og dermed begyndte at true tobaksindustriens kommercielle interesser.
Som forsinkelsen i op til årtier mellem videnskabelige konklusioner og politisk handling viser, har Big Tobaccos strategi været ekstremt effektiv.
På den baggrund er det ikke underligt, at Big Tobaccos playbook siden er blevet efterabet af olieindustrien i dens forsøg på at forskanse dens kommercielle interesser mod klimaindgreb.
Og derfor er det heller ikke underligt, at nu også Big Tech efteraber samme strategi i forsøget på at forskanse dens kommercielle interesser mod bl.a. regulering af AI og beskyttelse af brugernes privatliv.

Big Techs tre trin til at undgå regulering
Big Tobaccos historiske playbook består af en række taktikker, der har til formål at fjerne fokus, så tvivl og frame debatten i deres kommercielle interesse.
Taktikkerne, der er målrettet en palet af institutioner og interessenter, omfatter bl.a.:
- Videnskabelig forskning: Finansiering af forudindtaget undersøgelser for at fordreje fakta.
- Politik: Lobbyisme mod tobakskontrollove.
- Domstole: Brug af juridiske indvendinger til at forsinke eller svække regler.
- Uddannelse: Målretning mod unge for at sikre fremtidige kunder.
- Medier: Manipulering af offentlige narrativer for at beskytte deres image.
Disse taktikker har Big Tech nu om dage taget til sig, og i en amerikansk kontekst er de netop nu i spil i dels kampen om regulering af AI og beskyttelse af brugernes privatliv.
I en artikel hos ngo’en Tech Policy Press udfolder Jake Snow, der er advokat hos American Civil Liberties Union (ACLU), sidstnævnte kampplads. I striden om beskyttelse af amerikanernes digitale privatliv, står på den ene side ACLU og 55 andre organisationer, og på den anden side Big Tech ved virksomheder som Meta, Google, Amazon, Microsoft m.fl.
Jake Snow udpeger i artiklen tre trin i Big Techs strategi for, om ikke helt at undgå, så i det mindste at gøre regulering af databeskyttelse så tandløs som mulig.
Trin et: Reagér på en PR-krise med en strøm af vildledende lovforslag
I kølvandet på rapporten i 1986 om passiv rygnings skadelighed, fik røgfrie græsrodsbevægelser, til Big Techs store bekymring, momentum i den amerikanske debat. Dermed truede forretningskritisk lovgivning.
Big Tobaccos modtræk var at sætte alle sejl til at påvirke den offentlige opinion og beslutningstagere gennem frontorganisationer, lobbyisme og kampagner.
I 2025 er det Big Tech, der står overfor en PR-krise, og deres modtræk er det samme. De finansierer frontorganisationer, hyrer lobbyister og kører kampagner for at udvande kommende lovgivning, så den flugter med deres interesser.
Resultatet blev at 17 amerikanske stater i 1995 havde vedtaget ineffektiv lovgivning, som Big Tobacco begejstret kaldte “mønsterlovgivning”. Jake Snow fremhæver i den forbindelse “Virginia Indoor Clean Air Act” fra tobaksstaten Virginia, som et særligt grelt eksempel. Et typisk element i disse love var fx at fremhæve indførelsen af afsnit i lokaler, hvor der ikke måtte ryges.
De ineffektive love havde til formål at tage dampen af græsrodsbevægelsernes momentum, og det lykkedes i et vist omfang. I det mindste for en tid.
I 2025 er det Big Tech, der står overfor en PR-krise, og deres modtræk er det samme. De finansierer frontorganisationer, hyrer lobbyister og kører kampagner for at udvande kommende lovgivning, så den flugter med deres interesser.
Og igen forekommer strategien succesfuld: Ironisk nok er det atter er det lovgivning fra Virginia, Jake Snow peger på. Her har man vedtaget “Virginia Consumer Data Protection Act”, der er udarbejdet af en lobbyist fra Amazon.
Trin to: Peg på "kludetæppet"
Næste skridt for Big Tech er at kritisere lødig lovgivning i nogle amerikanske stater netop med henvisning til den udvandede lovgivning, de har fået vedtaget i andre stater. Forskellene i lovgivning fra stat til stat kalder Big Tech - ganske ligesom Big Tobacco før dem - for kludetæppet..
Big Tobacco producerede fx i sin tid debatindlæg med overskriften: “A patchwork of local laws is no way to fight smoking.”
Big Tech har således lanceret websitet “United for Privacy: Ending the Privacy Patchwork”. At gøre ende på kludetæppet betyder, hvis nogen skulle være i tvivl, at sigte efter laveste lovgivningsmæssige fællesnævner.
Trin tre: Brug preemption til at dræbe græsrodsbevægelsen
Preemption er et juridisk begreb, der kan oversættes til forrang. I en amerikansk kontekst betyder det, at føderal lovgivning forhindrer de enkelte stater i at indføre deres egen (strammere) lovgivning. Den føderale lovgivning har forrang.
