Subscribe to Our Newsletter

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Hvor bevæger intern kommunikation sig hen lige nu? I den rigtige retning, siger ny stor undersøgelse

Timme Bisgaard Munk profile image
by Timme Bisgaard Munk
Hvor bevæger intern kommunikation sig hen lige nu? I den rigtige retning, siger ny stor undersøgelse

Hvor står Intern Kommunikation i 2026? Svaret er at finde i ny undersøgelse fra Resonans Partners IK 26, som vi har været med til at skrive sammen med Pelle Nilsson Julie Nilsson Bour-Hil Anders Schroll og Peter Daniel Olsen.


Den er den første, den største og den eneste af sin art i mange år. Undersøgelsens vigtigste konklusion er, at disciplinen langt om længe har fået en status, der matcher dens faktiske betydning. Godt det samme. Intern kommunikation har levet et hengemt og underrated liv, ofte som en satellit til HR, og fejlagtigt reduceret til townhall meetings, banal lederkommunikationstræning og et intranet, ingen læste.

Det strategiske blik druknede i drift. Læs vores analyse af rapporten og opsamling her

De fem centrale konklusioner:

➡️ Kommunikationsfunktionen skal ind tidligere, hvis den vil have reel indflydelse

➡️ Det største kommunikationsløft ligger hos linjelederne

➡️ AI kræver fagligt lederskab, ikke kun teknisk implementering

➡️ Faget skal blive bedre til at dokumentere effekt, ikke aktivitet

➡️ Prioritering er afgørende, hvis kommunikationen ikke skal drukne

Download og læs IK 2026 rapporten her https://lnkd.in/eyudjW6C

Download og læs UK version IK 2026 herhttps://lnkd.in/eHPJYTGR

Ond, ondere, geostrategisk GEO

Ond GEO er den nye sort. Al verdens banditstater er allerede godt i gang, fra Kina over Rusland til Israel. Her er den skumle opskrift.

Hvid GEO får modellen til at citere dig. Ond GEO bygger de kilder, den citerer.

Mekanikken hedder RAG-forgiftning. Chatbotten slår op på nettet undervejs i sit svar, og du har lagt materialet, hvor den leder. Du skriver ikke propagandaen. Du skriver datakilderne.

Toplederen som content creator

AI har gjort det lettere end nogensinde at producere content. Og sværere end nogensinde at producere noget, der er værd at lytte til. Derfor kan den tydelige topleder blive en klar konkurrencefordel i B2B. Ikke som influencer, men som virksomhedens strategiske stemme i markedet. 

Tilliden holder. Opmærksomheden gør ikke

RUC's Center for Nyhedsforskning har netop udgivet Danskernes brug af nyhedsmedier 2026. 2.055 danskere, den danske del af Reuters Institute Digital News Report. Her er de fund, der faktisk rykker noget for os, der arbejder med strategisk kommunikation.

Synoptik dumper i krisestyring

Optikerkæden havde tre en halv måned og et tydeligt kulturelt varsel til at forberede sig på kritik af Ray-Ban Meta-brillen. Synoptik har fået betydelig kritik for at ville fortsætte salget af Ray-Ban Meta-brillen. Dette selvom adskillige røde lamper blinkede, og det burde stå klart, hvor følsomt emnet var.

Hvordan måler du GEO? Her to gode GEO guides til måling

To store aktører i kommunikationsbranchen har netop sat konkrete rammer for et begreb, alle taler om, men få kan måle præcist. GEO, generative engine optimization, handler om hvordan din organisation optræder i AI genererede svar. Nu findes der endelig fælles standarder for at måle det.

Værd at læse værd at vide

Stop med at tale om AGI, byg "pro-worker" AI Daron Acemoglu i Nature: jagten på generel kunstig intelligens driver ulighed. Alternativet er værktøjer der forstærker mennesker i stedet for at erstatte dem. https://www.nature.com/articles/d41586-026-02566-6

Thinking is now cheap Analogien er billig mad. Da kalorier blev gratis, holdt kroppen op med at arbejde. Nu bliver tænkning gratis, og forfatteren spørger hvad der så sker med hjernen. https://ruben.substack.com/p/thinking-is-now-cheap

De 10 største kriser i Q2 2026
PROVOKE gennemgår kvartalets kriser fra Starbucks Korea til Ryanair og Standard Chartered. Fællesnævneren er at ingen spurgte kommunikation før beslutningen blev truffet. https://www.provokemedia.com/long-reads/article/lessons-learned-from-the-top-10-crises-of-q2-2026

Identity permission som konkurrencefordel
Wharton-professor Americus Reed: opmærksomhed kan nu masseproduceres af AI, så den knappe ressource er om folk vil lade dit brand indgå i deres selvbillede. "Attention means I see you. Identity permission means I see myself in you." https://knowledge.wharton.upenn.edu/opinion/why-identity-permission-is-the-new-competitive-advantage/

