Ikke tillykke med jobbet, Sofie
Kære læser
Velkommen tilbage fra sommerferien. Kan man arbejde for Trump og hjælpe ham med at tage 98 % af kongeriget? Nej vel? Det mener Sofie Rud tilsyneladende godt, man kan. Vi gennemgår positionerne i debatten. Frankrigs svar på Mærsk, Bernard Arnault, fik den helt store kampagnejournalistiske tur i Le Monde. To gravere på fuld tid, seks måneder, seks afsnit. Hans svar var meget sjovt og meget fransk. Læs det. Hvad kan vi lære af The Odysseys ekstreme talk of the town-mediedominans hen over sommeren? DEI er på tilbagetog. Hvordan styrer vi det? Svaret ligger i at forstå de forskellige måder, DEI iscenesættes på i organisationen.Andel er gået i nyt kampagnesamarbejde med Morgenthaler. Er satire og tegneserier svaret på klimakommunikationen? Eller er Andel blevet for blød? Klar, parat, parakrise. Kultkriseforskeren har opdateret sin krisemanual. Nu handler det om at forstå parakriserne. Høns og grise er det nye statussymbol.En opsamlende kæmope guide til GEO.Jobs du skal søge lige nu, og kurser du skal på. Hvad har professor Hendricks læst i sommerferien?Og hvorfor hader professor Due metaforer?
Alt godt. Copenhagen Review Of Communication
Sofie Ruds job på den amerikanske ambassade udløste en sjælden SoMe-shitstorm. Debatten afslører fire moralske positioner, Berlingske som borgerlig normsætter og et fag uden fælles værdisæt.
Krisekommunikation som en Louis Vuitton taske
Sommerens bedste karakter mord comeback. Le Monde brugte seks afsnit på at grave alt op om Bernard Arnaults LMVH imperium, familie strid og magt misbrug. Han svarede med et længere meget fransk, småarrogant, satirisk essay fuld af humor og selv ironi, der ikke bestrider en eneste oplysning, men angriber selve rammen for kritikken. Han reframer graverjournalistikken som kulørt føljeton. Det er værd at læse for alle som er optaget af elegant corporate crisis communication som dufter af Dior parfume og ægte fransk læder. Merci Bernard Arnault.
Han svarede her med ét ironisk essay på X, og det er sommerens klogeste krisekommunikation.
Klar, parat, parakrise
Verdens mest citerede kriseforsker har opdateret sin manual. Den er kort, konkret og gratis. Mega værd at læse Og den introducerer et begreb, dansk kommunikationsbranche stadig mangler at tage til sig. Parakrise.
Hvad k-folk kan lære af The Odyssey: 13 lektioner fra årtiets lancering
Christopher Nolans The Odyssey åbnede med 264 millioner dollars globalt og overhaler hele Oppenheimers indtjening på 13 dage. Det er den bedste case i kultur PR i årevis. Og den kan oversættes direkte til dansk kulturmarkedsføring, hvis vi tør.
DEI er nu dit problem: Styr tilbagetoget eller sig fra på den kloge måde
Trump vandt kulturkrigen, og DEI tabte den. Det, der for få år siden var et konkurrenceparameter og et moralsk adelsmærke, er nu utrendy, juridisk risikabelt og økonomisk farligt. Woke is broke. Virksomheder, der før kommunikerede stolt om diversitet, renser nu deres årsrapporter og hjemmesider for de forbudte ord. Ikke fordi holdningerne nødvendigvis har ændret sig, men fordi magten har
Derfor er jeg skeptisk overfor metaforer og analogier
Der findes en særlig type ”argument”, der tit fungerer som uimodståelig indsigt: brugen af metaforen og analogien. Billedet er intuitivt og let at forstå, og derfor er virkeligheden også sådan. Men det er ofte en fejlslutning. Metaforen har måske fortællingskraft men ingen forklaringskraft.
Er Andel blevet blød?
Andel har byttet knytnæven ud med et smil. Morten Saxnæs anmelder klimakampagnen med Anders Morgenthalers tegninger og spørger, om det er en strategi eller en pause.
Grinet skal redde klimasamtalen
Andels pressechef Morten Kidal fortæller om strategien bag kampagnen med Anders Morgenthalers satiretegninger. Her hans forklaring på den nye kampagne
The Rich Get Richer – and Then Stop Caring
A crime novel devoured in a day, feeding straight into Vincent Hendricks's work on hustlers, suckers and those who've stopped caring. The philosophy professor uses Daniel Silva's new thriller to unpack wealth and why the rich can afford to stop caring.