Derfor har Big Tobacco gennem tiden kæmpet for at få føderal lovgivning på plads. Naturligvis samme type “mønsterlovgivning” som fx i Virginia. Det lykkedes ikke for tobaksindustrien, men det forhindrer ikke Big Tech i at forfølge samme strategi. Og det er præcis, hvad de gør.
Så vidt Big Techs ageren i den amerikanske arena. Men hvordan ser billedet ud i Danmark og EU?
Big Tech er sugardaddy for universiteter og tænketanke
Mie Oehlenschläger, der er uafhængig rådgiver om tech, kultur og etik og medlem af Etisk Råd, samt Pernille Tranberg, der er journalist og dataetisk rådgiver, udgav i 2023 rapporten Big Tech Soft Power in Denmark.
I rapporten, der afdækker Big Techs ageren i en dansk og europæisk kontekst, drager Oehlenschläger og Tranberg paralleller mellem Meta, Google, Amazon og Microsofts aktuelle strategi og Big Tobaccos playbook.
Forfatterne peger bl.a. på Big Techs fokus på universiteter og forskning samt brugen af frontorganisationer.
Som et konkret dansk eksempel nævner forfatterne bl.a. Googles støtte til tænketanken Justitia i forbindelse med lobbyarbejdet, da EU skulle vedtage lovpakken “Digital Services Act”.
“Ved at finansiere akademikere kan Big Tech fremstille sig selv som socialt ansvarlige, påvirke begivenheder og beslutninger på universiteterne og helt ned til den enkelte forsker”, skriver Oehlenschläger og Tranberg og henviser til rapporten “Big Tobacco, Big Tech, and the threat on academic integrity” af Mohamed Abdalla og Moustafa Abdalla.
"Ligesom Big Tobacco udnyttede sin finansiering og sine initiativer til at identificere akademikere, der ville være modtagelige for industriens positioner, og som til gengæld kunne bruges til at bekæmpe lovgivning og bekæmpe retssager, udnytter Big Tech sin magt og struktur på samme måde”, som forskerne selv udtrykker det.
Ved aktivt at støtte forskning kan Big Tech påvirke hvad der forskes i, og dermed også hvad der ikke bruges ressourcer på at forske i. Af Abdalla og Abdallas rapport fremgår det, at 52 pct. af de ansatte på top fire universiteter er finansieret af Big Tech.
Brugen af frontorganisationer omfatter bl.a. samarbejde med tænketanke og aktører fra civilsamfundet. I rapporten citeres Corporate Europe Observatory for at skrive: “Big Techs budskaber forstærkes af et bredt netværk af tænketanke og andre tredjeparter”.
Som et konkret dansk eksempel nævner forfatterne bl.a. Googles støtte til tænketanken Justitia i forbindelse med lobbyarbejdet, da EU skulle vedtage lovpakken “Digital Services Act”.
Støtten til tænketanke og ngo’er handler ifølge Oehlenschläger og Tranberg om bl.a. at forstærke Big Techs budskaber og opbygge troværdighed.
Big Techs “Big Tobacco Moment”
Både i amerikansk og europæisk sammenhæng spiller Big Tech altså efter Big Tobaccos berygtede playbook. Dertil kommer den helt overordnede parallel: Begge industrikompleksers produkter handler om at skabe afhængighed. En afhængighed der kan have stærkt negative konsekvenser
På indvidnivieau handler det i Big Tobaccos tilfælde om fysisk helbredsskade, mens det i Big Techs tilfælde handler om skade på brugernes mentale trivsel.
Big Tech har allerede haft sit “Big Tobacco Moment", da Facebook-whistlebloweren Frances Haugen stod frem i 2021. Hun kunne fortælle at Meta udmærket var klar over, at Instagram skadede særligt piger og unge kvinders mentale helbred.
På samfundsniveau handler Big Techs forretningsmodeller desuden om skade på selve det demokratiske fundament, jf. bl.a. Cambridge Analytica-skandalen.
I 1995 tonede tobaks-whistlebloweren Jeffrey Wigand frem på skærmen i 60 Minutes og afslørede at Big Tobacco gennem årtier udmærket havde været klar over at deres produkt var dødeligt. Det stod derfor også klart, at deres playbook havde haft til formål at forhindre at offentligheden kom frem til samme erkendelse og handlede derefter.
Big Tech har allerede haft “Big Tobacco Moment", da Facebook-whistlebloweren Frances Haugen stod frem i 2021. Hun kunne fortælle at Meta udmærket var klar over, at Instagram skadede særligt piger og unge kvinders mentale helbred. Haugen havde desuden konkrete forslag til lovgivning, der kunne afhjælpe de negative konsekvenser.
Det er bl.a. en sådan lovgivning, og al anden statslig regulering, der kan svække indtjeningen, som Big Tech vil gøre alt for at undgå.
Big Tobacco har med deres playbook vist, at selvom man i sidste ende måske ikke helt kan undgå reguleringen, så kan man i hvert fald skabe en markant forsinkelse, der kan bruges til at skovle penge ind.
Spørgsmålet er så, om Big Tech også skal have held til at forsinke den nødvendige politiske handling i årtier.