Analyse

Harris 107 dage: Hun fik en håbløs hånd og spillede den dårligt

Kamala Harris' politiske selvforsvar efter 107 dages fiasko kampagne. En bog om håbløse odds, toxic Biden-loyalister og demokraternes identitetskrise som langt fra er løst endnu.

by Timme Bisgaard Munk Jakob Sand Kirk

Opdateret september 25, 2025

Harris 107 dage: Hun fik en håbløs hånd og spillede den dårligt

Harris' nye bog "107 Days" er ikke bare hendes selvforsvar. Det er også en brutal afsløring af, hvor polariseret amerikansk politik er, hvor fragmenteret demokraterne er og hvor svært det er for demokraterne at se en vej frem.

What the world saw on the campaign trail was only part of the story.

My new book is a behind-the-scenes look at my experience leading the shortest presidential campaign in modern history.

107 Days is out on September 23. I can't wait for you to read it: https://t.co/G4bkeZB4NZ pic.twitter.com/taUof0L4hs
— Kamala Harris (@KamalaHarris) July 31, 2025

Kamala Harris' politiske selvforsvar efter 107 dages fiasko. En bog om håbløse odds, toxic Biden-loyalister og demokraternes identitetskrise

Kamala Harris’ opening quotes to her book “107 Days.” pic.twitter.com/ZB26v3xHMT
— Alex Thompson (@AlexThomp) September 19, 2025

Kamala Harris' nye bog "107 Days" hedder ikke uden grund sådan. Titlen er hendes store forklaring. Hun fik kun 107 dage til at redde amerikansk demokrati fra Donald Trump. Det var alt for lidt, mener Harris, så det måtte jo gå sådan. Det lyder som en dårlig undskyldning. For Harris popularitet faldt støt efter den første opblomstring, så en længere valgkamp kunne meget vel have ført til et større nederlag. Desuden var der vel ingen, der forhindrede Harris i at forberede et eventuelt kandidatur. Hun var trods alt VP og dermed strengt taget kun et hjerteanfald fra at blive præsident eller præsidentkandidat. At Harris ikke forberedte sig, forklarer hun selv med respekt fra Biden, som hun dog mener slet ikke burde have stillet op.

Alligevel får man næsten medlidenhed med Harris, efter at have læst hendes beretning. Forestil dig at arve Bidens politiske ragnarok og få besked på, at du skal fikse det på 107 dage. Det er som at blive bedt om at reparere Titanic, mens skibet synker. På den måde lykkedes Harris forklarings-mission måske. Det var ikke kun hendes skyld.

Biden-teamet var toxiske

Harris afslører, hvordan Biden-teamets inderkreds systematisk underminerede hende i fire år. Som hun skriver: "Their thinking was zero-sum: If she's shining, he's dimmed." De gav hende "impossible, shit jobs" som immigrationskrisen. De forventede, at hun ville løse det uløselige, mens de samtidig nægtede at forsvare hende, når medierne angreb. Og når hun faktisk klarede sig godt, blev hun kritiseret for at "shine" for meget.

Det er som at blive ansat som brandmand og så få besked på, at du ikke må slukke brande, fordi det får chefen til at se dårlig ud.

Efter Bidens tvivlsomme debat mod Trump forventer Biden-loyalisterne, at Harris blindt læser deres talepunkter, mens de spørger ind til hendes loyalitet. Harris citerer i den sammenhæng sin mand for en forargelse, hun ikke selv vil lufte, men tilsyneladende deler.

Endelig giver de ikke Harris den plads hun har brug for til at føre kampagnen, hvilket viser sig allerede da Biden trækker sig og ikke vil anbefale Harris i samme offentliggørelse. Det finder Harris eget problematisk, da hun ønskede en kort og enstemmig proces, hvor alle hurtigt pegede på hende.

Biden var ikke kun gammel, han var færdig

Harris beskriver, hvordan hun så Biden falde fra hinanden på nationalt tv i den berømte og berygte debat, og det på en måde, hun aldrig havde set før. Bagefter fik hun målepunktet, der sagde "JOE BIDEN WON." Harris tænkte; "Are you kidding me?" og blødte linjen op. Men forblev klart på den loyale side, vurderer hun. For man kan ikke bortforklare det alle kunne se, men Harris kunne godt argumentere for, at Biden ville være bedre end Trump som præsident.

