Abonnér på vores nyhedsbrev

Succes! Tjek nu din e-mail

For at fuldføre abonnementet, klik på bekræftelseslinket i din indbakke. Hvis det ikke ankommer inden for 3 minutter, tjek din spam-mappe.

Ok, tak
Hvordan går det med implementeringen, Morten?

Hvordan går det med implementeringen, Morten?

I kender det godt, ikke? Måneder med workshops, analyser og flotte præsentationer. Strategien (det kunne fx være en ny kommunikationsstrategi e. lign) bliver afleveret. Alle klapper hinanden på ryggen. Og så… intet.

Kim Fischer profile image
by Kim Fischer

For hvordan får man det her fine dokument til rent faktisk at virke i praksis?

Din direktør har taget ejerskab i processen, der er brugt bunker af penge på et bureau, og du har været igennem adskillige møder om mål, retning og indsatser. Måske er der endda udviklet et nyt payoff, der lyder knivskarpt og moderne. det har været spændende. Der har været fokus på din afdeling fra mange sider.

Men nu står du og dine kolleger tilbage med en gigantisk opgave. Implementeringen. Det skal jo ikke bare lyde godt – det skal virke. Og samtidig skal alt det andet daglige arbejde passes. Du kigger lidt rundt på kontoret, hvor Claus snart tager på orlov i 2 måneder og Pia skal på snart på barsel. Hvem gør hvad – og hvornår? Hvordan søren skal vi komme i gang? Det hele virker pludselig ekstremt uoverskueligt.

Måske skal vi bare gøre, som vi plejer og så skifte logoet ud på sigt - når grafiker-Ditte har tid i kalenderen? Eller give opgaven til Ellen, som lige er blevet ansat som studentermedhjælper?

Det store implemeteringsparadoks

Alle elsker udviklingsfasen. Interessentanalyser, kreative processer, strategisk nytænkning, gule post-its på væggen og vilde ideer. ”Ih, det er spændende og vigtigt med alt det nye”. Men når vi når til implementeringen? Så er der paradoksalt nok ofte ingen penge og knapt så meget fokus tilbage. ”Den klarer vi selv!”

Problemet er bare, at implementeringen faktisk aldrig klarer sig selv. Det er superhårdt arbejde at sætte strøm til en ny strategi, der ligger oveni den normale daglige drift. Den kræver tid, prioritering og eksekvering – og det er netop dér, mange strategier dør.

De fleste organisationer og virksomheder er selvfølgelig ikke lavet af guld og kan ikke have konsulentbistand i huset i månedsvis. Fair nok. Men måske skal vi begynde at prioritere anderledes?

Måske skulle vi i højere grad bede konsulenterne om implementeringshjælp – også så de kan få syn for sagen i forhold til bureaukratiets mange kringelkrogede blindgyder. Og så gå lidt på kompromis med udviklingsfokuset og skære ned på workshop nummer tre eller endnu en analyse af det, vi egentlig godt ved i forvejen?

For hvad vil du helst betale for? Endnu et flot dokument og et nyt logo, der ender med at samle støv? Eller et stykke arbejde, der rent faktisk bliver til virkelighed uden to medfølgende stresssygemeldinger i din afdeling i slipstrømmen?

Kim Fischer profile image
af Kim Fischer

Subscribe to New Posts

CROC

Succes! Tjek nu din e-mail

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, tak

Læs mere