Jobsøgning er blevet som dating
Fast Company om ghosting, premium-abonnementer og spray and pray. Begge parter investerer mindre, og det er blevet normen. https://www.fastcompany.com/91595782/finding-work-has-become-like-dating-thats-not-a-good-thing

En formel for din virksomheds geopolitiske eksponering HBR og McKinsey sætter tal på risikoen. Tre faktorer: hvor stor din forretning er i et land, hvor politisk på linje det land er med dit hjemland, og hvilke handelsaftaler der beskytter dig. https://hbr.org/2026/08/a-formula-for-calculating-your-companys-geopolitical-exposure

Meta forliger sagen om afhængighed
Guardian dækker forliget på omkring 17 milliarder dollars med en række amerikanske delstater om teenagere og sociale medier. En jury havde allerede fundet Meta og Google ansvarlige i marts. https://www.theguardian.com/technology/2026/aug/26/meta-social-media-addiction-trial-settlement

En guide til gode slides med AI
Otte trin hvor AI tager research og formatering, mens narrativ, visuelle valg og målgruppe forbliver menneskearbejde. Produktionstiden falder fra 20 til 7-8 timer. https://nikhil2197.substack.com/p/a-guide-to-making-good-slides-with

Fjällräven truer Sverigedemokraterne
Outdoor-mærket kræver at partiet skifter typografi. Visuel identitet som juridisk slagmark, og et af de mere håndgribelige eksempler på hvad et skriftsnit signalerer. https://www.dr.dk/nyheder/udland/fjallraven-truer-svensk-parti-i-har-stjaalet-vores-skrifttype

EU's vandmærkekrav ødelægger ikke AI-skrivning
Euractiv taler med eksperter om AI-forordningens mærkningsregler. https://www.euractiv.com/news/eus-push-for-watermarking-wont-worsen-ai-writing-experts-say/

Den rigtige måde at levere dårlige regnskabstal
HBR: kom ud tidligt frem for at vente på den officielle melding. Måden advarslen leveres på afgør om aktien bliver ved med at falde, og hvor lang snor investorerne giver dig. https://hbr.org/2026/08/the-right-way-to-deliver-bad-earnings-news

Ansøgningens kollaps
Wharton-podcast med Judd Kessler. Når alle kan generere et perfekt ansøgning, er det ingenting værd, og anbefalinger og netværk rykker op. https://knowledge.wharton.upenn.edu/podcast/this-week-in-business/the-decline-of-the-cover-letter-in-the-ai-era/

ai-job-search på GitHub Mads Lorentzens open source-projekt der kører hele ansøgningsflowet lokalt via Claude Code. Scraper Jobindex, Jobnet og LinkedIn, vurderer match, skriver CV og ansøgning i LaTeX, forbereder interview. https://github.com/MadsLorentzen/ai-job-search

PR-strategier skal skræddersyes til hver LLM
Muck Rack har analyseret 25 millioner links fra AI-svar. ChatGPT citerer i 96 procent af svarene og elsker Wikipedia, Claude citerer kun i 55 procent men med 13 kilder ad gangen og trækker på PubMed, Gemini prioriterer Reddit. https://muckrack.com/blog/different-pr-strategies-for-llms

Hvor meget af internettet er skrevet med AI Pew har kørt en halv million sider gennem analysen. Omkring 10 procent af engelsksprogede sider viser AI-spor, men blandt sider skabt efter ChatGPT er tallet over en tredjedel. Tankestregen optræder dobbelt så tit som i 2023. https://www.pewresearch.org/data-labs/2026/08/20/how-much-of-the-internet-is-written-with-ai/

Hollywood-folkene der træner AI'en til at overtage deres job
Guardian: manuskriptforfattere og instruktører tager gig-arbejde til mellem 12 og 200 dollars i timen for at træne modeller. En af dem: "I was essentially handed a shovel and asked to dig the grave of my profession." Optagedagene i LA er faldet 48 procent siden 2021. https://www.theguardian.com/technology/2026/aug/22/the-hollywood-creatives-training-ai-to-do-their-jobs

Du fik omtalen, men rubrikken er en anden
PR Daily om hvornår man må bede om en rettelse. Kun faktuelle fejl tæller. Og journalisten skrev sjældent rubrikken, det gjorde redaktøren eller SEO-folkene. https://www.prdaily.com/you-landed-the-media-hit-the-headline-isnt-what-you-expected-now-what/

Ring i stedet for at maile
Dustin Siggins argumenterer for telefonen som PR-våben. Når alle pitcher digitalt, skiller opkaldet sig ud. Yngre journalister tager den, de garvede gør ikke. https://www.prdaily.com/want-to-up-your-comms-game-phone-it-in/

God Weekend fra Copenhagen Review Of Communication

Timme Bisgaard Munk profile image
by Timme Bisgaard Munk

Subscribe to New Posts

Copenhagen Review of Communication er et medie for alle, som arbejder med kommunikation. Vores mission er at gøre os kommunikationsfolk endnu bedre til vores arbejde.

Success! Now Check Your Email

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, Thanks

Latest posts