En ny konges årstale

Der var mange forventninger Kongen Frederik den Tiendes første Nytårstale og det var tydeligt at journalisterne var fristet over evne til at uddele dumpe eller bestå karakterer. Kongen bestod tilsyneladende. Men i den frame har de også simplificeret alt af interesse ud af analysen. For hvad var det faktisk for en retning som H.M. Kong Frederik tog, hvilke valg traf han og hvad udelod han?

Det stod klart at Frederik tumlede lidt med at tage over efter H.M Dronning Margrethe. Han italesatte det selv klogt i starten af talen, men han forsøgte sig alligevel med Dronningens sætningskonstruktioner og klassisk dannede litterære referencer og citater – nogle mere folkelige end andre. Og måske tog han sin folkelighed lidt for givet – var danskerne virkelig mere nervøse for om han kunne tage over efter Dronningen end vi var interesserede i hvad han ville sige? Hver sin smag, men jeg synes at alle litterære bolde blev sparket til – enten direkte eller indirekte. Og også uden at det havde en selvstændig pointe. 

Man kunne med rette spørge: Var det givtigt at citere Søren Kierkegaard om filosofisk tvivl i en snak om unges mistrivsel? 

Der var dog også et par metaforiske nytænkninger som jeg smager på.

”Menneskemængden foran mig. Min familie lige bag mig” lyder for mig som ’Folket foran mig og familien (står) bag mig’.

Det er finurligt og flot. ”At låne en andens blik” er en af den slags vendinger der kan snige sig ind i sproget og potentielt gøre en forskel i den retning, Kongen ønsker. Det er forandringskommunikation. Jeg kan også godt lide ”Vores nærmeste er vores vigtigste rækværk”. Et rækværk er en god metafor for hverdagens støtte og det lyder godt sammen med ’Danmarks rygrad’

Den klassiske talemodel hedder Fisken og er opkaldt således fordi den har en start i hovedet, en krop, der udfolder budskabet og en slutning med et halevips. Kongen – og hans taleskriver – havde klogt set at det binder fint an på situationen hvor en Dronning slutter sin tid på tronen, en ny konge overtaget og en ny tid begynder. Men det der tæller er alt det ind i mellem. Det har de sikkert hygget sig med at udtænke, men det er også en meget abstrakt pointe, der nok fylder mere for dem end for folk som de er flest.

Kroppen på fisken – og talen – havde derefter nogle spændende temaer og interessante behandlinger af dem.

Unges mistrivsel

Kongen lavede en fin overgang fra den sorgløse ungdom studenterfester til den mistrivsel som også karakteriserer ungdommen. Når man ser bort fra Søren Kierkegaard-citatet, så var det et rigtigt fint afsnit, der brugte budskabet om at ”Vores nærmeste er vores vigtigste rækværk” til at tale om Kongens egne familie og det mod, der kræver at se styrke i sårbarhed. Væk var Dronningens kritik af unges brug sociale medier. Heller ikke det karakterræs, som blev rammen om mange analyser af talen, var med. 

Polarisering 

Kongen talte om polarisering som ’både-og’, hvor nuancerne forsvinder. Her præsenterede han to af de tre værdier, kan senere definerede som centrale: Tillid og medmenneskelighed – og han roste danskerne for dem.  Det ræssonerede og – blev af flere – taget som en kritik af Trumpismen i USA. I så fald, lød Kongen næsten som John F. Kennedy i hans tiltrædelsestale i 1961: 

So let us begin anew--remembering on both sides that civility is not a sign of weakness, and sincerity is always subject to proof. Let us never negotiate out of fear. But let us never fear to negotiate.

Jeg vil i hvert fald huske, ’at låne en andens blik’ for at se medmennesket før modstanderen. 

Frivillighed og arbejdsliv 

Kongen fremhævede frivillighed som et eksempel på medmenneskelighed. Han roste den forskel frivillige gør - bl.a. i Royal Run – og fremhævede at det skal give mening for alle partner. Det var en subtil balancegang mellem politiske fløje, der er blevet kritiseret for enten at frivillighed kan overtage velfærdsservice som en besparelse eller at frivillighed ikke har nogen rolle at spille fordi det er hattedame-mentalitet. Jeg synes det var en fin måde at komme ind på Royal Run uden at sport kom til at fylde for meget. 

Fra far-Frederik om unges mistrivsel over sporty-kongen i Royal Run blev Kongen også konge, når han taler om audiens. Det blev dog hurtigt til en hyldest af det brede – det lange arbejdsliv på samme arbejdsplads og elektrikeren og pædagogen som ’Danmarks rygrad’. Og her kom han omkring politik, beredskab og forsvar.

En urolig tid 

Kongen slog en fin tone an, hvor der var medfølelse til alle familier, der lider - uanset om det er palæstinensere, israelere eller andre. Og det var i talen om krigen i Ukraine, at Kong Frederik tillod sig selv at blive mere hård end ellers. Ukrainerne kæmper ’tappert’, krigen er en ’brutal påmindelse’, vi kan ’ikke tage fred for givet’, vi må ’stå fast på vores værdier’. 

