Når debatter dør i stilhed: Folkemødets glemte kommunikationslektioner
Kan et debat-telt dø af iltmangel? Ja af følgende grunde.
Af Esben Kjær
Efter selv at have modereret og deltaget i en række debatter på årets Folkemøde – og lyttet til så mange andre, som jeg kunne nå mellem alle de dér fadøl – har jeg nogle tanker om debat-førstehjælp, som burde være indlysende for kommunikationsfolk, men tilsyneladende ikke er det for mange folkemødearrangører.
Der var de fremragende debatter med fulde huse og engageret publikum. Men så var der også alle de halvtomme telte, hvor tilhørerskaren mest bestod af arrangørens egne ansatte med mødepligt. Det er spild af tid, ressourcer og en gylden kommunikativ mulighed.
Afsenderorienteret navlebeskuelse
Problemet starter allerede i konceptfasen. Alt for mange arrangører tænker indad i stedet for udad. De designer debatter, der interesserer organisationen selv mere end publikum. Snævre, selvkredsende formater uden folkelig appel dør en stille død i de bornholmske telte.
Som kommunikationsfolk ved vi, at modtagerorientering er grundlæggende. Alligevel ser vi igen og igen "fire djøf'okrater og en utrænet moderator"-formatet blive rullet ud, som var det 1987. Vi ved også, at kendte ansigter trækker publikum – det er ikke overfladiskhed, det er kommunikationsvirkelighed. Mellemleder-typer med de rigtige papirer, men ingen scenepersonlighed, suger ilten ud af teltet.
Paneldeltagere som performer
Her rammer vi et centralt punkt: Gode budskaber dør i hænderne på kedelige langsnakkere. Det er en brutal og udemokratisk, men nødvendig sandhed. Vi kan have verdens vigtigste pointer, men hvis de leveres af mennesker, der ikke forstår live-kommunikationens særlige dramaturgi, forsvinder budskabet i det store tomme telt.
Paneldeltagere skal kunne mere end bare vide noget – de skal kunne fyre den af. De skal forstå, at en debat er performance lige så meget som faglig udveksling. Det kræver træning, energi og forståelse for publikums opmærksomhedsøkonomi.
Moderation som håndværk
Men intet af ovenstående hjælper, hvis ikke moderatoren forstår sit håndværk. Og her ser jeg det største kommunikative svigt på Folkemødet: brugen af utrænede moderatorer.
At moderere en live-debat er ikke det samme som at lede et møde på kontoret eller læse op fra en teleprompter. Det er en særlig faglighed, der handler om at kunne danse i den spontane uforudsigelighed, en ordentlig debat er fuld af. Det kan man ikke, bare fordi man er youtuber, laver snakke-podcasts med 500 lyttere, er vært på Tv-avisen, har skrevet en virkelig god bog – eller er chef for 20 ansatte, som er tvunget til at komme til ens møder.
Det kræver evnen til at projicere energi, fluffe deltagerne op, afkorte langsnakkerne, gribe det den ene siger og sende det videre til en anden, inddrage publikum i små hurtige bidder – alt sammen mens man holder en klar retning med begyndelse, midte og slutning. Og, nå ja - være sjov, når ingen andre er det. At kunne holde energien i en live-debat og i et telt er en evne, som kun ganske få er født med – vi andre har enten lært det på den hårde måde, eller også har vi slet ikke.
Den interne penis-måling
Blandt folkemøde-deltagere med stjerner på skuldrene foregår der en intern konkurrence om, hvem der er med i flest debatter. Denne penis-måling interesserer kun dem selv. Som kommunikationsstrategi er det helt ved siden af. Brug hellere kræfterne på de RIGTIGE debatter – og gør det så godt, at deltagerne aldrig glemmer jer.
Kommunikationsfagets ansvar
Som kommunikationsfolk har vi et ansvar for at løfte niveauet. Vi ved, hvad der virker, og vi ved, hvorfor så mange debatter dør i stilhed. Vi skal fortælle arrangørerne, når deres dårlige ideer ikke virker - insistere på de kommunikative grundprincipper, der adskiller engagerende events fra kiksede forsøg på selvpromovering. Men dem, der bestemmer hos arrangøren, har også et ansvar for at fatte, at kommunikation – herunder på Folkemødet – er en faglighed, ledelsen IKKE har. Og derfor skal lade sig rådgive af de af kommunikatørerne, der har evnerne
Folkemødet er en helt særlig platform for samfundsdebat. Et sted, hvor høj og lav mødes på en meget dansk måde. Det fortjener kommunikativ tænkning, der lever op til ansvaret.
Esben Kjær er selvstændig journalist, moderator, forfatter og foredragsholder. Ekstern lektor i kommunikation på CBS. Tidligere USA-korrespondent for Berlingske, erhvervsredaktør for Politiken, radiovært på ”Bagklog på P1” og personlig rådgiver for generalsekretæren i Dansk Flygtningehjælp. www.esbenkjaer.dk
Læs også
Timme Bisgaard Munk
