Abonnér på vores nyhedsbrev

Succes! Tjek nu din e-mail

For at fuldføre abonnementet, klik på bekræftelseslinket i din indbakke. Hvis det ikke ankommer inden for 3 minutter, tjek din spam-mappe.

Ok, tak

Mediernes mikrofonholderi = Musks magt og manipulation

Copenhagen ROC profile image
by Copenhagen ROC
Mediernes mikrofonholderi = Musks magt og manipulation
Photo by Ales Nesetril / Unsplash

Skal medierne konstant rapportere eller gå i breaking, når Elon Musk eller Donald Trump åbner munden via deres egne sociale medieplatforme X og Truth Social? Nej vel?

Af Martin Jagd Graeser, CEO & Founder, Kvantum Copenhagen

Med Donald Trumps genvalg som præsident og Elon Musks fortsatte dominans som ejer af platformen X, står vi over for en medieæra, hvor traditionelle medier bliver fanget i et spil, der manipuleres af teknologiske og politiske magthavere og deres algoritmer.

Det centrale spørgsmål er, om vi som samfund kan acceptere, at mediernes nyhedskriterier – engang skabt til at sikre objektiv og relevant dækning – nu er blevet til en algoritmisk legeplads for tech-oligarker. Når Musk og Trump udnytter mediernes vægtning af sensation, konflikt og aktualitet, bliver medierne deres ufrivillige mikrofonholdere.

Denne artikel udforsker, hvordan denne udvikling underminerer mediernes rolle som demokratiets vagthund og stiller skarpt på, hvordan danske medier risikerer at importere disse problematiske tendenser fra USAs SoMe-eksotiske medielandskab.

Nyhedskriterier som manipulationsredskaber

Musk og Trump har begge forstået, hvordan tre af de fem traditionelle nyhedskriterier – sensation, konflikt og aktualitet – kan udnyttes som en strategi til at styre nyhedsstrømmen, vel at mærke via deres egne medier og dermed deres egen kontrollerede algoritmer. Ved konstant at skabe kontroversielle udmeldinger og handlinger (via X og Truth Social), som spiller direkte ind i disse kriterier, lokker de medierne til at rapportere om deres budskaber. Dette gør, at de i praksis får gratis eksponering og en platform, der forstærker deres budskaber også ud i andre medier.

Problemet opstår, når mediernes vægtning af nyhedskriterier nærmest bliver til en algoritme i sig selv – en algoritme, som Musk og Trump allerede har manipuleret med via deres egne platforme. Konsekvensen er en situation, hvor medierne uforvarende bliver en del af deres strategiske kommunikationsmaskineri, der i bund og grund er styret af afsenderen, uden kritisk stillingtagen fra de regulerede medier. For folkedybet taler, skriver og videre deler det i Musks og Trumps egne, stiftede ekkokamre (X og Truth Social).

Medier som mikrofonholdere

Denne udvikling skaber et dystopisk og oligarkisk verdensbillede. Medierne, som skulle fungere som demokratiets vagthund og den 4. statsmagt, bliver reduceret til mikrofonholdere for to af verdens mest magtfulde mænd. Musk og Trump bruger deres sociale medieplatforme som megafoner til at sætte dagsordenen, og medierne følger efter uden at stille tilstrækkelig kritiske spørgsmål.

Det er ikke længere medierne, der styrer samtalen – det er i dette tilfælde Musk og Trump qua deres nye embeder, der sætter dagsordenen. Som en god bekendt forleden sagde, da jeg diskuterede denne problematik med ham: "Er det ikke mediernes pligt altid at rapportere, hvad den amerikanske præsident siger, skriver og gør?" Mit svar er nej. Ikke ud fra en medieoptik, der beror på to så magtfulde mænd, der udkommer med egne, (udokumenterede) holdninger via deres egne uregulerede platforme.