Høns og mini-grise er de nye statussymboler
Glem alt om den nye Audi, huset på Strandvejen og børn på privatskole. De nye statussymboler handler om alt andet end økonomisk prestige. Det handler derimod om mudder under neglene, heste i stuen og mini-grise på skødet.
Er Andel blevet blød?
Andel har byttet knytnæven ud med et smil. Morten Saxnæs anmelder klimakampagnen med Anders Morgenthalers tegninger og spørger, om det er en strategi eller en pause.
GEO GUIDE GO
GEO er en gave til kommunikationsfaget. Robotterne er vores venner. Men venskabet kræver, at vi rejser os fra stolen og tager ejerskabet, mens muligheden er der.
Jobs vi ville søge lige nu
Presseområdet fylder mest. Sundheds- og Kirkeministeriet leder efter rådgivere med frist 13. august, Udlændinge- og Integrationsministeriet efter en presserådgiver med frist 16., og Danish Ministry of Defence har en pressechef ude. Københavns Kommune søger en kommunikationspartner, frist 19. Blandt organisationerne er det Alzheimerforeningen, der har en presse- og kommunikationsrådgiver med frist 23. august, mens PBU - Pædagogernes Pension, Pædagogernes Pension, leder efter en presse- og kommunikationskonsulent. Ankestyrelsen specialkonsulent i strategisk kommunikation har frist i dag, så den er stort set kørt.
Kurser vi ville tage lige nu
Kurser vi ville gå på lige nu. Efterårets kursuskataloger er så store, at man bliver træt af bare at bladre i dem. Så vi har bladret for jer. Her er de kurser fra Kforum, DM og DMJX, vi selv ville melde os til.
Værd at læse værd at vide
AI, sprog og litteratur
Future of Fiction & AI Language
How AI is Changing LanguageTekst: Artiklen fra The Guardian undersøger, hvordan store sprogmodeller (LLM'er) som ChatGPT er ved at ændre måden, vi skrive- og talemæssigt udtrykker os på. Linguister og forfattere som Jennifer Egan og Jeanette Winterson diskuterer modifikationer i sprogmønstre, opståelsen af paranoide anklager om AI-brug i litteraturen og adskillelsen mellem menneskelig og maskinel tekst.
Genkendelse af AI-skrevet tekst ($)
How to spot AI writingTekst: En kulturanalyse fra The Economist om de typiske kendetegn, sproglige mønstre og statistiske mærkværdigheder, der karakteriserer AI-genererede tekster, samt hvorfor det bliver stadig sværere at skelne maskinskrift fra menneskeligt skrevet tekst. (Artiklen er bag betalingsmur).
URL: https://www.economist.com/culture/2026/07/30/how-to-spot-ai-writing
Chatbottens foretrukne sprogmønster ($)
The Most Famous AI Writing Tic Is Also the Most MysteriousTekst: Will Oremus skriver i The Atlantic om det mest fremtrædende retoriske mønster i AI-genererede tekster (den såkaldte "negative parallelisme" eller stilfiguren "det er ikke X, men Y"). Artiklen undersøger, hvorfor sprogmodeller er så tilbøjelige til at benytte denne specifikke opbygning, og hvordan den afslører maskinskrevne tekster. (Inkluderer et gave-link i URL'en, men mediet er generelt bag betalingsmur).
Læsekrisen i den post-literære tidsalder ($)The End of Reading Is HereTekst: Rose Horowitch behandler i The Atlantic den voksende krise i menneskers læsevaner. Artiklen argumenterer for, at idéen om universel læsekyndighed og fordybende boglæsning måske viser sig at have været en kortvarig historisk anomali i lyset af digitale medier og nye teknologier. (Inkluderer et gave-link i URL'en, men mediet er generelt bag betalingsmur).
PR, kommunikation og omdømme
PESO-modellen i PR
Why is the PESO model essential to PR?Tekst: Et gæsteindlæg på Sword and the Script skrevet af Alex Austin Vollor, der gennemgår Gini Dietrichs PESO-model (Paid, Earned, Shared, Owned media). Indlægget forklarer, hvordan samspillet mellem disse fire mediekanaler er afgørende for at opbygge troværdighed og levere en fuldstændig
PR-strategi.URL: https://www.swordandthescript.com/2026/07/peso-model-pr/
Syntetisk indhold og internt troværdighedstab
Is synthetic content eating your credibility?Tekst: En LinkedIn Pulse-artikel af Richard Thompson, der analyserer undersøgelser fra Deloitte og Resonant Advisory Group. Han advarer om, at når virksomheder bruger AI-genereret tekst ("syntetisk indhold") som et usynligt testfelt over for deres egne medarbejdere, risikerer de alvorligt at undergrave den interne tillid og troværdighed.