Her hører man en soldat tale. Men det er ’show it, don’t tell it’ for kongen siger ikke direkte at han er frømand… Måske behøver han det ikke fordi alle ved det, måske kunne han med fordel have gjort det ligesom han gjorde som familiefar.

NATO og klodens sundhed

En urolig tid kalder på ’et fælles forsvar for frihed’ - endnu en flot vending – og det er ifølge Kongen: NATO.  Ved at mindes 75 året for NATOs oprettelse med Danmark som en af grundlæggerne får han placeret os helt centralt. Det er næsten vores idé. Og der er en fin tredeling med at det styrker Norden, styrker Europa og styrker vores fælles forsvar for frihed. Effekten er at ’NATO styrker’. Intet nævnt om stigende forsvarsudgifter der presser Danmarks rygrad, om de tab af liv militær medfører eller den usikkerhed som valget af Trump bringer i spil. 

Op til talen var jeg spændt på hvordan Kongen ville komme ind på grøn omstilling og hvilken balancegang han ville gå. Han valgte at knytte sikkerhedspolitik sammen med grøn omstilling (noget jeg har analyseret tidligere her) ved at gøre NATO til et eksempel på at vi skal stå sammen for at løse verdens konflikter – uanset om det er krig eller klima. Men Kongen nævner ikke ordet klima og vælger i stedet at kalde det ’klodens sundhed’. På den måde knytter han an til det første tema om unges mistrivsel og kommer – måske – med et nik til unge med klimaangst. I hvert fald har klimadebatten polariseret begrebet klima og en framing af klima som sundhed vil være nemmere at relatere til. Vi kan have omsorg for kloden uden at skulle tælle CO2 eller diskutere videnskab. 

Selve afsnittet er decideret lyrisk, men også en smule klichefyldt.

Når kongen siger at ”Ingen ejer himlen eller havet. Skovene eller dalene. Engene eller stjernerne”, så er det nok nogle af de store skovejere og landmænd i hans netværk, der er uenige. De ejer faktisk skovene, dalene og engene.

Der bliver spændende diskussioner om privat ejendomsret versus natur-til-låns i tronsalen… Måske en opbakning til Grøn Trepart og målet om 30% naturgenopretning i Danmark?

Kongen citerer både salmevers fra ’Op, al den ting, som Gud har gjort’ af Hans Adolph Brorson og sangtekst fra ’I morgen er det også en dag’ af Andreas Odbjerg. Hvis man læser de fulde vers bliver det tydeligt at det også er en selvironisk kommentar om kongens magt og et trøstende ord om at lyset vender tilbage, der passer fint både på mistrivsel, dystre tider og på nytår. Jeg har tidligere påpeget Kongens svære balancegang om hvilken vej vi skal i den grønne omstilling. Kong Frederik vælger en næsten Obamask ’All of the above’-strategi når han siger at ”Vi skal forfølge hver en vej, der fører i den rigtige retning. Ikke én vej ad gangen, men ad alle veje på én gang”. Det klarer skærene, men det imponerer ikke. Metaforisk fører forskellige veje jo ikke i samme retning og man kan kun gå på én.

Kongen slutter afsnittet med et fint fokus på eksisterende løsninger. Det er ikke technofix i fremtiden, det er ikke en naivt håb, det er håb med handling. Her er han fint i øjenhøjde med Greta Thunberg og den generation af unge, der kræver håb gennem klimahandling og ikke kun tomme ord – uden at han fremmedgør DI og danske eksportinteresser. 

Talens afslutning

I talens fiskestruktur vender Kongen tilbage til begyndelser og slutninger i slutningen. Han kommer omkring pligtstoffet med hilsener til familier og tak for opbakning til kroningen. Og først her kommer han ind på Sydslesvig og Grønland – ellers emner jeg ville have brugt til at gøre andre emner nærværende med hans personlige historie. Og med geopolitisk uro og intern furore om simultantolkning i folketinget, kunne en udstrakt hånd til Grønland være på sin plads.  

Med fiskens svirp med halen introducerer Kongen også en lille ny finurlighed. En opsamling af hvilke værdier, der definerer os som folk og som vi skal tage med os videre. Mere end en takketale bliver det en organizing, som vi kender det fra Obamas taler og som optegnet af Marshall Ganz i hans ’Public Narrative’. Igennem talen har Kongen vist hvordan tillid, medmenneskelighed og samhørighed er værdier der går igen i løsninger – og nu opsummerer han, at det er dem, der skal få os videre. Det er svært at være uenig i og det passer godt til indholdet i hans tale. 

Af Rune Kier Nielsen, taleskriver og forfatter til ’Klimataler – aktivistens guide til taleskrivning for en bedre fremtid’ (2021), der udkommer opdateret og oversat til foråret under navnet ’Speaking for Climate’.