Harris beskriver brutalt ærligt, hvordan Biden var "frail" og "got tired." Han kunne lede landet, men han var bestemt ikke i stand til at gennemføre en kampagne, vurderer Harris. Og det stod klart lang tid for den skæbnesvangre debat, der åbenbarede det for hele verden.

Nogen burde have sagt til Biden at han ikke skulle kandidere, mener Harris, men hun mener ikke det var hendes rolle som VP. En VP skal være loyal og levere et trygt og fortroligt rum.

Trump er unfairly god til det her

En af bogens mest fascinerende dele handler om Harris' telefonopkald med Trump. Han kunne være charmerende privat ("You've done a great job") og brutal offentligt. Som Harris konkluderer: "He's a con man. He's really good at it."

Man kan ikke bebrejde Harris, at hun tabte til måske den mest talentfulde politiske manipulator i moderne amerikansk historie. Trump har skabt et helt nyt paradigme for politisk kommunikation, som ingen demokrater har knækket koden til endnu.

Men Trump havde ikke bare talent for kommunikation, der opildnede nye grupper. Han fangede samtidig emner som demokraterne ikke formåede at mobilisere; inflation, kriminalitet og tryghed. Samtidig formåede Trump at vende nogle af demokraternes og Harris' særlige minoritets emner mod dem selv.

Identitetspolitikkens paradoks

Harris følte sig fanget i identitetspolitikken.

Hun støttede transpersoners rettigheder og deres lovgivne rettigheder. Det gav anledning til Trumps mest succesfulde reklame "She is with them. He is with you". Men hun insisterer på, at hun ikke kørte det op som en mærkesag, det var Trump der mærkede hende med denne sag.

Harris foretrak Pete Buttigieg som running mate. Han var en ideel kandidat. Veteran. Klog. Charmerende. Men homoseksuel. Harris afslører dermed et brutalt dilemma: "We were already asking a lot of America: to accept a woman, a Black woman, a Black woman married to a Jewish man." Så kunne man ikke også smide en homoseksuel med i købet, vurderede Harris.

Harris var fanget i identitetspolitikkens paradoks. For meget diversitet skræmte vælgerne væk, for lidt gjorde hende til en hykler.

Timing is everything og Harris havde kun 107 dage

Som Harris skriver: "After drawing even with Trump in the polls in August and pulling ahead of him after the debate in September, by mid-October, we'd stalled out." Hun havde momentum, men ikke tid nok til at konvertere det til stemmer.

107 dage er ikke lang tid til at overbevise 330 millioner amerikanere om noget som helst - slet ikke når man starter med Bidens politiske lig om halsen, synes Harris at mene.

Men måske 107 dage ikke var problemet. Problemet var måske, at Harris ikke havde et tydeligt projekt som amerikanerne kunne se sig selv i. Som en kritiker skrev: "If you're not sure what you stand for, more time doesn't help you. It only exposes you."

Meningsmålingerne støtter heller ikke Harris teori. Efter den første opblomstring faldt Harris popularitet støt. Dermed kunne en længere valgkamp meget vel have ført til et større nederlag.

Desuden var der vel ingen, der forhindrede Harris i at forberede et eventuelt kandidatur og dermed sikre sig mere tid. Hun var trods alt VP og dermed strengt taget kun et hjerteanfald fra at blive præsident eller præsidentkandidat.

"Make America Fun Again" - den strategi der fejlede

Harris satsede på "Make America Fun Again". En strategi om at erstatte Trumps dystopi med håb og livsglæde. Det virkede ikke. Amerikanerne var ikke i humør til "brat summer". De var bekymrede for deres økonomiske fremtid og følte sig truet af masseindvandring. Bekymringer som Trump så, dyrkede og høstede. (Se seks forklaringer på Trumps sejr.)