URL: https://www.linkedin.com/pulse/synthetic-content-eating-your-credibility-richard-thompson-klxmc/
LinkedIn Opdatering (Aktivitet)
LinkedIn Post af Richard ThompsonTekst: En specifik opdatering og deling på LinkedIn af kommunikationsrådgiver Richard Thompson vedrørende virksomhedskommunikation, troværdighed og risici ved ukritisk AI-genereret indhold i organisationer. (Bemærk: Adgang kræver LinkedIn-login for at se hele tråden).
URL: https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7488612009660346374/
Falske AI-pr-agenter
A PR Firm Is Using Fake Publicists With AI-Generated Headshots to Spam Journalists With Pitches for Its ClientsTekst: En undersøgende artikel fra Futurism af Maggie Harrison Dupré, der afdækker, hvordan bureauet Movchan Agency har anvendt opdigtede pr-agenter med AI-genererede portrætfotos og opvarmede domæner til at sende pitches til journalister uden kundernes vidende.
URL: https://futurism.com/artificial-intelligence/pr-firm-fake-ai-publicists
Ansvar for kommentarfeltet på sociale medier
The Comments Section Is a Liability. AI Just Made It Worse.Tekst: Erik Swain (CEO i Respondology) beskriver i PRNEWS, hvordan kommentarfelter på virksomheders sociale medier udgør en stigende omdømmerisiko på grund af spam, bots og toksicitet. Han belyser, hvordan forbrugere holder mærkerne ansvarlige, og hvordan AI både kan forstærke problemet og bruges til automatiserede modforholdsregler.
URL: https://www.prnewsonline.com/comments-section-liability/
Arbejdsplads, uddannelse og rådgivning
AI i Skolen og Unges Læring'
I hate what AI is doing to the minds and happiness of the young': Katherine Rundell on the view from the classroomTekst: Børnebogsforfatteren og akademikeren Katherine Rundell leverer et skarpt debatindlæg om AI's skadelige indvirkning på unges intellektuelle udvikling og kognitive evner. Hun advarer mod at bruge AI i undervisningssektoren og fremhæver behovet for fordybelse gennem traditionel læsning og litteratur.
Junior-medarbejdere og AI-værktøjer ($)
Research: Why Some Junior Employees Work Well with AI—and Others Don’tTekst: En Harvard Business Review-forskningsartikel, der undersøger, hvordan junior-ansatte bruger AI på arbejdspladsen. Forfatterne påviser, hvorfor nogle yngre medarbejdere formår at skabe merværdi og løfte deres præstationer med AI, mens andre falder igennem på grund af manglende domæneviden og kritisk vurderingsevne. (HBR kræver abonnement/køb).
URL: https://s.hbr.org/4wcqL7g
Hvad konsulenter reelt bliver betalt forWhat do consultants get paid for?Tekst: Et indlæg fra nyhedsbrevet Silicon Continent af Luis Garicano. Han forklarer baseret på bogen Messy Jobs, at konsulentarbejde ikke blot handler om den rene analyse (som hurtigt kan klares eller automatiseres af AI), men i høj grad om organisatorisk mægling, opbygning af konsensus og håndtering af komplicerede interne interesser.
URL: https://www.siliconcontinent.com/p/what-do-consultants-get-paid-for?hide_intro_popup=true
Samfund, politik og journalistik
Landbrugslobbyen Copa Cogeca og EU's pesticidlov
Revealed: how Europe's most powerful farming lobby killed EU's pesticide lawTekst: En afdækkende artikel fra The Guardian om, hvordan Europas mest magtfulde landbrugsorganisation, Copa Cogeca, gennem interne taktikker, forsinkelsesstrategier og intensiv lobbyisme over for EU-embedsmænd fik svækket og i sidste ende afsporet EU’s lovforslag om at halvere pesticidforbruget.
Anonyme kilder i journalistik
Why do journalists use anonymous sources? 5 things readers should knowTekst: En artikel på LinkedIn Pulse, der gennemgår de presseetiske retningslinjer for brug af anonyme kilder i journalistik, hvorfor de er nødvendige for afdækning af følsomme emner, og hvad læsere skal kigge efter for at vurdere historiernes troværdighed. (Kræver LinkedIn-login).URL: https://www.linkedin.com/pulse/why-do-journalists-use-anonymous-sources-5-things-readers-should-x0mse/
Håber i alle har haft en god sommer. Det har vi
Copenhagen Review Of Communication.
