Demokraternes fejltagelse – Hvorfor var deres egne meningsmålinger så forkerte?
Demokraternes valgnederlag skyldes ikke kun dårlige meningsmålinger, men partiets manglende evne til at se virkeligheden i øjnene. De blev blinde på egne data og læste vælgernes adfærd gennem et filter af ønsketænkning
Forfatter: Lars L. Nielsen, Nielsen network
Demokraternes egne meningsmålinger må være en af de afgørende årsager til Harris' valgnederlag. Dagen efter valget stod det nemlig klart, at vælgernes adfærd ikke stemte overens med partiets forventninger.
Op til valget besøgte jeg Washington D.C. og mødte kampagnefolk, analytikere og personer tæt på de demokratiske strateger. De delte deres indsigt og var optimistiske over små, positive ændringer i vælgeradfærden, som de mente kunne sikre en sejr. Selvom de anerkendte, at valget kunne blive tæt, var de overbeviste om, at udviklingen gik den rigtige vej.
Vælgermobilisering ved Pinn Memorial Baptist Church under "Harris Walz"-kampagnen viser demokraternes forsøg på at nå kernevælgerne.
Alligevel gik det galt. Efter valget rapporterede medierne nemlig, at Demokraternes valgte temaer ikke betød så meget for vælgerne, og at kernevælgere reagerede markant anderledes end forventet i demokraternes målinger!
Demokraternes fremtidige succes afhænger af deres evne til at se, høre og forstå vælgerne.
For eksempel viste det sig, at kvinder og latinoer – som Demokraterne regnede som solide støtter - reagerede helt anderledes. De prioriterede inflation over emner som abort og de var mere åbne over for Trump, end Demokraternes data havde forudset.
Hvordan kunne demokraterne tage så grundigt fejl? Og hvorfor overså de faresignaler, som nu virker åbenlyse?
I USA er data og statistik en hjørnesten i politik. Strategier udvikles på baggrund af store investeringer i målinger. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at Demokraternes data i så høj grad fejlede i forhold til vælgernes reelle bekymringer.
Journalisten Peter Baker fra The New York Times fremhævede denne problematik, da han den 7. november skrev: "Kamala Harris afviste Donald J. Trump som en outsider, der ikke repræsenterede Amerika. 'Det er ikke, hvem vi er,' sagde hun. Men måske er det netop det, vi er. I det mindste de fleste af os."
Flere faktorer spillede naturligvis ind på valgnederlaget, men det er tankevækkende, at partiet tog så markant fejl og havde så upræcise målinger og slet ikke formåede at justere strategien i takt med, at målingerne tydeligvis må være blevet mindre pålidelige.
Hvordan kunne partiet overse udviklingen, når der blev brugt millioner på daglige målinger? Tag for eksempel inflationen og vælgernes bekymring for økonomien.
Hvordan kunne Harris og hendes rådgivere overse denne bekymring? Hvorfor blev hendes budskaber om økonomien ikke bedre testet i forhold til vælgernes præferencer?
Tallene var sandsynligvis ikke forkerte, men vælgernes adfærd blev læst gennem partiets egne håb og strategiske ønsker.
Flere demokrater kritiserede endda Harris for hendes fokus på en "opportunity economy" og opfordrede hende til at tage vælgernes bekymring for prisudviklingen alvorligt. "Americans hungered for a more ambitious overhaul of the system," som kritikerne understregede. Hvorfor blev denne kritik ikke afspejlet i partiets løbende målinger?
Enten havde demokraterne derfor forkerte tal eller så valgte de en strategi, der ikke stemte overens med deres egne data?
Jeg er selv nået til den konklusion, at der må være tale om et mix og dermed på dybere strukturelle problemer hos Demokraterne. Det giver nemlig ingen mening, at det kun handler om forkerte tal. Der må være mange andre årsager til valgnederlaget, men lad mig alligevel forsøge at give en årsag til de dårlige målinger:
Tallene var sandsynligvis ikke forkerte, men vælgernes adfærd blev læst gennem partiets egne håb og strategiske ønsker. Med andre ord begik strategerne den samme fejl som partiet oplevede med Bidens rådgivere de seneste år. Bidens rådgivere klamrede sig til ham trods advarsler. Bob Woodward dokumenterer dette i sin nye bog om, hvordan Bidens alder løbende var et stigende problem, som ingen ønskede at handle på indtil det hele faldt sammen og Biden måtte trække sig.
Samme fejl er derfor sandsynligvis blevet begået med Harris. Kampagnen erkendte ikke, at Harris havde store udfordringer med vælgerne og at virkeligheden stod lige foran døren.
Man vinder ikke valg ved at være blind!
Med andre ord. De blev blinde på meningsmålingerne.
Denne forklaring bestyrkes af aviserne simple målinger lige efter valget, hvor samtlige medierne kunne dokumentere den samme tendens.
Selvfølgelig har disse tal derfor også været til stede i demokraternes valgkamp, men kampagnen blev blinde egne målinger og fakta.
Demokraternes fremtidige succes afhænger derfor af deres evne til at se, høre og forstå vælgerne. Først når de slipper deres forudindtagede holdninger og engagerer sig i vælgernes virkelighed, kan de genvinde deres tillid.
Det kræver nye kandidater og en ny erkendelse af vælgernes forhold til Demokraterne. Man vinder ikke valg ved at være blind!
Derfor er første skridt at begynde med at søge råd hos Søren Kierkegaard, som har det helt rigtige råd om, hvordan man flytter vælgerne:
"For at det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først finde ham der, hvor han er, og begynde der." (i Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien, C.A. Reitzels Forlag, 1859.)
Læs mere:
Peter Svarre
Timme Bisgaard Munk
Jakob Sand Kirk
Mikkel Skov Petersen