Harris' kampagne byggede dermed på en illusion om, at vælgerne ville vælge "vibe" over deres reelle bekymringer. Som hendes eget materiale viser, handlede kampagnen mere om "hypen og viben" end om "reelle politiske løsninger." Det var præcis det modsatte af, hvad vælgerne ønskede.

Immigration og inflation - de emner hun ikke kunne tackle

Harris' bog springer elegant henover de to emner, der kostede hende valget: immigration og inflation. Hun nævner kort immigrationsarbejdet som et af Bidens "impossible, shit jobs," men erkender aldrig, at amerikanerne så hende som ansvarlig for grænsekrisen. Et sted antyder hun endda at hun gjorde det arbejde Trump snakkede om.

På inflation er hun nærmest tavs - selvom det var det emne, der bevægede flest vælgere. I stedet for at pege på hvordan hun tacklede emnet, påpeger hun at Trumps toldpolitik vil øge inflationen.

Mens Harris fokuserede på "what can be, unburdened by what has been," fokuserede amerikanske familier på, hvad der var blevet dyrere i supermarkedet og hvor mange illegale indvandrere der strømmede over grænsen.

Trump forstod dette. Harris gjorde ikke.

I am so excited to be in New York kicking off the 107 Days book tour — but my trip wouldn’t be complete without stopping by an independent bookstore.

Thank you to Liz's Book Bar for welcoming me and creating a joyful community where we share our stories. I dropped off a few… pic.twitter.com/F3gJvDeI1Q
— Kamala Harris (@KamalaHarris) September 23, 2025

Ude af trit med virkeligheden

Den fundamentale fejlvurdering af amerikanernes bekymringer viser en kandidat, der var fuldstændigt ude af trit med virkeligheden.

Harris' bog afslører hendes chokerende mangel på selvindsigt. Hun beskriver, hvordan hendes inderkreds var "confident on election night that they'd eked out a win." De havde cupcakes klar med "Madam President" toppings. Champagne på is.

Harris skriver selv: "Why were we feeling so confident in a race that had never shifted out of tossup territory?" Det er et godt spørgsmål - et spørgsmål, der afslører en kampagne fanget i sine egne ekkokamre. Sejren var aldrig hjemme, selvtilliden var en illusion båret frem af et forarget syn på modstanderen og en fejltolkning af befolkningens frustrationer. Resultatet var, at de på valgaftenen måtte pille mærkerne af Madam President-cupkagerne, trøstespise dem mens de aflyste valgfesten.

Ironisk nok befinder partiet sig tilsyneladende fortsat i samme ekkokammer. Deres håb er lysegrønt. Men de har ikke en anden strategi. Nogle mener, at republikanerne selv vil grave deres grav, og demokraterne ikke behøver sætte et alternativ op. Andre mener, at man skal finde en stærk leder, der kan samle demokraterne om en ny vision for USA. Ingen har rigtigt et svar på hvad man skal gøre her og nu.

Bogens 10 mest sprængfarlige afsløringer

1. Pete Buttigieg var Harris' førstevalg som running mate Harris afslører, at transportministeren var hendes top-valg, men hun følte, at Amerika ikke var klar til "a Black woman and a gay man" på samme billet. Buttigieg har siden afvist denne påstand.

2. Josh Shapiro var alt for ambitiøs Pennsylvania-guvernøren spurgte residencemanageren om, hvordan han kunne låne Pennsylvania-kunstnere fra Smithsonian til vice-præsidentboligen. Harris følte, han var mere interesseret i at definere rollen end i at hjælpe hende med at vinde.

3. Tim Walz skuffede i VP-debatten Harris blev irriteret over, at hendes running mate "nikkede og smilede til J.D. Vances fake bipartisanship." Hun råbte til tv-skærmen: "You're not there to make friends with the guy who is attacking your running mate." Hun fortrød måske lidt sit valg?

4. Biden kaldte Harris lige før Trump-Harris-debatten og anklagede hende for at tale dårligt om ham Minutter før den afgørende debat med Trump ringede Biden til Harris for at konfrontere hende med rygter om, at hun kritiserede ham til "powerbrokers" i Philadelphia. Harris' reaktion: "I just couldn't understand why he would call me, right now, and make it all about himself."

