Kommunikation: Kamala Harris bygger broer – Donald Trump væver
Hvordan taler Harris og Trump udenom og undgår ubehagelige spørgsmål? Annegrethe Rasmussen kigger deres retoriske værktøjskasse efter i sømmene.
Det er ikke nyt, at politikere taler udenom, når journalister stiller besværlige spørgsmål. I USA’s præsidentvalg excellerer de to kandidater. Kamala Harris og Donald Trump, imidlertid i evnen med hver deres teknik. Harris anvender, hvad man i reklamebranchen kalder for ”bridging” og ”decoupling”, hvor man anerkender et problem, men svarer på noget andet. Trump har, siger han selv, opfundet ”væven” men dækker det bare over et andet ord med v – vrøvl?
Skrevet af: Annegrethe Rasmussen Co-founder, US Correspondent & Editor-in-Chief POV International
Mandag skete der noget opsigtsvækkende i USA set med kommunikationsbrillen på:
Kamala Harris, demokraternes præsidentkandidat, der i ugevis er blevet kritiseret for at være alt for vagtsom, alt for vag og alt for upræcis, når hun en sjælden gang lader sig interviewe i et ”rigtigt journalistisk format” (læs: ikke morgenhygge-tv og ikke venligtsindet podcast), sagde ja til at gå på konservative Fox News i et interview med Brett Baier:
Interviewet bliver sendt live direkte fra den vigtigste svingstat, Pennsylvania, onsdag i denne uge kl. 18:00 på østkysten (midnat i DK).
Harris går op i mediegear
Men ikke nok med det. Samtidig med, at Harris har sagt ja til Fox, deltog hun også i det klassiske debatprogram, 60 Minutes i sidste uge. Det er en tradition i USA, som alle præsidentkandidater har æret i mange årtier, men Trump har sagt nej tak.
Han har også nægtet at deltage i en ny præsidentdebat mod Harris, som nu koger suppe på den sag ved igen og igen at sige, at Trump “gemmer sig” og er “bange” for hende; en helt forståelig strategi, eftersom hele medieparnasset (inklusive Fox News) var enige om, at den demokratiske kandidat vandt den ene debat, der har været mellem de to kandidater.
Og hun høster da også lige nu points i de politiske magasinprogrammer i USA for at være ”modig” (en evne, der værdsættes hos vælgerne, når man kandiderer til jobbet som chef for USA’s væbnede styrker, Commander in Chief).
Så langt så godt – for Harris. Det er dog samtidig klart, at hun bestemt ikke er en mesterkommunikator, selv i venligtsindede programformater.
”Jeg vil ikke gøre tingene anderledes end Biden”
Da hun i sidste uge deltog i ABC’s vildt populære morgen tv-program, The View - som er USA’s førende morgen talkshow og det største i hele USA med ca. 2.4 millioner daglige seere i aldersgruppen 25-54, først og fremmest kvinder – fik hun et ret uskyldigt, og oplagt, spørgsmål om, hvad hun ville gøre anderledes end Biden, hvis hun blev valgt som præsident, hvortil hun svarede “there is not a thing that comes to mind.”
Samme svar på det samme spørgsmål gav hun på et andet mega-populært aftenprogram, The Late Show with Stephen Colbert, der også trækker 2.5 millioner seere i samme aldersgruppe som The View, men med lige mange mænd og kvinder og med en overvægt af lidt ældre seere, der også tenderer mod at stemme i højere grad end yngre vælgere.
Det elendige svar blev straks forvandlet til en valgvideo for Trump, eftersom Biden er en særdeles upopulær præsident, og hvis Harris gerne vil ses som en candidate of change (noget hun faktisk er lykkedes med, viser målinger), så er det dummeste, hun kan gøre at binde sig til Biden.
Man skulle jo egentlig antage, at Harris, som er blevet ”kronet” af sit parti uden at være gået igennem et opslidende primærvalg, havde alle muligheder for at designe sin egen kampagne. Men hun har i høj grad valgt at bruge Bidens og Obamas gamle garde sin kampagne, og hun har indtil videre haft en vis forkærlighed for ret vage feel good slogans som ”the care economy” og “the opportunity economy” samt hendes standard indledning i stort set alle interviews: “I grew up a middle-class kid” – uanset, hvad hun bliver spurgt om.
