Dopamine Culture Eats Content for Breakfast
Er du allerede fristet til at scrolle ned for at se, hvad det næste er? Så velkommen i dopamin-kulturen! Du har ingen tålmodighed, og du er ikke alene.
Hvis det hele lyder lidt junkie-agtigt, er det ikke helt ved siden af. Det er en afhængighed af stimuli, som går lige i krybdyrhjernen og udløser et dopamin-fix, der gør dig glad i låget. Hjernens belønningssystemer er skræmmende primitive, men effektive. Og du vil bare have mere, så du hopper på det igen og igen....
The State of the Culture 2024 – Ted Gioia
Fra fordybelse til hjernedød
Da vi levede i den langsomme, traditionelle kultur, fordybede vi os i et maleri eller en roman og brugte masser af tid på det. Efterhånden som masse-medierne kom til, fik vi mere og mere at fordybe os i – men mindre tid til at gøre det. Og med Internettets indholdstsunami er vores tid til opmærksomhed blevet dramatisk reduceret. (Scroll ned og se hvor lidt opmærksomhedstid vi bruger)
Der har altid været forskellige bejlere til vores opmærksomhed. Traditionelt har den seriøse kunst, som kræver noget af sit publikum kæmpet med den mere letbenede underholdning.
I dag er begge slugt af »distraktionsøkonomien«, dvs. scrolling, swiping og non-stop TikTokficeret stimuli, som hverken er kunst eller underholdning og kun varer få sekunder. TikTok er et rammende navn til en kæmpeindustri, der er baseret på kortvarige stimuli, der skal gentages igen og igen. Og alle, der vil tjene penge på SoMe efterligner den.
Det er et koncept, som i princippet har evigheden for sig, for det er baseret på hjernens egen kemi, der belønner sådanne korte udbrud af distraktion, som udløser den neurokemiske dopamin, som giver os nydelse. Så vi får lyst til at gentage stimulussen igen og igen.
Det er en klassisk model for at skabe afhængighed, og nu dominerer den også kulturprodukter og de kreative økonomier. Fremtidens kulturelle fødekæde ser altså sådan ud, og den styrer de tech-platforme, som dominerer alle aspekter af vores liv: [infografik]
The State of the Culture 2024 – Ted Gioia
Afhængighed er målet, og alt designes med henblik på at låse brugerne fast i afhængighedscirklen: Platformenes scrolling og reeling interfaces optimerer dopamin-loopet, og alt hvad der kan lokke dig væk fra platformen – en nyhed eller et udefra kommende link – straffes brutalt af deres algoritmer.
Kulturel grooming
Det er ikke noget, der gør ondt, for vi blevet groomet til dopamin-kulturen gennem de sidste 500 år. Mediernes teknologiske innovationer har step-by-step formet vores bevidsthed og gjort os klar til den.
The Rise of Dopamine Culture & Cognitive Bankruptcy – Sam Matla
Den trykte æra, Her og Nu-æraen, Billedæraen og Dopamin-æraen er fire historiske epoker, hvor teknologisk innovation i kommunikationssektoren har medført et skift i kulturen som helhed.
Den trykte æra – bogtrykkerkunsten og oplysningstiden – leverede et betragteligt intellektuelt output. Det skrevne ord skabte en kultur, som fundamentalt ændrede, hvordan vi tænkte om os selv og verden og banede vej for rationalismen i den vestlige verden.
Noget af forklaringen på det er, at »the Medium is the Message«, som Marshall McLuhan engang lærte os. Dvs. den måde, som information kommer til os på, er lige så vigtig som informationen selv. Og det skrevne ord skabte som medium en rationel kultur, som var fokuseret på INDHOLD og uden pjank og pjat fremmede vores evne til at tænke nøgternt og logisk.
Med telegrafen indledte i midten af 1800-tallet Her og Nu-æraen, hvor information og kommunikation blev leveret øjeblikkeligt. Telegrafen øgede kommunikationshastigheden, og gjorde hele verden til en kontekst for nyheder. Alting kom nu alle ved. Men det var ikke noget, vi nødvendigvis skulle forstå – informationen skulle bare forbruges. Fra nu af var hurtighed, variation og volumen nøgleordene, og den tendens er fortsat og forstærket.