5. Trump vidste godt, hvordan hendes navn udtales Selvom Trump konsekvent forkert udtalte Harris' navn offentligt, sagde han det helt korrekt, da hun ringede for at indrømme nederlag. "You also have a beautiful name. I got use of that name, it's Kamala." Så det var bare et bøjlegreb.

6. Gavin Newsom ghostede Harris Da Harris ringede for at få støtte efter Bidens exit, svarede Californiens guvernør: "Hiking. Will call back." Han ringede aldrig tilbage - det eneste sted, han nævnes i hele bogen. I dag gør han sig klar som præsidentkandidat.

7. Doug Emhoff's episke udskældning af Biden-teamet Harris' mand eksploderede privat: "They hide you away for four years, give you impossible, shit jobs, don't correct the record when those tasks are mischaracterized, never fight back when you're attacked... And still, they have to ask if we're loyal?"

8. Jill Biden's desperate loyalitetstest På 4. juli-fejringen trak Jill Biden Doug Emhoff til side og krævede at vide: "Are you supporting us?" En desperat first lady, der følte sig truet.

9. Harris' rå Trump-kommentar om kønsbevis Da Trump stillede spørgsmålstegn ved hendes race, sagde Harris til sin kampagneleder: "Today he wants me to prove my race. What next? He'll say I'm not a woman and I'll need to show my vagina?"

Læs mere om Harris bog her

After '107 Days,' Kamala Harris doesn't know how to win Kritisk analyse af Harris' memoirer, der afslører kampagnefejl, Bidens forringelse og demokraternes strategiske fiaskoer. Detaljerer Harris' frustrationer med mediedækning, udfordringer med immigrationsbudskaber og hendes manglende evne til at udvikle en overbevisende økonomisk fortælling. https://www.semafor.com/article/09/22/2025/after-107-days-kamala-harris-doesnt-know-how-to-win

Harris stops biting her tongue in '107 Days,' her book about last year's campaign against Trump Omfattende gennemgang af afsløringer fra Harris' kampagnememoirer, herunder spændinger med Biden, VP-udvælgelsesprocessen og ærlige indrømmelser om kampagnefejltagelser som "The View"-optrædenen. https://edition.cnn.com/2025/09/19/politics/kamala-harris-book-joe-biden

107 Days by Kamala Harris Officiel promoveringsside for Harris' memoirer med omfattende bogturné-datoer på tværs af USA, Storbritannien og Canada, herunder udsolgte arrangementer i større byer. https://107daysbook.com/

Analyse af den amerikanske valgkamp: Make America fun again Strategisk kommunikationsanalyse, der sammenligner Harris' "glæde og håb"-budskabstilgang med Trumps frygtbaserede fortælling. Undersøger hvordan Harris forsøgte at omforme politisk diskurs omkring optimisme og normalitet versus Trumps "mærkelige" dystopiske budskaber. https://dm.dk/din-karriere/brancher/kommunikationsbranchen/vaerktoejer-til-kommunikatoerer/analyse-af-den-amerikanske-valgkamp-make-america-fun-again/

Bidens forfald og Harris' manglende førerskab banede vejen for Trump Dybdegående akademisk analyse af demokratiske kampagnefejl, der citerer nye bøger "Original Sin" og "Fight" som afslører Bidens kognitive nedgangsskjul og Harris' manglende evne til at adskille sig fra hans upopulære arv. Inkluderer vælgerdata der viser økonomiske bekymringer overgik bevarelse af demokratiet i budskaber. https://www.copenhagen-review-of-communication.com/bidens-forfald-og-harris-manglende-forerskab-banede-vejen-for-trump/

Demokraterne har endelig fundet deres Trump troller-in-chief Analyse af demokraternes nye "dark woke" anti-Trump strategi med Californiens guvernør Gavin Newsom som liberal troll-in-chief. Undersøger hans aggressive sociale medier-kampagne der mimer Trumps stil og hans potentielle rolle som 2028 præsidentkandidat. https://www.copenhagen-review-of-communication.com/demokraterne-har-endelig-fundet-deres-trump-troller-in-chief/

links $$