Fra den traditionelle medieverden, hvor man rapporterede og skrev om de udmeldinger, der kom fra officielt sted i Det Hvide Hus, til denne nye selvdefinerende og -refererende medieplatform (ejet af mændene selv) er forskellen markant. Her er budskaberne ofte skrevet fra sengen eller i frustration og vrede over en flygtig udtalelse eller en hearsay, der bliver sendt ud til millioner af modtagere, som æder budskabet råt og tager det for gode varer uden nogen form for kritisk stillingtagen. Denne form for kommunikation tager nyhedsmedierne op, bearbejder og sender ud endnu engang – medieret og legitimeret af presseetiske regler.

Som McLuhan skrev i 1968 i bogen The Medium is the Message: "Mediet bliver budskabet for modtageren." Er dette medie ureguleret, bliver nyhederne og nyhedsværdien det også. Kriterierne for, hvad der er nyheder, bliver fatamorganaer, der konstant er til diskussion. Og medierne bliver her selv ofre for trangen til clickbait.

Amerikansk mediekultur smitter af på Danmark

Et andet væsentligt aspekt er, hvordan denne dynamik også påvirker danske medier. De danske nyhedsmedier ser ofte til USA for inspiration og referencerammer, hvilket betyder, at amerikansk mediekultur i høj grad sætter standarden for, hvad der betragtes som nyhedsværdigt – sådan har det været siden Walter Cronkite sad bag skærmen aften efter aften på CBS og definerede nyhedsformatet igennem 19 år.

Når mainstreammedier i USA prioriterer enhver udtalelse fra Trump og Musk som en nyhedshistorie, risikerer de danske medier at kopiere denne tilgang. Dette fører til en gradvis transformation af den danske medieoptik, hvor de samme sensationelle og konfliktfokuserede narrativer dominerer i et inferno af clickbait på sociale medier og nyhedssider. På den måde bliver den danske mediedækning en slags spejlbillede af den amerikanske – uden egentlig erkendelse af, hvad det er, vi serverer for læserne.

Hvad er løsningen?

Hvis vi skal bryde denne cyklus, kræver det en kritisk selvransagelse i mediebranchen. Medierne bør genoverveje deres vægtning af nyhedskriterier og fokusere på, hvor budskabet kommer fra. Budskaber, der udtrykkes via sociale medier ejet af personen selv, bør ikke have megen spalteplads. Det er "bare" personlige ytringer uden tilknytning til afsenderens professionelle virke eller ansvar for embedsførelse.

Medierne burde tage en langt mere analytisk og balanceret tilgang til dækningen af magtfulde aktører som Musk og Trump. Derudover skal danske medier være bevidste om, hvordan amerikansk mediekultur påvirker deres redaktionelle beslutninger og aktivt arbejde for at fastholde en selvstændig og kritisk linje.

Det er som om at traditionelle medier føler, at de skal følge og konkurrere med hastigheden ved sociale medier. Traditionelle medier skal ikke nødvendigvis være hurtige som sociale medieplatforme, hvis formål er at have hastighed. Derfor skal de klassiske nyhedsmedier ikke konkurrere med de sociale medier, for selvom navnet fortæller os, det er et medie, er det kun en social platform, der ikke skal stå til ansvar for, hvad der bliver delt af "nyheder". Dermed bliver kravet om hastighed også et spørgsmål om indsigt og ansvar.

I en tid, hvor nyhedsstrømmen i stigende grad styres af tech-oligarker med deres helt egne politiske dagsordener, har medierne et stort og vigtigt ansvar for at stå imod manipulation og bevare deres rolle som demokratiets vagthund. Hvis vi fortsætter med ukritisk at lade Musk, Zuckerberg og Trump sætte dagsordenen via deres platforme, risikerer vi, at mediernes troværdighed undermineres, og at offentligheden mister tilliden til de institutioner, der skulle oplyse og informere dem.

Spørgsmålet er, om vi som samfund er klar til at kræve mere af medierne – og dermed også mere af os selv og de sociale platforme, som vi interagerer med flere timer om dagen.

Copenhagen ROC profile image
af Copenhagen ROC

Subscribe to New Posts

CROC

Succes! Tjek nu din e-mail

To complete Subscribe, click the confirmation link in your inbox. If it doesn’t arrive within 3 minutes, check your spam folder.

Ok, tak

Læs mere