Med fjernsynet flytter vi fra den sprogorienterede kultur til billedkulturen. Nu handler det ikke længere om information, men om underholdning. Ingens opmærksomhed må sættes på prøve – det drejer sig om konstant stimulation gennem variation, nyhedsværdi, action og bevægelse.
En læser engagerer sig aktivt i receptionen, bedømmer informationen, analyserer teksten, læser og gen-læser i sit eget tempo. Fjernsyns-seeren underholdes passivt og er orienteret omkring visuelle stimuli i stedet for fremstillingen af en sag. Fjernsynet grundlagde den hurtige moderne kultur, som forløber for dopamin-kulturen. Bortset fra algoritmerne er TikTok og Instagram ikke kvalitativt forskellige fra fjernsynet. Der er bare tale om en evolution af mediet.
Dopamin-æraen er underholdning på stereoider. Mere af det hele - hele tiden. Løsrevet fra enhver kontekst. Her er distraktion nøgleordet – det handler om scrolling, swiping og spild af tid på hvad som helst.
Hemmeligheden bag »Det Dopaminindustrielle Kompleks« er, at det er DIG der er produktet. Du betaler ikke med dine penge, du betaler med din tid og dit mentale helbred. Og du gør det gerne, for det giver dig et rush. Derfor spreder gamification sig i dag overalt hos virksomheder og institutioner i alle sektorer.
Kulturens byrde
Mængder af anerkendt forskning har fundet evidens for, at digitalt overforbrug får vores hjerne til at skrumpe – det svækker hukommelsen, svækker evnen til at fokusere og ødelægger kognitive processer.
Silicon Valleys mest beskidte trick er den endeløse scroll, som i én uendelighed fylder sig selv op og manipulerer hjernens dopamin-belønningssystem til at blive ved og ved.
Men der er givetvis også samfundsmæssige faktorer, som ud over hjerne-hijackingen driver dopamin-kulturen. Selvom vi er hjernedøde, er vi også stressede, usikre og bange – især unge er plaget af angst. Og eskapisme er et alt for oplagt svar på den virkelighed. Samtidig er vi dog sammenlignet med for bare ti år siden blevet meget mere bevidste om problemet.
Vi ER trods alt udstyret med flere hjerner end krybdyrhjernen, så flere og flere forsøger at gøre noget ved deres digitale adfærd og få noget reelt indhold ind i tilværelsen. Velbeslåede amerikanere køber i dag digitale afvænningskurser i dyre domme, men mindre kan også gøre det. Det er ikke raketvidenskab, og de fleste kan godt identificere deres smartphone-afhængighed uden tutor.
Nogle går meget radikalt til værks og erstatter deres smartphone med en dumbphone, men de fleste nøjes med at sætte nogle regler op for distraktionerne og indhegne den digitale dopamin-kultur ved at reducere informationsflowet og sætte sig selv på en "opmærksomhedsdiæt".
Fx ved at disable notifikationer, unfollow nyheds- og mediekanaler, bruge websites- og telefonblokeringer og afinstallere meningsløse SoMe apps. Til gengæld har apps som Opal og Clearspace, der kan hjælpe folk med at få styr på deres afhængighedsproblemer, oplevet fremgang.
Ligesom træning, rygestop og slankekure er hårdt, fordi det går imod dine vaner, vil du også få abstinenser her. Men de kan lindres ved at gøre virkelig kedelige ting som at læse en bog, gå en tur, skrive en kronik, meditere, gøre ingenting og kede dig.Tantepukkel er den krumning i den nederste del af nakken, du får af for meget smartphone-kiggeri. Den kan og skal trænes væk.
Læs mere
Sam Matla
Ted Gioia
Kevin Harrington
Brent Turner
Todd Eckert
Siân Boyle
Philipp Lorenz-Spreen
Johann Hari