En teknik, der er kendt fra PR og K-branchen
Som New York Times konkluderede efter 60 Minutes interviewet:
”Her media swing showed how she often responds to uncomfortable questions by acknowledging them, yet not fully answering them … she keeps answering the question she wants, not the one that was asked … the ability to bob and weave through uncomfortable questions while remaining on message as a skill to be mastered, like the precise footing required of a carpenter navigating a high-pitched roof”.
Som en trænet tidligere statsanklager er denne form for sproglig jiu-jitsu eller akrobatik, hvor man giver et passioneret svar og tilsyneladende adresserer spørgsmålet, men i virkeligheden svarer på noget andet, typisk noget om vigtigheden af selve spørgsmålet, som man relaterer til ens egne ”værdier”, en teknik, der er kendt i PR-kredse som ”bridging” og ”decoupling”.
Som Adam Fischer fra mediafirst skriver, så er det en teknik, der anvendes i medietræning, når man skal hjælpe mennesker med at erobre kontrollen med et interview:
”Essentially, it is a way that a spokesperson can respond to a difficult or challenging question which they may not want to answer, by using a form of words to move the conversation back to the topic they really want to talk about. When it is used well, it sounds very natural and it can be difficult for most people to detect”.
Fischer understreger, at alle interviewofre bør udvikle deres egen stil, som de føler sig hjemme i, men foreslår f.eks. disse udtryk for at bygge bro til det, men gerne vil tale om – og de bruges alle i amerikansk politik:
“People have said that, but the key thing to remember is…”
“I can’t speculate on that, but what I can confirm is…”
“That’s something I will look into, but what we are concerned with now is…”
“That’s an interesting point, but I think the bigger issue is…”
“We need to confirm all the facts before we can talk in detail about that. What we do know is…
Et eksempel på teknikken fra interviewet med 60 Minutes var, da Harris blev konfronteret med et spørgsmål om at fortælle mere om sig selv til alle de vælgere, der ”stadig siger, de ikke kender dig”. I stedet for at sige noget om sig selv eller fortælle, hvordan hun ville komme i kontakt med de vælgere, sagde hun ”
Invited to enlighten the many voters who “still say they don’t know you,”I definitely need to earn their votes”. Det er et godt eksempel på, at man anerkender præmissen for spørgsmålet, men ikke giver et svar.
Metoden kan dog give bagslag. Selvom hun fortsat har en svag favoritstilling, når det gælder om at vinde præsidentvalget, kan alt for mange broer og tomme kalorier ende med et nederlag.
Donald Trumps væv
At Donald Trump, hendes modstander, ofte er ude af stand til at færdiggøre en sætning, lyver lige så stærkt, som en hest kan rende, ignorerer alle faktatjek og rask hopper rundt i selvopfundne universer samt konstant blæser på alle normer for, hvad en politiker bør sige – lige fra at kalde indvandrere for ”gift for nationens blod” (som straight ud af Mein Kampf) eller flirte med idéen om at sætte militæret ind mod ”den indre fjende” (læs: demokraterne) er en anden sag. Og nok en anden artikel værd. Men Trump har faktisk vanen tro opfundet sit eget navn for sin uortodokse kaotiske sproglige stil: Han kalder den for The Weave (væven) og det er en evne, hævder han, som hans ”sprog og litteraturkyndige venner beundrer dybt”:
“I do the weave. You know what the weave is? I’ll talk about, like, nine different things that they all come back brilliantly together. And it’s like friends of mine that are like English professors, they say: ‘It’s the most brilliant thing I’ve ever seen,’” fortalte han
ved et valgmøde i Pennsylvania i september. Og uddybede:
“But the fake news, you know what they say, ‘He rambled.’ It’s not rambling. What you do is you get off a subject to mention another little titbit, then you get back on to the subject, and you go through this and you do it for two hours, and you don’t even mispronounce one word.”
https://twitter.com/andrewschulz/status/1844101460587577525
Ikke alle køber selvsagt den forklaring. “Når Trump siger, at han væver en tråd, har han så i virkeligheden bare tabt sutten, “ spurgte Chris McGreal i The Guardian i sidste måned.
Hvis du er nysgerrig efter at læse mere om Trumps retorik og kommunikationsstil, så læs mere her i et NPR-interview med professor John McWhorter, der netop handler om The Weave, Trumps særlige, ”rambling linguistic style”.
Timme Bisgaard Munk
Timme Bisgaard Munk
